Jobbeskrivelse
Politiinspektør/LF3 til politiet, NSK Center for Økonomisk Kriminalitet, Øst (CØKØ)
Politiinspektør/LF3 til politiet, NSK Center for Økonomisk Kriminalitet, Øst (CØKØ)

NSK søger en politiinspektør/LF 3 udviklingsstilling til Center for Økonomisk Kriminalitet Øst (CØKØ) i NSK

 

OM STILLINGEN I CØKØ
Dit ansvarsområde bliver som centerchef for Center for Økonomisk Kriminalitet Øst, og du refererer til den ledende politiinspektør for Efterretning, Analyse og Efterforskning Øst.

 

Du har som politiinspektør i CØKØ ansvaret for centrets samlede opgaveportefølje, og du skal sikre, at opgaverne udføres effektivt og i overensstemmelse med den gældende lovgivning, og de af ledelsen fastsatte mål og krav.

 

Du skal med blik for hele organisationen omsætte de strategiske prioriteringer til meningsfulde mål for dit center, og du skal sikre, at der til stadighed opbygges effektive arbejdsprocesser, der skaber resultater med høj kvalitet og til tiden.


OM DIG SOM LEDER I CØKØ
Du har viden og interesse inden for området og kan lide at eksekvere og skabe resultater, også under betydeligt pres. 

 

Du skal være en stærk, engageret og synlig leder. Du skal have gode analytiske evner, gode samarbejdsevner, god organisationsforståelse og være kommunikativ stærk både mundtligt og på skrift. 

 

Din ledelsesstil skal være udviklings- og resultatorienteret og kendetegnet ved et helhedsorienteret fokus på opgaveløsningen. Du skal formå på kompetent vis at sætte disse kompetencer i spil, således at der i dine enheder og på tværs af organisationen skabes synergi og arbejdes sammenhængende. 

 

Derudover vil det være en stor fordel, hvis du i forvejen har stor ledelseserfaring inden for det faglige område.


GENERELT OM STILLINGEN
Ansvarsområde og referenceforhold fastsættes lokalt på linjechefniveau. Der refereres som udgangspunkt til den ledende politiinspektør.

 

Du har som politiinspektør ansvaret for de politimæssige opgaver i NSK inden for dit ansvarsområde, og du skal sikre, at politiopgaverne i dine enheder udføres effektivt og i overensstemmelse med den gældende lovgivning og de fastsatte mål- og resultatkrav for NSK.

 

Du udøver dine ledelsesopgaver gennem ledere, der som udgangspunkt er vicepolitiinspektører eller afdelingsledere


GENERELT OM DIG
Du har en politifaglig uddannelse og en solid ledererfaring fra politiet.

 

Du opfylder de krav, der er til politiinspektørniveauet i politiet (jf. krav til politiledere). Du skal være vurderet egnet til linjeledelse i Pitstop 3 i Lederforløb 3 eller du skal inden 1. april 2023 have gennemført uddannelsesaktiviteter på masterniveau svarende til 20 ECTS-point og de krævede føringsuddannelser.

 

I udvælgelsesprocessen vil det blive vurderet, i hvor høj grad du lever op til kompetenceprofilen for linjeledelse, der bygger på ledelsesgrundlaget og de tre personlige lederegenskaber. Refleksioner, rummelighed og relationer er en helt naturlig del af din ledelsesstil.

 

Du er åben og opmærksom på samfundsudviklingen og har god politisk tæft og forståelse, så vi som organisation er i stand til løbende at tilpasse os de behov og krav, der stilles til politiets opgaveløsning.


Mulighed for at søge stillingen som en Lederforløb 3 udviklingsstilling

Hvis du ikke opfylder kravene for udnævnelse eller konstitution til politiinspektør, kan du søge stillingen som en udviklingsstilling med Lederforløb 3. 

 

Det kræver at du skal være vurderet egnet i Pitstop 2. 

 

Læs mere om Lederudvikling og Lederforløb 3 på POLintra her: (tag kopi af link og sæt ind i browser).
https://prodsp2019polintra.politinet.net/lederportal/min_udvikling/lf3/Sider/default.aspx

 

LØN OG ANSÆTTELSESFORHOLD VED UDNÆVNELSE SOM POLITIINSPEKTØR
Lønnen er efter gældende klassificeringsaftale. Stillingen er for tiden klassificeret i lønramme 37 med et tillæg på kr. 150.700 (marts 2012 niveau). Den aktuelle månedsløn udgør kr. 69.032. 

 

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau (YHEM). 

 

Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.

 

Du stationeres indtil videre i National enhed for Særlig Kriminalitet med tjeneste efter politidirektørens bestemmelse. 

 

Politidirektøren har oplyst, at du indtil videre skal forrette tjeneste som centerchef for Center for Økonomisk Kriminalitet Øst. 


LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR VED EN LEDERFORLØB 3 UDVIKLINGSSTILLING
Du oppebærer din nuværende løn samt tillæg om funktion i højere stilling efter gældende regler. Eventuelle nuværende funktionstillæg lukkes efter gældende regler. 

 

Hvis du tilgår fra en anden politikreds kan du blive tidsbegrænset stationeret i National enhed for Særlig Kriminalitet eller efter beslutning fra National enhed for Særlig Kriminalitet gennemføre Lederforløb 3 efter retningslinjer for tjenesterejser i politiet.

 

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau (YHEM).  Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.

 

Du kan ikke automatisk blive konstitueret eller udnævnt i stillingen efter afslutningen af Lederforløb 3.  Stillingen skal publiceres landsdækkende, og du skal søge stillingen for at komme i betragtning til (Kongelig) udnævnelse som politiinspektør.  


KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte den ledende politiinspektør Torben Granat Svarrer på tlf. 5118 7027 og chefpolitiinspektør og National HR Partner Morten Laustsen, tlf. 2175 3919.

 

Bemærk at for ansøgninger til udnævnelse som politiinspektør gælder, at ansøgningen skal stiles til Kongen.

 

Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet.

- Du kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via fanen "fra kandidat til kollega" og "medarbejder login" med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- Du kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse. 
 

Se eventuel vejledning på POLintra: https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx (tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra). 

 

Du skal oprette dokumentation for, at du opfylder kravene til politiinspektør-niveauet samt føringsuddannelser og/eller er vurderet klar til linjeledelse ved Pitstop 2). 

 

Hvis du kan udnævnes eller konstitueres som politiinspektør, skal du endvidere oprette en evaluering, der højst må være 1 år. Hvis du er udnævnt politiinspektør, så er evaluering ikke nødvendig, da du kan rokeres. 

 

Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau, bedes du oprette bevis herfor.

 

Ansøgningsfrist: den 4. november 2025

 

Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet og have en aktiv politimail for at komme i betragtning. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.


OM NATIONAL ENHED FOR SÆRLIG KRIMINALITET
NSK er en operativ specialenhed i politiet og anklagemyndigheden. Vi er de mest specialiserede inden for efterforskning og strafforfølgelse af den mest komplekse kriminalitet og inden for efterforskningsunderstøttelse

 

Vores opgave er at beskytte Danmark mod den mest komplekse og alvorlige kriminalitet, som gør størst skade på vores samfund.

 

Vi efterforsker og strafforfølger derfor den organiserede, økonomiske og digitale kriminalitet, der rammer Danmark.

 

Derudover understøtter NSK alle politikredse i Danmark samt i Grønland og på Færøerne. Vores understøttelse består blandt andet i digital og fysisk kriminalteknik på gerningssteder, visitation og indledende efterforskning af digital kriminalitet og monitering af særlige områder.

 

Der er cirka 1.200 ansatte i NSK med mange forskellige baggrunde og kompetencer. Vi er politiuddannede, anklagere, analytikere, it-specialister, teknikere, kontorfunktionærer og meget mere, der alle bidrager til vores fælles formål.

 

NSK holder til flere steder i Danmark og har flere udsendte forbindelsesofficerer – blandt andet i Europol i Haag. Vi har hovedsæde i Ejby tæt ved København, og har derudover lokationer i Glostrup, indre København, Aarhus, Fredericia, Randers og Silkeborg.

 

NSK er i gang med at etablere et nyt samlet hovedsæde i Jylland ved Aarhus-området. Det er forventningen, at NSK’s ansatte i Aarhus, Randers og Silkeborg skal samles på den nye lokation i 2026.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  04.11.2025
Ansøgningsfrist:  04.11.2025
Arbejdsgiver:  National enhed for Særlig Kriminalitet
Jobsted (langt): 

Glostrup

Deltid / fuldtid:  Fuldtid