Rigspolitiet, Politiområdet, Krise- og Beredskabsstyring søger en situationschef/politikommissær (SIT-Chef) til Nationalt Situations- og Operationscenter (NSIOC).
OM STILLINGEN I Rigspolitiet, Politiområdet, NSIOC
Du refererer til sektionslederen i NSIOC, fungerende vicepolitiinspektør, Eva Nielsen.
Du skal indtil videre forrette tjeneste som situationschef (SIT-Chef) i NSIOC, hvor du vil komme til at indgå i et team af SIT-Chefer og disponenter, og hvor du vil få en bred kontaktflade med politiets organisation og andre myndigheder. Opgaverne i NSIOC spænder bredt i dansk politis samlede opgavevaretagelse, hvor NSIOC 24/7 varetager tre hovedopgaver:
- Nationalt situationsbillede, hvor NSIOC sikrer, at dansk politi til enhver tid har et opdateret operativt situationsbillede.
- Nationalt og internationalt single point of contact (SPOC) på det politioperative område.
- National Krisestyring, hvor NSIOC er omdrejningspunktet for både politiets og den tværsektorielle krisestyring.
Det er vores målsætning at arbejde proaktivt og veloplyst på alle områder, have styr på driften og drive en professionel, fremadskuende og kvalitetsbevidst organisation.
Dagligdagen i NSIOC adskiller sig fra en traditionel vagtcentral i en politikreds og det tilstræbes, at gruppen af SIT-Chefer er kompetencemæssigt bredt sammensat. Der er døgnet rundt en SIT-Chef og en disponent på vagt i NSIOC, og du vil indgå i et treholdsskift. Vi bestræber os på, at du har mest mulig indflydelse på din tjenesteplanlægning, og vi lægger vægt på, at der opnås balance mellem familieliv og fritid.
Du vil indgå i et team med en disponent om drift og rutiner. Dine opgaver kan bl.a. bestå i:
- At skulle udgive og vedligeholde et nationalt situationsbillede rettet særligt mod at understøtte de strategiske ledelsesniveauer i dansk politi med baggrund i et ajourført videns grundlag på operative områder, herunder krisesituationer.
- At skulle indgå i driften af Rigspolitiets krisestyringsstabe i samarbejdet med øvrige ledere og medarbejdere i Politiområdet.
- At være kontaktpunkt for samarbejdet imellem de sektoransvarlige myndigheder.
- At indgå i et tæt samarbejde med de øvrige afdelinger i Rigspolitiet, politikredsene samt Rigspolitiets eksterne samarbejdspartnere på det beredskabsmæssige område.
- Lejlighedsvis at indgå i såvel nationale som internationale møder, opgaver og projekter
- At foretage akut disponering eller uopsættelig sagsbehandling i samarbejde med politikredsene, PET, samt danske og udenlandske samarbejdspartnere.
- Koordinere varslede og uvarslede beredskabshændelser. At foretage visitering og koordinering af hastende henvendelser på flere områder, hvor NSIOC er SPOC uden for normal åbningstid.
SIT-Chefen vil således erhverve sig et meget bredt kendskab til Rigspolitiets organisation og opgavevaretagelse både nationalt og internationalt.
Vi tilbyder dig en grundig oplæring og et struktureret intro- og uddannelsesforløb, hvor vores mentorordning er det bærende element.
Om dig i NSIOC
Du er nysgerrig og vidensøgende, har gåpåmod og er omstillingsparat. Vi forventer, at du er dedikeret, ansvarsfuld og tænker samt handler proaktivt. Præcision, ordentlighed, humor og imødekommenhed er helt naturlige karaktertræk for dig.
Vi ser gerne, at du kan anvende engelsk i både tale og skrift på et brugerniveau.
GENERELT OM STILLINGEN SOM POLITIKOMMISSÆR
Ansvarsområde og referenceforhold fastsættes lokalt på niveauet ”ledelse af medarbejdere”, jf. ledelsesgrundlaget. Der refereres som udgangspunkt til en af linjens vicepolitiinspektører.
Du har som politikommissær ansvaret for de politimæssige opgaver i Rigspolitiet inden for dit ansvarsområde, og du skal sikre, at politiopgaverne i din enhed udføres effektivt og i overensstemmelse med den gældende lovgivning samt de fastsatte mål- og resultatkrav for Rigspolitiet.
Du skal med blik for hele organisationen omsætte de strategiske prioriteringer til meningsfulde mål for de medarbejdere, du har ansvaret for. Du skal sikre, at der til stadighed opbygges effektive arbejdsprocesser, som skaber resultater med høj kvalitet til tiden og med særligt fokus på samfundet og borgerne.
Du udøver dine ledelsesopgaver gennem medarbejderne i din enhed.
GENERELT OM DIG SOM POLITIKOMMISSÆR
Du har en politifaglig uddannelse, har bestået Lederforløb 1, jf. de til enhver tid gældende krav til politiledere og har gerne erfaring fra flere områder. Læs om Lederudvikling på POLintra.
Du er reflekteret, rummelig og relationel som en helt naturlig del af din ledelsesstil.
Du skal evne at omsætte de strategiske indsatser til operative mål for dit ansvarsområde.
Du skal have gode analytiske, samarbejds- og kommunikationsevner, ligesom du skal have god organisationsforståelse.
Din ledelsesstil skal være udviklings- og resultatorienteret samt kendetegnet ved et helhedsorienteret fokus på opgaveløsningen. Du skal formå på kompetent vis at sætte disse kompetencer i spil, således at der i din enhed og på tværs af Rigspolitiet skabes synergi samt arbejdes sammenhængende med langsigtede mål.
I udvælgelsesprocessen vil det blive vurderet, i hvor høj grad, du lever op til de kompetencekrav, der stilles til medarbejderlederniveauet i ledelsesgrundlaget og supplementet om de personlige lederegenskaber.
Du kan i nogle tilfælde efter konkret vurdering konstitueres, hvis du mangler føringsuddannelser, som er planlagt eller kan planlægges gennemført inden for et år. En konstitutionsperiode vil normalt udgøre højst et år.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Lønnen er efter gældende lederklassificeringsaftale. Den aktuelle månedsløn som politikommissær i lønramme 33 med et årligt tillæg på kr. 39.300 (marts 2012) udgør i alt kr. 45.220.
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau, som er ”HEMMELIG”. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig.
Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.
Du bliver stationeret indtil videre i Rigspolitiet, og du skal forrette foreløbig tjeneste i NSIOC.
Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte fungerende vicepolitiinspektør, Eva Nielsen på tlf. 6112 2599, eller politikommissær, Youssef Lharraki på tlf. 5128 8609.
Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet
- Man kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via fanen "fra kandidat til kollega" og "medarbejder login" med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- Man kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse.
Se eventuel vejledning på POLintra:
https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx
(tag kopi af link og sæt det ind i browseren på POLintra).
Du skal vedhæfte CV, en motiveret ansøgning (følgebrev) og evaluering til ansøgt chargeret stilling (førlederevaluering er ikke tilstrækkelig). Evalueringen må højst være et år gammel.
Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau, bedes du oprette dokumentation herfor.
Er du udnævnt politikommissær i forvejen, er evaluering ikke nødvendig, da du kan rokeres.
Ansøgningsfrist: den 2. februar 2026
Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet og have en aktiv politimail for at komme i betragtning. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.
Glostrup