Jobbeskrivelse
Brandårsagsefterforskere (pb/pa) til tidsbegrænsede stillinger i NKC Gerningsstedssek. - Vest , NKC
Brandårsagsefterforskere (pb/pa) til tidsbegrænsede stillinger i NKC Gerningsstedssek. - Vest , NKC

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), Fredericia. 

 

Har du interesse i kriminalteknik og brandårsagsefterforskning, og kan du lide at arbejde metodisk og detaljeorienteret, så er dette jobbet for dig.

 

Som brandårsagsefterforsker er du med til at opklare de alvorligste forbrydelser, undersøger brandsteder og skriver erklæringer.

 

Din nye hverdag

1)    i tilbyder et spændende og varieret job i Nationalt Kriminalteknisk Centers (NKC) gerningsstedsafdeling, som er en afdeling der består af ca. 65 medarbejdere placeret i både Vest- og Østdanmark.

 

2)    Gerningsstedsafdelingens kerneydelse er kriminalteknisk bistand ved undersøgelser i sager, der kræver særlig ekspertise, rutine eller udstyr i hele Danmark, samt Grønland og Færøerne. Arbejdet sker i et tæt samarbejde med politikredsenes efterforskere, med eksterne samarbejdspartnere samt med NKC’s egne eksperter i både gerningssteds- og laboratorieafdelingen.

 

3)    Som brandårsagsefterforsker i brandgruppen bliver din hovedopgave at gennemføre grundige gerningsstedsundersøgelser efter fastlagte metoder, så arnested og brandårsag kan fastlægges til brug for den videre efterforskning.

 

4)    Arbejdstiden ligger primært i dagtimerne, men overarbejde/lange arbejdsdage kan forekomme, og du skal være forberedt på tilkald ved akutte behov. Helligdage dækkes med rådighedsvagt, som fordeles i brandgruppen. 

 

5)    Opgavevaretagelsen foregår som udgangspunkt i Vestdanmark, men det må påregnes, at der også skal løses opgaver i resten af landet samt på Færøerne og i Grønland. Arbejdet kan i perioder være forbundet med lidt rejseaktivitet og et vist overarbejde, ligesom lejlighedsvise tilkald skal forventes.

 

6)    Du bliver del af en meget dedikeret sektion, hvor alle medarbejdere er stærkt engagerede, har en dybdegående viden indenfor brandårsagsefterforskning/kriminalteknik og arbejder sammen som én enhed, hvor vi kombinerer de individuelle kompetencer.

 

7)    Vi lægger stor vægt på trivsel og et sundt arbejdsmiljø samt udvikling af medarbejderen igennem livslang læring. 

 

Vores nye kollega
Du har en politifaglig uddannelse (Politiets basisuddannelse), har interesse for teknisk brandårsagsefterforskning, samt kunne lide at arbejde metodisk og struktureret med fokus på detaljen og kvaliteten. 

 

Du skal kunne samarbejde – både i mindre og større grupper, være empatisk og rummelig. Kunne formulere dig skriftligt og mundtligt på en klar og tydelig måde.

 

Du skal forvente at du skal deltage i kurser, uddannelse og seminarer i både Danmark og udlandet, hvorfor det er et krav, at du behersker engelsk – både i tale og på skift.

 

Du skal være indstillet på, at du kan blive bedt om at undervise i brandårsagsefterforskning internt og eksternt. 

 

Det forventes at du fra tid til anden kan være fleksibel og tage aktiv del i gruppens pluslig opstået opgaver og i større uvarslede hændelser.

 

Det er en fordel, at du har erfaring med efterforskning, men ikke et krav.

 

Har dette opslag vakt din interesse, opfordre vi dig til at kontakte os telefonisk, så vi kan fortælle nærmere om det faglige indhold og fremtidens muligheder i stillingen.  

 

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse 1. marts 2027.

 

Du lønindplaceres efter klassificeringsaftalen som pb/pa og eventuelle lokallønstillæg lukkes efter gældende bestemmelser.

 

Du stationeres i en tidsbegrænset stilling i 3 år National enhed for Særlig Kriminalitet, og du skal forrette tjeneste i Nationalt Kriminalteknisk Center – Vest på adressen Nørre Voldgade 22, 7000 Fredericia.  

 

Efter endt tidsbegrænset periode stationeres du på ny i den politikreds, hvor du har fast stationering. Der kan efter endt forløb være mulighed for at søge en fast stilling eller en ny turnus i NSK.

 

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau – HEM. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig.

 

Ansættelse i politiet er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse. 

 

Kontakt og ansøgning

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Politikommissær Mette Boldsen, tlf. 2493 8136, Politikommissær Povl Holstein, tlf. 2133 0928 eller pk. Kristian Dragsbæk tlf. 2010 5693.

 

Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet.

- Du kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via internettet og ”Politiets hjemmesider” i venstre hjørne. Her logger du ind med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- du kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse. 

 

Se eventuel vejledning på POLintra: https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx (tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra). 
 

Du skal vedhæfte CV og vedhæfte en motiveret ansøgning (følgebrev).
 

Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau eller opnået tilsvarende realkompetencer, bedes du oprette bevis herfor.

 

Ansøgningsfrist: den 21. september 2026.

 

Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet. 

 

Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for politistillinger.

 

Vi forventer at afholde samtaler løbende eller i umiddelbart forlængelse af ansøgningsfristen.

 

Vi gør opmærksom på, at dette opslag er en del af en større rekrutteringsproces i NSK, hvorfor du som ansøger først kan forvente at modtage endeligt tilsagn om en stilling eller afslag på den ansøgte stilling medio december 2026. 

 

National enhed for særlig Kriminalitet som arbejdsplads 
I National enhed for Særlig Kriminalitet bliver du en del af en landsdækkende specialenhed, hvor højt specialiserede fagfolk arbejder tæt sammen med et fælles formål: at beskytte Danmark mod den mest komplekse og samfundsskadelige kriminalitet. Det er en særlig opgave. 

Vi efterforsker og strafforfølger komplekse sager inden for organiseret kriminalitet, økonomisk kriminalitet og digital kriminalitet. Derudover understøtter vi også politikredsene i hele Rigsfællesskabet med vores særlige ekspertise i kriminalteknik, it-efterforskning samt analyse- og efterretningsarbejde. 

Når du træder ind ad døren i National enhed for Særlig Kriminalitet, møder du politifolk, anklagere, analytikere, teknikere, it-specialister, administrative og mange andre fagligheder. Vi er mange – og vi er forskellige. Du får godt 1.200 dedikerede kolleger, der trods forskelligheder har det til fælles, at vi alle bidrager med hver vores særlige styrke og dybe faglighed.

Kriminaliteten udvikler sig hele tiden, og det samme gør kravene til os. Derfor prioriterer vi faglig udvikling, vidensdeling og samarbejde højt.

I National enhed for Særlig Kriminalitet finder vi stor mening i vores arbejde, fordi vores opgaver har et klart og vigtigt formål. Det, vi gør, bidrager direkte til at beskytte samfundet og styrke retssikkerheden. Det er et særligt ansvar. Det er derfor, vi arbejder i National enhed for Særlig Kriminalitet.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  21.09.2026
Ansøgningsfrist:  21.09.2026
Arbejdsgiver:  National enhed for Særlig Kriminalitet
Jobsted (langt): 

Fredericia

Deltid / fuldtid:  Fuldtid