Jobbeskrivelse
It-efterforskere (pb/pa) søges til tidsbegrænsede stillinger i Sektionen for Teknisk Efterforskning
It-efterforskere (pb/pa) søges til tidsbegrænsede stillinger i Sektionen for Teknisk Efterforskning

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), Glostrup

 

Sektionen for Teknisk Efterforskning sætter en stor ære i at opfylde de krav og forventninger der er til opgaveløsningen, og vi ønsker i høj grad at kunne gøre en forskel for efterforskningen med vores viden og bidrag til opklaring af nogle af landets mest komplekse sager. Vil du være med? 

 

Din nye hverdag
Du bliver en del af Nationalt Cyber Crime Center (NC3), et center under National enhed for Særlig Kriminalitet. I NC3 er vi specialister i it-kriminalteknik. Vi yder assistance til de øvrige enheder i NSK og til landets politikredse ved at sikre og analysere spor og tekniske beviser fra digitale enheder, som er beslaglagt i forbindelse med alvorlig kriminalitet. Dette kan omfatte analyse af logfiler, e-mails, chatbeskeder og andre data fra enheder som telefoner, computere, eksterne drev eller USB-nøgler.

 

Som it-efterforsker i sektionen for Teknisk Efterforskning bliver du en del af en spændende arbejdsplads, hvor vi alle yder vores bedste for at løse vigtige efterforskningsmæssige opgaver. Du kommer til at indgå i et team af fagligt stærke og dedikerede medarbejdere, såvel politiuddannede som civile, og sammen varetager I mange forskellige opgaver, hvoraf hoveddelen er med fokus på efterforskning af kriminalitetsområder som drab, terror, økonomisk kriminalitet, sa-ger vedrørende handel med narkotika etc.

 

Du bliver en del af efterforskningen i tæt samarbejde med den anmodende poli-tikreds eller i regi af NSK og det forventes, at du med din faglighed og logik kan udlede vigtig information til brug i efterforskningen. Over tid vil du blive involveret i såvel national som international efterforskning, og endvidere skulle stille som ekspertvidne i de sager, som du bliver involveret i.

 

Vores nye kollega
Du har en politifaglig uddannelse (Politiets basisuddannelse) og og du har en god itteknisk forståelse og er god til at overskue store mængder af informationer.


Samlet set søger vi en kollega med:

  • Lyst til- og flair for at arbejde med IT på et højere niveau end bruger niveau.
  • Systematisk tilgang til dokumentation og fokus på detaljer.
  • Evne til at udtrykke dig korrekt og fejlfrit på dansk i skrift og tale, da du skal udfærdige it-tekniske erklæringer med stor bevismæssig værdi og du skal kunne optræde som ekspertvidne i retten.
  • Interesse for- og kendskab til politi- og anklagemyndighedens opgaver.
  • En robust psyke, idet arbejdet bl.a. vil indebære analyse af fotos og videoer der kan omfatte ubehagelige og voldsomme hændelser.

 

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse 1. september 2026.

 

Du lønindplaceres efter klassificeringsaftalen som pb/pa og eventuelle lokalløns-tillæg lukkes efter gældende bestemmelser.

 

Du stationeres tidsbegrænset i 3 år i National enhed for Særlig Kriminalitet, og du skal foreløbig forrette tjeneste i Nationalt Cyber Crime Center på adressen, Ejby Industrivej 125, 125, 2600 Glostrup. 

 

Efter endt tidsbegrænset periode stationeres du på ny i din egen politikreds. 

 

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau – HEM. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig.

 

Ansættelse i politiet er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse. 

 

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte politikommissær Simon Moresco på 5148 3353

 

Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet.

- Man kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via fanen "fra kandidat til kollega" og "medarbejder login" med din politimail (første gang ved glemt pass-word) eller
- man kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse. 


Se eventuel vejledning på POLintra: https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx (tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra). 


Du skal vedhæfte CV og vedhæfte en motiveret ansøgning (følgebrev).


Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau eller opnået tilsvarende realkompetencer, bedes du opret-te bevis herfor.

 

Ansøgningsfrist: den 12. marts 2026.

 

Vi forventer at afholde samtaler løbende eller i umiddelbart forlængelse af ansøgningsfristen.

 

Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet. 

 

Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for politistillinger.

 

National enhed for særlig Kriminalitet som arbejdsplads 
I National enhed for Særlig Kriminalitet bliver du en del af en landsdækkende specialenhed, hvor højt specialiserede fagfolk arbejder tæt sammen med et fælles formål: at beskytte Danmark mod den mest komplekse og samfundsskadeli-ge kriminalitet. Det er en særlig opgave. 

 

Vi efterforsker og strafforfølger komplekse sager inden for organiseret kriminalitet, økonomisk kriminalitet og digital kriminalitet. Derudover understøtter vi og-så politikredsene i hele Rigsfællesskabet med vores særlige ekspertise i kriminalteknik, it-efterforskning samt analyse- og efterretningsarbejde. 

 

Når du træder ind ad døren i National enhed for Særlig Kriminalitet, møder du politifolk, anklagere, analytikere, teknikere, it-specialister, administrative og mange andre fagligheder. Vi er mange – og vi er forskellige. Du får godt 1.200 dedikerede kolleger, der trods forskelligheder har det til fælles, at vi alle bidra-ger med hver vores særlige styrke og dybe faglighed.

 

Kriminaliteten udvikler sig hele tiden, og det samme gør kravene til os. Derfor prioriterer vi faglig udvikling, vidensdeling og samarbejde højt.

 

I National enhed for Særlig Kriminalitet finder vi stor mening i vores arbejde, fordi vores opgaver har et klart og vigtigt formål. Det, vi gør, bidrager direkte til at beskytte samfundet og styrke retssikkerheden. Det er et særligt ansvar. Det er derfor, vi arbejder i National enhed for Særlig Kriminalitet.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  12.03.2026
Ansøgningsfrist:  12.03.2026
Arbejdsgiver:  National enhed for Særlig Kriminalitet
Jobsted (langt): 

Glostrup

Deltid / fuldtid:  Fuldtid