Politikommissærer til Nordsjællands Politi
OM STILLINGERNE
Vi søger nogle politikommissærer med stærke kompetencer inden for områderne: lettere efterforskning, beredskab og færdsel.
Sags- og Visitationscenter
Du skal indtil videre forrette tjeneste som sektionsleder i Borgervendt Kriminalitet, Sags- og Visitationsafdelingen i Hillerød.
Du har som politikommissær ansvaret for personale- og driftsledelse i en sektion, der varetager efterforskning af mindre komplekse sager, inden for en bred vifte af sagsområder, herunder personfarlige sager, øvrige straffelov, dyrevelfærd, tilhold, elektronisk kontrol og andet. Som sektionsleder i Borgervendt Kriminalitet er du tæt på medarbejdernes opgaver, du moniterer på input, sagsbeholdningen og sikrer gennem et systematisk overblik den nødvendige ressourcestyring. Du samarbejder proaktivt med de øvrige politikommissærer i afdelingen om løbende forbedringer og sammen sikrer i trivsel og et godt arbejdsmiljø.
Patrulje- og Opgavecenter
Du skal indtil videre forrette tjeneste som sektionsleder i Patruljesektionen Syd, Patrulje- og Opgavecenteret i Gentofte.
Du har som politikommissær ansvaret for at personale- og driftsledelse samt ressourcestyring med fokus på kvaliteten og legaliteten i opgaveløsningen, således at der sikres et godt fundament for den videre sagsbehandling og efterforskning, herunder i samarbejde med HR, Vagtcentral, Sags-og Visitationscenteret og Efterforskningslinjen. I stillingen håndterer du også klagesager, prioriterer og leverer med kort frist relevant materiale til høringer. Som sektionsleder i Patruljesektionen Syd samarbejder du med afdelingens øvrige politikommissærer om ledelse og udvikling af dine og afdelingens medarbejdere med fokus på trivsel og et godt arbejdsmiljø
Færdsels- og Hundecenter
Du skal indtil videre forrette tjeneste som sektionsleder i Færdselssektionen, Færdsel- og Hundecenter i Frederikssund.
Du skal som politikommissær i Færdselssektionen stå for den daglige ledelse af en medarbejdergruppe, som består af både civile og politiuddannet personale og som alle besidder en højt specialiseret faglighed. Opgaveløsningen kræver tæt samarbejde på tværs af sektionerne, og lysten til at arbejde sammen med en ligestillet kollega har derfor stor betydning for både trivsel og kvaliteten i indsatsen. Afdelingen løser en bred vifte af opgaver inden for færdselsområdet og spiller en central rolle i kredsens samlede arbejde for trafiksikkerhed.
Som politikommissær i Færdselsafdelingen skal du forvente med kort varsel at kunne blive tilkaldt ved større uvarslede hændelser, hvor der skal besættes nøglefunktioner. Desuden skal du forvente at blive pålagt øvrige administrative og operative opgaver med planlægning og eksekvering sideløbende med din daglige opgave som leder i Færdselsafdelingen.
GENERELT OM STILLINGEN SOM POLITIKOMMISSÆR
Ansvarsområde og referenceforhold fastsættes lokalt på niveauet ”ledelse af medarbejdere”, jf. ledelsesgrundlaget. Der refereres som udgangspunkt til en af linjens vicepolitiinspektører.
Du har som politikommissær ansvaret for de politimæssige opgaver i politikredsen inden for dit ansvarsområde, og du skal sikre, at politiopgaverne i din enhed udføres effektivt og i overensstemmelse med den gældende lovgivning samt de fastsatte mål- og resultatkrav for politikredsen.
Du skal med blik for hele organisationen omsætte de strategiske prioriteringer til meningsfulde mål for de medarbejdere, du har ansvaret for. Du skal sikre, at der til stadighed opbygges effektive arbejdsprocesser, som skaber resultater med høj kvalitet til tiden og med særligt fokus på samfundet og borgerne.
Du udøver dine ledelsesopgaver gennem medarbejderne i din enhed.
GENERELT OM DIG SOM POLITIKOMMISSÆR
Du har en politifaglig uddannelse, har bestået Lederforløb 1, jf. de til enhver tid gældende krav til politiledere og har gerne erfaring fra flere områder. Læs om Lederudvikling på POLintra.
Du er reflekteret, rummelig og relationel som en helt naturlig del af din ledelsesstil.
Du skal evne at omsætte de strategiske indsatser til operative mål for dit ansvarsområde.
Du skal have gode analytiske, samarbejds- og kommunikationsevner, ligesom du skal have god organisationsforståelse.
Din ledelsesstil skal være udviklings- og resultatorienteret samt kendetegnet ved et helhedsorienteret fokus på opgaveløsningen. Du skal formå på kompetent vis at sætte disse kompetencer i spil, således at der i din enhed og på tværs af politikredsen skabes synergi samt arbejdes sammenhængende med langsigtede mål.
I udvælgelsesprocessen vil det blive vurderet, i hvor høj grad, du lever op til de kompetencekrav, der stilles til medarbejderlederniveauet i ledelsesgrundlaget og supplementet om de personlige lederegenskaber.
Du kan i nogle tilfælde efter konkret vurdering konstitueres, hvis du mangler føringsuddannelser, som er planlagt eller kan planlægges gennemført inden for et år. En konstitutionsperiode vil normalt udgøre højst et år.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse pr. 1. juni 2026 eller snarest muligt derefter.
Lønnen er efter gældende lederklassificeringsaftale. Den aktuelle månedsløn som politikommissær i lønramme 33 med et årligt tillæg på kr. 39.300 (marts 2012) udgør i alt kr. 45.220.
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig.
Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.
Du bliver stationeret indtil videre i Nordsjællands Politi, og du skal forrette foreløbig tjeneste i Sags- og visitationsafdelingen, sektion Borgervendt Kriminalitet.
Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte pi. Anne Alsøe Nielsen tlf. 8174 4040.
Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet
- Man kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via fanen "fra kandidat til kollega" og "medarbejder login" med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- Man kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse.
Se eventuel vejledning på POLintra:
https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx
(tag kopi af link og sæt det ind i browseren på POLintra).
Du skal vedhæfte CV, en motiveret ansøgning (følgebrev) og evaluering til ansøgt chargeret stilling (førlederevaluering er ikke tilstrækkelig). Evalueringen må højst være et år gammel.
Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau, bedes du oprette dokumentation herfor.
Er du udnævnt politikommissær i forvejen, er evaluering ikke nødvendig, da du kan rokeres.
Ansøgningsfrist: den 2. marts 2026
Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet og have en aktiv politimail for at komme i betragtning. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.
Frederikssund
Gentofte
Hillerød