National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), Fredericia
Har du interesse i kriminalteknik og brandårsagsefterforskning, og kan du lide at arbejde metodisk og detaljeorienteret? Så er dette jobbet for dig.
Din nye hverdag
Vi tilbyder et spændende og alsidigt job i NKC’s Brandgruppe, en del af Gerningsstedsafdelingen med ca. 70 medarbejdere fordelt i Øst- og Vestdanmark.
Gerningsstedsafdelingen yder kriminalteknisk bistand i sager – herunder brandsager – hvor der kræves særlig ekspertise, erfaring eller udstyr. Vi dækker hele Danmark, Grønland og Færøerne og arbejder tæt sammen med politikredsenes efterforskere, eksterne samarbejdspartnere og NKC’s egne specialister i både gerningssteds- og laboratorieafdelingen.
Som kriminaltekniker i brandgruppen bliver din hovedopgave at gennemføre grundige gerningsstedsundersøgelser efter fastlagte metoder, så arnested og brandårsag kan fastlægges til brug for den videre efterforskning.
Arbejdstiden ligger primært i dagtimerne, men du skal være forberedt på tilkald ved akutte behov. Helligdage dækkes med rådighedsvagt, som fordeles i brandgruppen.
Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø og et tæt samarbejde på tværs af sektionerne i både Øst og Vest.
Vores nye kollega
Du har en politifaglig uddannelse (Politiets basisuddannelse) og erfaring med efterforskning, kriminalteknik eller brandefterforskning er en fordel – men ikke et krav. Det afgørende er, at du er nysgerrig, kan fordybe dig og samtidig trives som holdspiller med stærke samarbejdsevner.
Vi sørger for den nødvendige uddannelse og træning, så du kan udvikle dig til en dygtig kriminaltekniker. Du skal kunne arbejde metodisk og struktureret med fokus på detaljen og høj kvalitet – og kunne formidle klart både skriftligt og mundtligt.
Brandårsagsundersøgelser er komplekse, så du skal være indstillet på løbende kompetenceudvik-ling og efteruddannelse, både internt og eksternt. Nogle kurser foregår i udlandet, så gode engelskkundskaber er en fordel.
Arbejdet kan være fysisk og psykisk krævende, især i sager med indebrændte personer, og kræver derfor robusthed. Du skal også være indstillet på, at gerningsstedsundersøgelser ofte indebærer lange køreture.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse 1. marts 2026.
Du lønindplaceres efter klassificeringsaftalen (som pb/pa) og eventuelle lokallønstillæg lukkes efter gældende bestemmelser.
Du stationeres tidsbegrænset (3 år) i National enhed for Særlig Kriminalitet, og du skal foreløbig forrette tjeneste i Nationalt Kriminalteknisk Center på adressen, Nørre Vold-gade 22, 7000 Fredericia.
Efter den tidsbegrænsede periode stationeres du på ny i din egen politikreds.
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau – HEM. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig
Ansættelse i politiet er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.
Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte fungerende politikommissær Kristian Dragsbæk på tlf. 2010 5693.
Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet.
- Du kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via fanen "fra kandidat til kollega" og "med-arbejder login" med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- Du kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse.
Se eventuel vejledning på POLintra: https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx (tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra).
Du skal vedhæfte CV og vedhæfte en motiveret ansøgning (følgebrev).
Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau eller opnået tilsvarende realkompetencer, bedes du oprette bevis herfor.
Ansøgningsfrist: den 18. september 2025
Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet.
Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for politistillinger.
Vi forventer at afholde samtaler løbende eller i umiddelbart forlængelse af ansøgningsfristen.
OM NATIONAL ENHED FOR SÆRLIG KRIMINALITET
NSK er en operativ specialenhed i politiet og anklagemyndigheden. Vi er de mest specialiserede inden for efterforskning og strafforfølgelse af den mest komplekse kriminalitet og inden for efterforskningsunderstøttelse.
Vores opgave er at beskytte Danmark mod den mest komplekse og alvorlige kriminalitet, som gør størst skade på vores samfund.
Vi efterforsker og strafforfølger derfor den organiserede, økonomiske og digitale kriminalitet, der rammer Danmark.
Derudover understøtter NSK alle politikredse i Danmark samt i Grønland og på Færøerne. Vores understøttelse består blandt andet i digital og fysisk kriminalteknik på gerningssteder, visitation og indledende efterforskning af digital kriminalitet og monitering af særlige områder.
Der er cirka 1.200 ansatte i NSK med mange forskellige baggrunde og kompetencer. Vi er politiuddannede, anklagere, analytikere, it-specialister, teknikere, kontorfunktionærer og meget mere, der alle bidrager til vores fælles formål.
NSK holder til flere steder i Danmark og har flere udsendte forbindelsesofficerer – blandt andet i Europol i Haag. Vi har hovedsæde i Ejby tæt ved København, og har derudover lokationer i Glostrup, indre København, Aarhus, Fredericia, Randers og Silkeborg.
NSK er i gang med at etablere et nyt samlet hovedsæde i Jylland ved Aarhus-området. Det er forventningen, at NSK’s ansatte i Aarhus, Randers og Silkeborg skal samles på den nye lokation i 2026.
Fredericia