Jobbeskrivelse
Vil du være med til at styrke Danmarks beredskab? - vi søger en kollega til økonomiopgaver
Vil du være med til at styrke Danmarks beredskab? - vi søger en kollega til økonomiopgaver

Har du talent for økonomistyring– og lyst til at bruge det til at sikre, at Politi, Sundheds- og Brandbered-skaberne får de bedste værktøjer til at kommunikere effektivt under indsatser? Så er du måske vores nye kollega i Beredskabsstyrelsens Center for Beredskabskommunikation, hvor dine analyser og inputs er med til at skabe rammerne for effektiv krisekommunikation.

I Center for Beredskabskommunikation (CFB), driver og udvikler vi de samfundskritiske systemer, som sikrer de danske beredskabers evne til effektivt at kommunikere og samarbejde sikkert i kritiske situati-oner. Nogle af vores primære opgaver er at sikre drift og udvikling af beredskabernes fælles radionet SINE (SIkkerhedsNEt), samt sikre rammerne for Danmarks 112-system (se evt. også sikkerhedsnet.dk).

Centret har også flere store projekter, som vil løbe flere år frem i forskellige faser. Projekterne har en stor økonomisk volumen, indeholder en høj grad af teknologisk og organisatorisk kompleksitet og kræ-ver tæt samarbejde med beredskabsinteressenter og andre myndigheder. 

Centret består af 40 kollegaer fordelt på tre sektioner. Denne stilling ligger i sektionen ’Projekter og Styring’, som består af 12 kollegaer med forskellig baggrund inden for bl.a. projektledelse, økonomistyring og jura. 


Om stillingen 

Vi søger en engageret kollega, som har lyst til at arbejde med for økonomi, styring, formidling og udvikling – og som har lyst til at sætte sit præg på vores økonomiske arbejde i Beredskabsstyrelsens Center for Beredskabskommunikation. 

Arbejdsopgaverne vil spænde bredt, og vil kunne tilpasses på baggrund af din faglige profil og erfaring, men vi forestiller os, at du vil komme til at bidrage til flere af følgende opgaver:  

•    Finanslovsforslag på Beredskabsministeriets område.
•    Udarbejdelse af centrets budgetter for løn, anlæg og øvrig drift.
•    Budgetopfølgning.
•    Beslutningsoplæg til styrelsens direktion. 
•    Bidrage til og udarbejde businesscases på centerets projekter.
•    Udarbejdelse af bidrag til aktstykker. 
•    PMO og afrapporteringsfunktioner i projekterne. 

Din opgaveportefølje vil komme til bestå af en blanding af løbende driftsopgaver og udviklingsopgaver, hvor du både vil have dine egne ansvarsområder og samtidig indgå i opgaver som løses i tæt samarbejde med centerets øvrige kolleger. 

Om dig

Vi forestiller os, at du har en samfundsvidenskabelig uddannelse som f.eks. cand.polit., cand.oecon., cand.merc. eller cand.scient.pol. Du kan både være nyuddannet eller have nogle års erfaring. Det er en fordel hvis du har erfaring med statslig økonomistyring.  

Derudover så forestiller vi os, at du:
•    arbejder struktureret og formår at holde overblik over de forskellige mål og deadlines.
•    er en skarp og tydelig kommunikator både skriftligt og mundtligt. 
•    formår at oversætte og formidle fagspecifik viden til forskellige modtagergrupper, der ikke nødvendigvis har en forudgående viden om feltet.
•    har gode Excel-kundskaber. 
•    er god til at samarbejde og kan lide at indgå i samarbejder med mange forskellige mennesker med forskellig profil.


Vi sørger for faglig sparring og god oplæring. 

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Du indplaceres på baggrund af kvalifikationer.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Center For Beredskabskommunikation hører organisatorisk under Beredskabsstyrelsen, men bliver indtil videre administreret af Rigspolitiet. Dit arbejdssted bliver Center for Beredskabskommunikation, Nimbusparken 24, 4., 2000 Frederiksberg.

Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sektionschef Jesper Jack Rasmussen på telefon +45 4188 9975. Generel information om Beredskabsstyrelsen og Center for beredskabskommunikation kan findes på www.BRS.dk og www.sikkerhedsnet.dk.

Du søger via politiets rekrutteringssystem. Når du søger stillingen, opretter du samtidig en profil i rekrut-teringssystem. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis.

Vi ønsker som arbejdsplads at afspejle mangfoldigheden i samfundet, og vi opfordrer derfor alle interesserede til at søge uanset baggrund.

Vi forventer at afholde 1. samtaler 27. maj 2026 og 2. samtaler 5. juni 2026.

Ansøgningsfrist: 22. maj 2026  

Om Beredskabsstyrelsen
Beredskabsstyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab (MSSB), som blev etableret i august 2024. Styrelsen består af cirka 1.000 ansatte. Beredskabsstyrelsen arbejder både til lands og til vands og håndterer større ulykker, kriser, katastrofer og andre hændelser, der kan true samfundets grundlæggende funktioner.
Beredskabsstyrelsen har ansvar for det statslige redningsberedskab og fører tilsyn med, rådgiver og assisterer de kommunale beredskaber. Derudover varetager Beredskabsstyrelsen en række operative kapaciteter og opgaver, herunder beredskabskommunikation samt sikkerhed og beredskab til søs. Et centralt element i styrelsens arbejde er uddannelse af ledere, instruktører og specialister, så beredska-bet i Danmark opretholder et højt fagligt niveau.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  22.05.2026
Ansøgningsfrist:  22.05.2026
Arbejdsgiver:  Rigspolitiet
Jobsted (langt): 

Frederiksberg

Deltid / fuldtid:  Fuldtid