National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), Glostrup
Har du interesse i kriminalteknik, kombineret med mediearbejde på gerningssteder i form af doku-mentation med drone, 3D scanning, videorekonstruktioner samt efterbehandling af optagelser fra gerningssteder? Så har vi jobbet til dig!
Din nye hverdag
Vi tilbyder et spændende og varieret job i Nationalt Kriminalteknisk Centers (NKC) gerningsstedsafdeling, som er en afdeling der består af ca. 65 medarbejdere placeret i både Vest- og Østdanmark.
Gerningsstedsafdelingens kerneydelse er kriminalteknisk bistand ved undersøgelser i sager, der kræver særlig ekspertise, rutine eller udstyr i hele Danmark, samt Grønland og Færøerne. Arbejdet sker i et tæt samarbejde med politikredsenes efterforskere, med eksterne samarbejdspartnere samt med NKC’s egne eksperter i både gerningssteds- og laboratorieafdelingen.
Mediegruppen arbejder bl.a. med 360° præsentationer, droneoptagelser, 3D scanning, fotogramme-tri til 2D/3D modeller, efterbehandling af fotooptagelser og videorekonstruktioner med efterfølgende redigering. Til arbejdet benytter vi forskellig specialsoftware såsom Adobe Premiere Pro, Pix4D, 3DVista mv. Du vil få fornøden oplæring i diverse software.
Arbejdstiden er almindelig dagtjeneste med mulighed for flekstid. Dog skal du, på lige fod med øvrige kolleger i Mediegruppen, fra tid til anden være indstillet på overarbejde og tilkald på alle tider af døgnet.
Opgavevaretagelsen foregår som udgangspunkt i Østdanmark, men det må påregnes, at der også skal løses opgaver i resten af landet samt i mindre omfang på Færøerne og i Grønland, hvorfor rejseaktivitet må forventes.
Du bliver en del af en meget dedikeret sektion, hvor alle medarbejdere er stærkt engagerede, har en dybdegående viden indenfor kriminalteknik og arbejder sammen som én enhed, hvor vi kombinerer de individuelle kompetencer.
Vi lægger stor vægt på trivsel og et sundt arbejdsmiljø samt udvikling af medarbejderen igennem livslang læring.
Vores nye kollega
Du har en politifaglig uddannelse (Politiets basisuddannelse) og har kriminalteknisk interesse. Du er eventuelt uddannet drone fjernpilot. Uddannelsen som drone fjernpilot er dog ikke en forudsætning. Uddannelsen er nødvendig og tilbydes, såfremt den ikke haves.
Du har måske erfaring med foto og videoredigering eller har i hvert fald stor interesse for områderne.
Du skal være indstillet på, at du løbende skal undervise i kriminalteknisk fotodokumentation både internt og eksternt.
Du skal kunne samarbejde – både i mindre og større grupper –, ligesom du skal kunne kommunike-re på en klar, tydelig og empatisk måde såvel skriftligt som mundtligt.
Du kan komme til at deltage i kurser og seminarer i udlandet, hvorfor det er et krav, at du behersker engelsk både i tale og skrift.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Du lønindplaceres efter klassificeringsaftalen som pb/pa og eventuelle lokallønstillæg lukkes efter gældende bestemmelser.
Du stationeres i en tidsbegrænset stilling i 3 år i National enhed for Særlig Kriminalitet, og du skal forrette foreløbig tjeneste i National Kriminalteknisk Center på adressen, Ejby Industrivej 125-135, 2600 Glostrup.
Efter endt tidsbegrænset periode stationeres du på ny i den politikreds, hvor du har fast stationering.
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau – HEM. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig.
Ansættelse i politiet er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.
Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte politikommissær Aaron Newman på 93500964, politikommissær Povl Holstein på 21330928 eller politikommissær Mette Boldsen på 2493 8136.
Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet.
- Du kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via internettet og ”Politiets hjemmesider” i venstre hjørne. Her logger du ind med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- du kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse.
Se eventuel vejledning på POLintra: https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx (tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra).
Du skal vedhæfte CV og vedhæfte en motiveret ansøgning (følgebrev).
Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau eller opnået tilsvarende realkompetencer, bedes du oprette bevis herfor.
Ansøgningsfrist: den 11. august 2026.
Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for politistillinger.
Vi forventer at afholde samtaler fra uge 33.
National enhed for særlig Kriminalitet som arbejdsplads
I National enhed for Særlig Kriminalitet bliver du en del af en landsdækkende specialenhed, hvor højt specialiserede fagfolk arbejder tæt sammen med et fælles formål: at beskytte Danmark mod den mest komplekse og samfundsskadelige kriminalitet. Det er en særlig opgave.
Vi efterforsker og strafforfølger komplekse sager inden for organiseret krimi-nalitet, økonomisk kriminalitet og digital kriminalitet. Derudover understøtter vi også politikredsene i hele Rigsfællesskabet med vores særlige ekspertise i kriminalteknik, it-efterforskning samt analyse- og efterretningsarbejde.
Når du træder ind ad døren i National enhed for Særlig Kriminalitet, møder du politifolk, anklagere, analytikere, teknikere, it-specialister, administrative og mange andre fagligheder. Vi er mange – og vi er forskellige. Du får godt 1.200 dedikerede kolleger, der trods forskelligheder har det til fælles, at vi alle bidrager med hver vores særlige styrke og dybe faglighed.
Kriminaliteten udvikler sig hele tiden, og det samme gør kravene til os. Derfor prioriterer vi faglig udvikling, vidensdeling og samarbejde højt.
I National enhed for Særlig Kriminalitet finder vi stor mening i vores arbejde, fordi vores opgaver har et klart og vigtigt formål. Det, vi gør, bidrager direkte til at beskytte samfundet og styrke retssikkerheden. Det er et særligt ansvar. Det er derfor, vi arbejder i National enhed for Særlig Kriminalitet.
Glostrup