Jobbeskrivelse
Konsulenter til sektionen Internationale Systemer og Grænsekontrol i Rigspolitiet
Konsulenter til sektionen Internationale Systemer og Grænsekontrol i Rigspolitiet

-    Har du lyst til at arbejde med spændende Schengenprojekter og være bindeled til politikredsene? 
-    Vil du være med til at gøre en forskel for politiets grænsekontrol og internationale samarbejde gennem effektivisering, automatisering og digitalisering?

Hvis du kan svare ja til dette, har vi et spændende og udfordrende job i Center for Forretningsejerskaber II, hvor du bliver en del af en sektion, der arbejder dedikeret med at
bistå igangværende Schengenprojekter og bidrage til eksisterende og kommende systemunderstøttelse for grænsekontrollen og de internationale systemer. 

Hvad kan vi tilbyde dig?
Du bliver en del af et af vores centre for Forretningssystemejerskaber II (CFF II), som har til opgave at sikre, at vores operative IT-systemer effektivt understøtter politiets kerneopgaver. Vi indgår i større komplekse Schengenprojekter, hvor vi er bindeled mellem forretning og IT med henblik på at understøtte politikredsenes operative behov på det internationale område. 

Vi kan tilbyde en spændende arbejdsplads, hvor der er fokus på kvalitet i opgaveløsningen og hvor du skal være med til at udvikle og sikre implementeringen af væsentlige tiltag på grænsekontrolområdet. Vi er i en kontinuerlig udviklingsfase og du vil med din faglighed, engagement og nysgerrighed være med til at sætte retningen for grænsekontrolopgaven i Danmark.

Centret består af medarbejdere, som har enten akademisk, politifaglig eller administrativ baggrund. 
Vi har en uformel omgangstone og vægter faglig sparring og vidensdeling højt. I hverdagen er vi i tæt dialog om fortolkning og faglige vinkler, men derudover arbejder alle medarbejdere i høj grad selvstændigt.

Hverdagen er præget af forskelligartede, komplekse og udfordrende arbejdsopgaver, hvoraf mange løses i et tæt samarbejde med politikredsene, Rigspolitiets øvrige afdelinger, Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet samt EU. 

Vi har fokus på individuel kompetenceudvikling og et godt arbejdsmiljø, der først og fremmest er præget af høj faglighed, fleksibilitet, menneskelig rummelighed og godt humør.

Vi lægger vægt på en god balance mellem arbejde og privatliv og er derfor fleksible i dagligdagen, ligesom der vil være mulighed for hjemmearbejde.

Vores nye kollega
Vi ser gerne, at du har arbejdet med grænsekontrolforvaltning og Schengens ydre grænser. Det er en fordel, hvis du er Schengeninspektør og har kendskab til lovgivningen på området. Har du erfaring fra politiet er det ligeledes en fordel. 

Stillingen omfatter både skriftlig og mundtlig kommunikation med udenlandske myndigheder, hvorfor det er en forudsætning med gode sprogkundskaber, og at engelsk beherskes i både skrift og tale.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. 

Stillingen er fuld eller deltid (3 dage om ugen) og tidsbegrænset til 1 år fra ansættelsesdatoen.

Dit daglige arbejdssted bliver Rigspolitiet med adresse på Ejby Industrivej 33, 2600 Glostrup. Det forventes, at arbejdsstedet på et senere tidspunkt flyttes til Sydhavnen i København. Opgaver bliver ikke ændret i forbindelse med en kommende fysisk flytning.

Tjenesten er hovedsagelig tilrettelagt som dagtjeneste på hverdage og med mulighed for fleks samt lejlighedsvist hjemmearbejde. Det forventes dog, at alle medarbejdere i centeret er omstillingsparate og kan indgå i ad-hoc opgaver. 

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til ligesom du skal kunne opretholde din sikkerhedsgodkendelse under hele din ansættelse. 

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Louise Alfredsson, tlf. 6116 1087.

Hvis du har gennemført relevante uddannelser på diplom og/eller masterniveau eller opnået tilsvarende realkompetencer, bedes du oprette bevis herfor.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede, uanset baggrund, til at søge stillingen.  

Ansøgningsfrist: 19. juni 2026

Vi forventer at afholde samtaler i uge 26.

I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed
Vi er cirka 18.000 ansatte i politiet, hvor omkring to tredjedele er polititjenestemænd og politikadetter og resten er civilt ansatte. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at rigsfællesskabet er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med det operative beredskab, forebygger eller efterforsker, eller bidrager med en af de mange andre vigtige funktioner i politiet. 

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for rigsfællesskabets i alt 15 politikredse. Vi sørger for, at politikredsene har de rette rammer for deres arbejde og udvikling. Vi står bag god ledelse og uddannelse. Bag tjenestevåben, der matcher opgaven. Bag ordentlig hjælp, hvis såret har sat sig i sindet hos vores politikolleger. Vi står bag teknologi, der følger udvikling. Bag fordeling af ressourcerne. Bag fremtidens politi. Det er os – Rigspolitiet – der altid er bag dem, der står forrest.  
Lær os bedre at kende på www.jobipolitiet.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  19.06.2026
Ansøgningsfrist:  19.06.2026
Arbejdsgiver:  Rigspolitiet
Jobsted (langt): 

Glostrup

Deltid / fuldtid:  Fuldtid