Jobbeskrivelse
Forretningsanalytiker med fokus på compliance og IT-sikkerhed
Forretningsanalytiker med fokus på compliance og IT-sikkerhed

Er du analytisk, struktureret og motiveres du af at skabe overblik i komplekse sammenhænge? Har du interesse for samspillet mellem forretning, IT og sikkerhed – og vil du være med til at sikre, at løsninger lever op til gældende krav? Så er du måske vores nye kollega.

Rigspolitiet søger generalister til sektionen for Forretningsanalyse og Compliance, hvor vi arbejder i krydsfeltet mellem forretning, compliance og IT.

Din rolle
Du bliver en central del af arbejdet med at sikre, at politiets processer og systemer understøtter forretningens behov og samtidig lever op til krav inden for informationssikkerhed, compliance og governance.

Du får en rolle som bindeled mellem forretning og IT, hvor du:

•    Afdækker forretningens behov og omsætter dem til krav og løsninger 
•    Bidrager til implementering og forankring i organisationen 
•    Sikrer sammenhæng mellem processer, systemer og krav. 

Du vil både have en rådgivende og drivende rolle i drift og udviklingsinitiativer.

Om afdelingen
Center for Forretningssystemejerskaber II består af medarbejdere med forskellige faglige baggrunde – både akademisk-, politifaglig- og administrativ baggrund. 

Vi har en uformel omgangstone og lægger vægt på faglig sparring, vidensdeling, samarbejde og fælles ansvar. Samtidig arbejder vi selvstændigt og har en stor grad af fleksibilitet i opgaveløsningen.

Du vil få en bred berøringsflade i organisationen og samarbejde tæt med kollegaer i både forretningen og på IT-området – herunder specialister, projektledere, arkitekter og ledere.

Om dig
Du trives i krydsfeltet mellem forretning, IT og compliance og motiveres af at skabe struktur og overblik i komplekse sammenhænge. Vi lægger derfor også vægt på, at du:

•    arbejder analytisk og struktureret 
•    kan bevæge dig mellem strategiske og operationelle opgaver 
•    er en stærk formidler, der kan oversætte komplekse problemstillinger 
•    har blik for risici og forbedringsmuligheder. 

Dit erfaringsniveau kan variere fra nyuddannet til flere års erfaring. Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende, men kan f.eks. være inden for IT, data eller samfunds- og forretningsorienterede områder.

Det er en fordel, hvis du har interesse for eller erfaring med:

•    Informationssikkerhed og compliance 
•    ISO27001/2 eller lignende rammeværker 
•    Kortlægning og analyse af forretningsprocesser 
•    Kravspecifikation og behovsafdækning 
•    Implementering af systemer og processer 
•    Samarbejde på tværs af forretning og IT. 

Du bliver en central del af arbejdet med at sikre, at politiets operative it-systemer lever op til gældende krav og standarder inden for informationssikkerhed, risikostyring og databeskyttelse. Du får en bred berøringsfalde i organisationen og vil arbejde tæt sammen med kollegaer for at løfte opgaverne.

Du vil sammen med dine kollegaer have ansvaret for at understøtte compliance og governance på tværs af politiets operative it-systemportefølje. 

Det er derudover en fordel, hvis du har interesse for- eller kendskab til agile arbejdsmetoder, projektledelse eller projektarbejde, IT- og systemarkitektur samt at facilitere tværorganisatoriske samarbejdsmøder, da du også vil indgå i disse.

Vi tilbyder
Et fagligt stærkt miljø med fokus på udvikling, samarbejde og trivsel. Vi lægger vægt på fleksibilitet og en god balance mellem arbejde og privatliv, og der er mulighed for hjemmearbejde efter nærmere aftale.

Vi forventer, at du bidrager til en kultur præget af respekt, samarbejde og et fælles fokus på vores samfundsopgave.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Du bliver indplaceret som fuldmægtig eller specialkonsulent afhængig af kvalifikationer. 

Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. 

Arbejdstiden er 37 timer om ugen med mulighed for fleks og hjemmearbejde.

Arbejdssted: Ejby Industrivej 33, 2600 Glostrup

Forventet fremtidig lokation: Sydhavnen i København

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde godkendelsen under hele din ansættelse.

Rigspolitiet har røgfri arbejdstid.

Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Louise Marie Andersen på tlf. 4187 0735. Du kan læse mere om vores ansættelsesproces og politiet som arbejdsplads her
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede, uanset baggrund, til at søge stillingen

Ansøgningsfrist: 16. juli 2026

Samtaler afholdes løbende.

I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed
Vi er cirka 18.000 ansatte i politiet, hvor omkring to tredjedele er polititjenestemænd og politikadetter og resten er civilt ansatte. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at rigsfællesskabet er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med det operative beredskab, forebygger eller efterforsker, eller bidrager med en af de mange andre vigtige funktioner i politiet. 

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for rigsfællesskabets i alt 15 politikredse. Vi sørger for, at politikredsene har de rette rammer for deres arbejde og udvikling. Vi står bag god ledelse og uddannelse. Bag tjenestevåben, der matcher opgaven. Bag ordentlig hjælp, hvis såret har sat sig i sindet hos vores politikolleger. Vi står bag teknologi, der følger udvikling. Bag fordeling af ressourcerne. Bag fremtidens politi. Det er os – Rigspolitiet – der altid er bag dem, der står forrest. Lær os bedre at kende på www.jobipolitiet.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  16.07.2026
Ansøgningsfrist:  16.07.2026
Arbejdsgiver:  Rigspolitiet
Jobsted (langt): 

Glostrup

Deltid / fuldtid:  Fuldtid