Jobbeskrivelse
Medarbejder til sektionen for Operativ drift og kvalitet - tidsbegrænset deltidsstilling
Medarbejder til sektionen for Operativ drift og kvalitet - tidsbegrænset deltidsstilling

Vil du være en del af Rigspolitiets politifaglige område, der beskæftiger godt 200 medarbejdere med primært politimæssige eller akademisk baggrund? Har du erfaring med dataudtræk og analysearbejde fra et operativt miljø? Så er du måske vores nye kollega.


 
Om jobbet 
Center for Politifaglig Styring understøtter politikredsene i forhold til udmøntning af lovgivning, politiske og strategiske initiativer og i forhold til styring af den operative opgaveløsning i politikredsene. Centret understøtter desuden med viden og mindre analyser på en bred vifte af politifaglige områder, som fx tryghed, vold i nære relationer, radikalisering, hadforbrydelser og digital kriminalitet.

Vi arbejder tæt sammen med politikredsene og eksterne samarbejdspartnere, og har en stor berøringsflade med flere faggrupper fra øvrige ministerieområder. 

I jobbet skal du primært lave dataudtræk og analysearbejde i relation til politiets systemer. Derfor er det en fordel, hvis du har kendskab til politiets som organisation og de systemer, vi anvender.

 

Om dig 
Du arbejder struktureret og detaljeorienteret og har fokus på kvalitetssikring af afsnittets sager, arbejdsgange/procedurer samt arkivering. Du har et godt drive, et skarpt blik for helheden og sætter en ære i at agere professionelt, samtidig med at du får sager fra hånden. Du besidder gode samarbejdsevner som kan skabe og opretholde, samt videreudvikle frugtbare samarbejdsrelationer på tværs af faggrupper, og samtidig kan du begå dig i en politisk kontekst.


 
Derudover ser vi gerne, at du: 
•    Har erfaring med analysearbejde og dataudtræk
•    Kan arbejde selvstændigt og være handlekraftig, også i pressede situationer. 
•    Formår at motivere og samarbejde i et team. 
•    Er stærk i både skriftlig og mundtlig kommunikation både på dansk og engelsk. 
•    Besidder en god orden samt analytisk sans. 
•    Trives i en hverdag, der kan være foranderlig og dynamisk. 
•    Har erfaring fra et operativt miljø.


 
Vi forventer, at du har en veludviklet situationsfornemmelse og forstår at navigere i en kompleks organisation med sans for, hvornår der er behov for diskretion i forhold til de oplysninger, vi håndterer. Det er en forudsætning, at du er robust, fleksibel og indstillet på en omskiftelig hverdag og udfordringer i jobbet.


 
Løn- og ansættelsesvilkår 
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S fællesoverenskomst.  
 
Såfremt du i forvejen er ansat som tjenestemand i Politiet, kan du bevare din ansættelsesform. 
 
Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet, Politiområdet med aktuel adresse på Ejby Industrivej 33, 2600 Glostrup.  

Stillingen er en tidsbegrænset deltidsstilling, der løber frem til den 31. januar 2026. 
 
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. 
 
Rigspolitiet har røgfri arbejdstid.   
 
Kontakt og ansøgning 
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til sektionsleder Alice Thorkilsen på telefon 51264814. Du kan finde mere information om politiet generelt på www.politi.dk  
 
Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil.  Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format. 
 
Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold. 
 
Ansøgningsfristen er 16. juli 2025.  
 
I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed 
 
I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet. 
 
Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver. 
 
Lær os bedre at kende på www.jobipolitiet.dk  

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  16.07.2025
Ansøgningsfrist:  16.07.2025
Arbejdsgiver:  Rigspolitiet
Jobsted (langt): 

Glostrup

Deltid / fuldtid:  Deltid