Jobbeskrivelse
Efterforskere (pb/pa) til NC3, Sektionen for it-relaterede seksualforbrydelser - tidsbeg.
Efterforskere (pb/pa) til NC3, Sektionen for it-relaterede seksualforbrydelser - tidsbeg.

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), Glostrup

 

NC3 (Nationalt Cyber Crime Center) er et center i National Enhed for særlig Kriminalitet. Vi understøtter løbende såvel nationale som internationale indsatser på et højt fagligt niveau med it-forensics, dekryptering af enheder, it-tekniske erklæringer og meget andet.

 

Din nye hverdag
NC3 søger it-efterforskere (pb/pa) til efterforskning i sager om seksuelt misbrug af børn.

 

Du vil blive beskæftiget med efterforskning af personer og grupperinger, der misbruger børn seksuelt, samt udbreder materiale, som viser seksuelle overgreb på børn samt andre it-relaterede seksualforbrydelser.

 

Sagerne i sektionen kommer fra bl.a. via anmeldelser fra borgere via Politi.dk eller fra internetplatfor-me som Facebook og Snapchat m.fl. I de tilfælde, hvor en gerningsmand eller et offer ikke umiddelbart kan identificeres på baggrund af en anmeldelse, vil du skulle medvirke til at identificere pågældende. I andre tilfælde kan en efterforskning starte op på baggrund af informationer, vi har indhentet ved online tilstedeværelse.

 

Du vil arbejde med understøttelse af analyse i sager fra politikredsene, og med den videre efterforskning af digitale spor. Løsningen af opgaven kan involvere OSINT, billede- og videoanalyse, kategori-sering af misbrugsmateriale, analyse af chatlogs, samarbejde med udenlandske politimyndigheder, Europol og Interpol, bilaterale kontakter mv. 

 

Du vil blive en del af et samarbejde med kollegaer fra sektionen og fra hele verden, der arbejder inden for det samme område, hvor du kan sparre og bidrage til efterforskninger på internationalt plan. 

 

Du skal også være med til at vedligeholde NC3’s billeddatabase med seksuelt misbrug af børn. Databasen er et meget vigtigt værktøj for såvel NC3 som politikredsenes arbejde med kategorisering af materiale med seksuelt misbrug af børn.

 

Vi har gennem tiden været involveret i rigtig mange efterforskninger, og har i den forbindelse oplevet mange sager, hvor vores arbejde har været med til at identificere både ofre og gerningsmænd til nogle af de mest alvorlige overgreb mod børn. 

 

Vi har en uformel tilgang til hinanden, et værdifuldt socialt og kollegialt samspil, hvor sektionen består af både civile og politifaglige medarbejdere, som alle hjælper hinanden og som brænder for at gøre en forskel. 

 

Du vil undervejs modtage uddannelse og træning både lokalt ved NC3, ved Politihøiskolen i Norge, ved Europol, Interpol og andre udenlandske politimyndigheder. 

 

Vores nye kollega
Du har en politifaglig uddannelse (Politiets basisuddannelse) og besidder gerne 2-3 års erfaring med efterforskning. Du har en god IT-teknisk forståelse, du kan anvende politiets systemer som POLSAS og POLINTEL FINDER, og du er god til at overskue store mængder af informationer. 

 

Derudover har du gode sprogkundskaber i mundtligt og skriftligt engelsk. 

 

Samlet set søger vi en kollega med:

  • Lyst til- og flair for at arbejde med IT på et højere niveau end brugerniveau.
  • Systematisk tilgang til dokumentation og fokus på detaljer.
  • Godt kendskab til digitale platforme.
  • Evne til at udtrykke dig korrekt og fejlfrit på dansk på skrift og i tale, da du skal udfærdige it-tekniske erklæringer med stor bevismæssig værdi og kunne optræde som ekspertvidne i retten.
  • et godt engelsk niveau i skrift og tale i relation til IT-spørgsmål.
  • En robust psyke, idet arbejdet bl.a. vil indebære analyse af fotos og videoer der kan indeholde groft seksuelt misbrug af børn, voldtægt og andre ubehagelige kriminalitetsformer.

 

Psykologisk supervision
Vi passer på hinanden i dagligdagen og er rigtig gode til at dele vores oplevelser omkring de sager, vi arbejder med. Ud over det, har vi fast psykologisk supervision to gange om året, hvor vi også har muligheden for at få bearbejdet eventuelle ubehagelige oplevelser.

 

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse 1. september 2026.

 

Du lønindplaceres efter klassificeringsaftalen som pb/pa og eventuelle lokalløns-tillæg lukkes efter gældende bestemmelser.

 

Du stationeres tidsbegrænset i 3 år i National enhed for Særlig Kriminalitet, og du skal foreløbig forrette tjeneste i Nationalt Cyber Crime Center (NC3)  på adressen, Ejby Industrivej 125, 2600 Glostrup. 

 

Efter endt tidsbegrænset periode stationeres du på ny i din egen politikreds. 

 

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau – HEM. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig.

 

Ansættelse i politiet er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse. 

 

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte politikommissær, Sisse Birkebæk på 6163 0746

 

Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet.

- man kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via fanen "fra kandidat til kollega" og "medarbejder login" med din politimail (første gang ved glemt pass-word) eller
- man kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse. 


Se eventuel vejledning på POLintra: https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx (tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra). 


Du skal vedhæfte CV og vedhæfte en motiveret ansøgning (følgebrev).


Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau eller opnået tilsvarende realkompetencer, bedes du oprette bevis herfor.

 

Ansøgningsfrist: den 12. marts 2026.

 

Vi forventer at afholde samtaler løbende eller i umiddelbart forlængelse af ansøgningsfristen.

 

Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet. 

 

Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for politistillinger.

 

National enhed for særlig Kriminalitet som arbejdsplads 
I National enhed for Særlig Kriminalitet bliver du en del af en landsdækkende specialenhed, hvor højt specialiserede fagfolk arbejder tæt sammen med et fælles formål: at beskytte Danmark mod den mest komplekse og samfundsskadeli-ge kriminalitet. Det er en særlig opgave. 

 

Vi efterforsker og strafforfølger komplekse sager inden for organiseret kriminalitet, økonomisk kriminalitet og digital kriminalitet. Derudover understøtter vi også politikredsene i hele Rigsfællesskabet med vores særlige ekspertise i krimi-nalteknik, it-efterforskning samt analyse- og efterretningsarbejde. 

 

Når du træder ind ad døren i National enhed for Særlig Kriminalitet, møder du politifolk, anklagere, analytikere, teknikere, it-specialister, administrative og mange andre fagligheder. Vi er mange – og vi er forskellige. Du får godt 1.200 dedikerede kolleger, der trods forskelligheder har det til fælles, at vi alle bidra-ger med hver vores særlige styrke og dybe faglighed.

 

Kriminaliteten udvikler sig hele tiden, og det samme gør kravene til os. Derfor prioriterer vi faglig udvikling, vidensdeling og samarbejde højt.

 

I National enhed for Særlig Kriminalitet finder vi stor mening i vores arbejde, fordi vores opgaver har et klart og vigtigt formål. Det, vi gør, bidrager direkte til at beskytte samfundet og styrke retssikkerheden. Det er et særligt ansvar. Det er derfor, vi arbejder i National enhed for Særlig Kriminalitet.

 

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  12.03.2026
Ansøgningsfrist:  12.03.2026
Arbejdsgiver:  National enhed for Særlig Kriminalitet
Jobsted (langt): 

Glostrup

Deltid / fuldtid:  Fuldtid