Jobbeskrivelse
Politikommissær til NSK, Center for Organiseret Kriminalitet Øst, Tekniksektionen
Politikommissær til NSK, Center for Organiseret Kriminalitet Øst, Tekniksektionen

Politikommissær til NSK, Center for Organiseret Kriminalitet Øst, Tekniksektionen

 

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), Glostrup

Center for Organiseret Kriminalitet Øst (COKØ) søger en politikommissær (sektionsleder), der besidder forståelse for både operativt politiarbejde samt proaktiv efterforskning, og som formår at operationalisere komplekse tekniske indhentningskapaciteter til gavn for sektionens samarbejdspartnere. 


OM STILLINGEN I NSK
Tekniksektionen i COKØ udfører dagligt operativ indhentning i nogle af de mest komplekse efterforskninger i Danmark. Sektionen rummer en bred pallette af fagligheder og kapaciteter inden for teknisk og digital Indhentning. En af sektionens største kvaliteter er evnen til at arbejde bredt i egen organisation, men også at opbygge kapaciteter via partnerskaber med både nationale og internationale partnere. 


ANSVARSOMRÅDER
I rollen som politikommissær i Tekniksektionen får du ansvaret for at sætte retning for udviklingen af operative indhentningskapaciteter i NSK. Dette lykkes du bedst med, hvis du har en god helhedsforståelse for efterforskning og indhentning samtidig med, at du af natur er innovativ og god til at skabe relationer. 

 

Du skal være en stærk, engageret og synlig leder med god evne til at omsætte de strategiske indsatser til operative mål for dit ansvarsområde - og du skal evne at følge op. Du skal have gode analytiske evner, gode samarbejdsevner, god organisationsforståelse samt gode kommunikationsevner.

 

Du baserer din ledelsespraksis på relationer, og du har det nemt i mødet med nye mennesker. Du har en stor forståelse for, at det er summen af forskellige kompetencer og personligheder hos dine medarbejdere, der skaber kvaliteten i slutproduktet, og at en medarbejdergruppe med meget forskellige fagligheder kræver differentieret ledelse.  

 

I din politikarriere har du opnået erfaring med operativt politiarbejde, ligesom du formentlig har beskæftiget dig med anvendelsen af straffeprocessuelle tvangsindgreb og især de juridiske rammer for anvendelsen af indgrebene. Du har udpræget forståelse for diskret politiarbejde (fx fra arbejde med HUMINT eller operativt specialarbejde). Din viden om efterforskning og operativt arbejde bruger du til at oversætte det til tider svært tilgængelige tekniske område, som en række af sektionens medarbejdere leverer, til en operativ kontekst til gavn for efterforskningen. Dermed er du medvirkende årsag til, at sektionen både i dag men også fremadrettet kan levere relevante indhentningskapaciteter til efterforskerne.

 

Den daglige drift varetages primært af fagkoordinatorerne i sektionen, hvilket betyder, at din ledelsespraksis blandt andet baserer sig på tillid til dine medarbejdere og en evne til at arbejde med de større linjer i hverdagen. Foruden at sikre tryghed og trivsel blandt dine medarbejdere, vil din vigtigste opgave være, i samarbejde med afdelingslederen, at identificere nye udviklingspotentialer, formulere konkrete udviklingsplaner, samt via fagspecialisterne i sektionen at operationalisere potentialerne til gavn for de efterforskninger, som sektionen understøtter. Operationaliseringen vil i høj grad kræve tværorganisatoriske samarbejder. 

 

Foruden ovenstående vil der i stillingen være et ikke uvæsentligt arbejde med indkøb og økonomistyring, ligesom der i stillingen også er en forventning om, at du kan indgå i internationale partnerskaber. Derfor er det en forudsætning for at komme i betragtning til stillingen, at du behersker engelsk på forhandlingsniveau, ligesom du skal være indstillet på at deltage i aktiviteter i udlandet mellem 10-20 dage om året. 


GENERELT OM STILLINGEN SOM POLITIKOMMISSÆR
Ansvarsområde og referenceforhold fastsættes lokalt på niveauet "ledelse af medarbejdere", jf. ledelsesgrundlaget. Der refereres som udgangspunkt til en af centrets vicepolitiinspektører. 

 

Du har som politikommissær ansvaret for de politimæssige opgaver i politikredsen inden for dit ansvarsområde, og du skal sikre, at opgaverne i din enhed udføres effektivt og i overensstemmelse med den gældende lovgivning samt de fastsatte mål- og resultatkrav for politikredsen. 

 

Du skal med blik for hele organisationen omsætte de strategiske prioriteringer til meningsfulde mål for de medarbejdere, du har ansvaret for, og du skal sikre, at der til stadighed opbygges effektive arbejdsprocesser, som skaber resultater med høj kvalitet til tiden og med samfundet og borgerne i særlig fokus. 

 

Du udøver dine ledelsesopgaver gennem medarbejderne i din enhed.


GENERELT OM DIG SOM POLITIKOMMISSÆR
Du har en politifaglig uddannelse, har bestået Lederforløb 1, jf. de til enhver tid gældende krav til politiledere og har gerne erfaring fra flere områder. Læs om Lederudvikling på POLintra. 

 

Du er reflekteret, rummelig og relationel som en helt naturlig del af din ledelsesstil.

 

Du skal evne at omsætte de strategiske indsatser til operative mål for dit ansvarsområde.

 

Du skal have gode analytiske, samarbejds- og kommunikationsevner, ligesom du skal have god organisationsforståelse.

 

Din ledelsesstil skal være udviklings- og resultatorienteret samt kendetegnet ved et helhedsorienteret fokus på opgaveløsningen. Du skal formå på kompetent vis at sætte disse kompetencer i spil, således at der i din enhed og på tværs af politikredsen skabes synergi samt arbejdes sammenhængende med langsigtede mål. 

 

I udvælgelsesprocessen vil det blive vurderet, i hvor høj grad, du lever op til de kompetencekrav, der stilles til medarbejderlederniveauet i ledelsesgrundlaget og supplementet om de personlige lederegenskaber. 

 

Du kan i nogle tilfælde efter konkret vurdering konstitueres, hvis du mangler føringsuddannelser, som er planlagt eller kan planlægges gennemført inden for et år. En konstitutionsperiode vil normalt udgøre højst et år. 


Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse snarest muligt.

 

Lønnen er efter gældende lederklassificeringsaftale. Den aktuelle månedsløn som politikommissær i lønramme 33 med et årligt tillæg på kr. 39.300 (marts 2012) udgør i alt kr. 45.798.

 

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig.

 

Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.

 

Du bliver stationeret indtil videre i National enhed for Særlig Kriminalitet, og du skal forrette foreløbig tjeneste i Center for Organiseret Kriminalitet.


Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vicepolitiinspektør fg. Kristoffer Bendiks, tlf. 5163 7327.

 

Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet.

- Du kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via internettet og ”Politiets hjemmesider” i venstre hjørne. Her logger du ind med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- du kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse. 

 

Se eventuel vejledning på POLintra: https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx (tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra). 
 

Du skal vedhæfte CV og vedhæfte en motiveret ansøgning (følgebrev) og en evaluering til ansøgt chargeret stilling (førlederevaluering er ikke tilstrækkelig). Evalueringen må ikke højst være et år gammel.

 

Hvis du har gennemført eksterne uddannelser på diplom og eller masterniveau, så bedes du vedhæfte bevis herfor.

 

Hvis du er udnævnt politikommissær, så er evaluering ikke nødvendig, da du kan rokeres. 

 

Ansøgningsfrist: den 2. juni 2026

 

Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for politistillinger.


National enhed for særlig Kriminalitet som arbejdsplads 
I National enhed for Særlig Kriminalitet bliver du en del af en landsdækkende specialenhed, hvor højt specialiserede fagfolk arbejder tæt sammen med et fælles formål: at beskytte Danmark mod den mest komplekse og samfundsskadelige kriminalitet. Det er en særlig opgave. 

 

Vi efterforsker og strafforfølger komplekse sager inden for organiseret kriminalitet, økonomisk kriminalitet og digital kriminalitet. Derudover understøtter vi også politikredsene i hele Rigsfællesskabet med vores særlige ekspertise i kriminalteknik, it-efterforskning samt analyse- og efterretningsarbejde. 

 

Når du træder ind ad døren i National enhed for Særlig Kriminalitet, møder du politifolk, anklagere, analytikere, teknikere, it-specialister, administrative og mange andre fagligheder. Vi er mange – og vi er forskellige. Du får godt 1.200 dedikerede kolleger, der trods forskelligheder har det til fælles, at vi alle bidrager med hver vores særlige styrke og dybe faglighed.

 

Kriminaliteten udvikler sig hele tiden, og det samme gør kravene til os. Derfor prioriterer vi faglig udvikling, vidensdeling og samarbejde højt.

 

I National enhed for Særlig Kriminalitet finder vi stor mening i vores arbejde, fordi vores opgaver har et klart og vigtigt formål. Det, vi gør, bidrager direkte til at beskytte samfundet og styrke retssikkerheden. Det er et særligt ansvar. Det er derfor, vi arbejder i National enhed for Særlig Kriminalitet.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  02.06.2026
Ansøgningsfrist:  02.06.2026
Arbejdsgiver:  National enhed for Særlig Kriminalitet
Jobsted (langt): 

Glostrup

Deltid / fuldtid:  Fuldtid