National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), Glostrup
Vil du styrke dine efterforskningskompetencer og måske kickstarte din karriere som efterforsker? Så er det 3-årige PU-grundforløb inden for efterforskning i National enhed for Særlig Kriminalitet netop noget for dig.
I NSK dyrker vi efterforskningsdisciplinen, når vi bekæmper kompleks organiseret kriminalitet, økonomisk kriminalitet og når vi understøtter de andre politikredse i sager om IT-relateret økonomisk kriminalitet. I vores arbejde har vi stort fokus på effektiv drift, læring og tværfaglighed.
Din nye hverdag
I NSK har vi sammensat et 3-årigt grundforløb inden for efterforskning, hvor du får mulighed for at udvikle og styrke dine grundlæggende efterforskningskompetencer, ligesom du vil få indsigt i de forskellige efterforskningsværktøjer og metodikker som eksempelvis indgreb i meddelelseshemmeligheden, edition og ransagning.
Du vil desuden få mulighed for at styrke din systematiske og metodiske tilgang gennem hele sagsbehandlingskæden fra anmeldelse og visitation til eventuel varetægtsfængsling og arrestantsagsbehandling.
Vi prioriterer fagligheden, og vi samarbejder i en fleksibel hverdag, hvor der er balance mellem arbejde og privatliv.
Grundforløb i NSK, øst
Med et grundforløb i NSK vil du få mulighed for at få kendskab til og erfaring med IT-relateret økonomisk kriminalitet, organiseret kriminalitet og/eller økonomisk kriminalitet.
Grundforløbet er inddelt i to delforløb, hvor du først er i ét center i halvandet år og herefter halvandet år i et andet center. Det kan enten være Nationalt Center for IT-kriminalitet, Center for Organiseret Kriminalitet og/eller Center for Økonomisk Kriminalitet.
Nationalt Center for IT-kriminalitet (NCIK) har den nationale opgave med at modtage anmeldelser med henblik på politiets efterforskning af IT-relateret kriminalitet. I NCIK får du dybt indblik i driftsopgaven med håndtering af meget store sagsmængder, visitation og sammenkædning af sager, samt med indledende efterforskning i relation til den IT-relaterede økonomiske kriminalitet.
Center for Organiseret Kriminalitet (COK) arbejder primært med proaktiv efterforskning mod forskellige områder af den organiserede kriminalitet. I COK får du blandt andet mu-lighed for at beskæftige dig med efterforskningsgreb som aflytning, observationer og ransagninger.
Center for Økonomisk Kriminalitet (CØK) arbejder med den mest komplicerede økonomiske kriminalitet inden for bedrageri, skattesvig og hvidvask. Du vil på disse områder få kendskab og indblik i metode og systematik til at efterforske større sager om økonomisk kriminalitet
CØK varetager derudover opgaver inden for sporing, beslaglæggelse og konfiskation af udbytte fra kriminalitet, visitation af straffesager, herunder af anmeldelser vedrørende krænkelser af intellektuelle rettigheder, børskriminalitet og overtrædelser af konkurrence- og hvidvasklovgivningen. På disse områder vil du – ud over de nævnte metoder og systematikker – endvidere få indblik og erfaring med eksempelvis sporingsarbejde, viden om finansielle instrumenter samt internationalt myndighedssamarbejde og internationalt politiarbejde.
Vores nye kollega
Du skal have en politifaglig uddannelse (Politiets Basisuddannelse). Måske har du allerede efterforskningserfaring og brænder for efterforskningsdisciplinen. Det kan også være, at du lige nu er i en operativ afdeling, eller måske er du netop blevet færdiguddannet på Politiskolen og gerne vil finde ud af, om en karriere som efterforsker er noget for dig. Vigtigst er det, at du er motiveret og ønsker at dygtiggøre dig bredt inden for efterforskningsområdet.
Det er et plus, men ikke et krav, hvis du har erfaring med anvendelse af de basale efterforskningsværktøjer.
Vi forventer, at du motiveres af opgaveløsning igennem samarbejde med flere forskellige faggrupper.
Du arbejder struktureret og har et godt overblik.
Derudover er det vigtigt, at du har evne og vilje til at lære nyt med appetit på fortsat udvikling.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse 1. marts 2026.
Du lønindplaceres efter klassificeringsaftalen (som pb/pa) og eventuelle lokallønstillæg lukkes efter gældende bestemmelser.
Du stationeres tidsbegrænset (3 år) i National enhed for Særlig Kriminalitet, og du skal foreløbig forrette tjeneste i Glostrup.
Efter det 3-årige grundforløb vil du som udgangspunkt returnere til din egen politikreds, men du har også mulighed for at søge et specialiseringsforløb i NSK inden for et kriminalitetsområde, som du har interesse for.
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau – HEMMELIG. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig. Ansættelse i politiet er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.
Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål vedrørende Center for Økonomisk Kriminalitet, er du velkommen til at kontakte vicepolitiinspektør Erik Hald Jensen på telefon 6112 1692.
Har du spørgsmål vedrørende Center for Organiseret Kriminalitet, er du velkommen til at kontakte vicepolitiinspektør Lars Feldt-Rasmussen på telefon 6155 3891.
Har du spørgsmål vedrørende Nationalt Center for IT-kriminalitet, er du velkommen til at kontakte vicepolitiinspektør Allan Løvsteen Lørup på telefon 5114 9328.
Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet.
- Du kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via fanen "fra kandidat til kollega" og "medarbejder login" med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- Du kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mail-adresse.
Se eventuel vejledning på POLintra: https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx (tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra).
Du skal vedhæfte CV og vedhæfte en motiveret ansøgning (følgebrev).
Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau eller opnået tilsvarende realkompetencer, bedes du oprette bevis herfor.
Ansøgningsfrist den 18. september 2025
Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet.
Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for politistillinger.
Vi forventer at afholde samtaler løbende eller i umiddelbart forlængelse af ansøgningsfristen.
OM NATIONAL ENHED FOR SÆRLIG KRIMINALITET
NSK er en operativ specialenhed i politiet og anklagemyndigheden. Vi er de mest specialiserede inden for efterforskning og strafforfølgelse af den mest komplekse kriminalitet og inden for efterforskningsunderstøttelse.
Vores opgave er at beskytte Danmark mod den mest komplekse og alvorlige kriminalitet, som gør størst skade på vores samfund.
Vi efterforsker og strafforfølger derfor den organiserede, økonomiske og digitale kriminalitet, der rammer Danmark.
Derudover understøtter NSK alle politikredse i Danmark samt i Grønland og på Færøerne. Vores understøttelse består blandt andet i digital og fysisk kriminalteknik på gerningssteder, visitation og indledende efterforskning af digital kriminalitet og monitering af særlige områder.
Der er cirka 1.200 ansatte i NSK med mange forskellige baggrunde og kompetencer. Vi er politi-uddannede, anklagere, analytikere, it-specialister, teknikere, kontorfunktionærer og meget mere, der alle bidrager til vores fælles formål.
NSK holder til flere steder i Danmark og har flere udsendte forbindelsesofficerer – blandt andet i Europol i Haag. Vi har hovedsæde i Ejby tæt ved København, og har derudover lokationer i Glostrup, indre København, Aarhus, Fredericia, Randers og Silkeborg.
NSK er i gang med at etablere et nyt samlet hovedsæde i Jylland ved Aarhus-området. Det er forventningen, at NSK’s ansatte i Aarhus, Randers og Silkeborg skal samles på den nye lokation i 2026.
Glostrup