Jobbeskrivelse
Polititjenestemænd (pb/pa) til tidsbegrænsede stillinger med monitering af øko.krim i EAC, NSK
Polititjenestemænd (pb/pa) til tidsbegrænsede stillinger med monitering af øko.krim i EAC, NSK

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), Glostrup

Har du en politifaglig baggrund og ønsker at udvikle dine analytiske færdigheder inden for alvorlig økonomisk kriminalitet? Og har du kendskab organiserede kriminelles forretningsgrundlag og behov for at hvidvaske deres kriminelle udbytte? 

 

Så har du her muligheden for at blive en del af Sektionen for Monitering af Økonomisk Kriminalitet, arbejde på tværs af myndigheder og være med til at identificere og bekæmpe de kriminelle, der hvidvasker millioner af kroner årligt fra deres lyssky aktiviteter.

 

Din nye hverdag
I National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) identificerer, imødegår og efterforsker vi landets mest komplicerede kriminalitet. Efterretnings- og Analysecenteret (EAC) har en central rolle i at indhente, levere og bearbejde efterretninger og analyseprodukter, der understøtter, udvikler og prioriterer NSK’s aktiviteter på både lang og kort sigt. EAC har primært fokus på kriminalitetsområderne økonomisk kriminalitet, rockere og bander, narkotika og våben.

 

Du bliver en del af Sektionen for Monitering af Økonomisk Kriminalitet, hvor vores primære fokus er på organiseret økonomisk kriminalitet, hvidvask og personer, der rådgiver organiserede kriminelle om økonomisk kriminalitet.

 

Sammen med dine nærmeste kolleger undersøger og beriger du indkomne oplæg på efterforskninger, der tænkes igangsat i NSK, de øvrige politikredse eller i det myndighedsfælles Al Capone-samarbejde. Du arbejder desuden sammen med analytikere og efterforskere fra andre centre i NSK og vil have hyppig kontakt til andre myndigheder og private virksomheder

 

Tilsvarende kriminaliteten i samfundet er vores hverdag i afdelingen foranderlig. Du skal derfor være omstillingsparat og nysgerrig. Det er væsentligt, at du med din faglighed i ryggen tør bevæge dig nye steder hen, at udfordre både dig selv, politiets vanetænkning og undersøge forskellige mønstre eller sammenhænge.

 

Du vil få udviklet din analytiske sans og oparbejde kompetencer til at udpege fokuspersoner, der bliver mål i kommende myndighedsfælles indsatser. Derudover understøtter du konkrete efterforskninger og efterretningsarbejdet generelt med indhentning, bearbejdning og analyse af bl.a. finansielle data fra den private sektor, andre myndigheder og udenlandske samarbejdspartnere.

 

Du vil gennem den tidsbegrænsede periode opnå færdigheder til at udarbejde skriftlige rapporter til alle niveauer af organisationen, så dine analytiske resultater og anbefalinger er med til at kvalificere politiets beslutningsprocesser og prioriteringer. Ligesom de får indflydelse på den måde, hvorpå myndighederne identificerer, forebygger og bekæmper økonomisk kriminalitet. 

 

Vi tilbyder et stærkt fagligt fællesskab og muligheden for at give dine opgaver et liv uden for skrivebordsskuffen. Vi tager os selv og dit arbejde seriøst, og tilbyder en kollegial ånd, hvor en uformel omgangstone og dyb faglighed kan sameksistere.


Vores nye kollega
Du har en politifaglig uddannelse (Politiets Basisuddannelse), er nysgerrig og en udadvendt kollega, der vil gøre en forskel i en større national kontekst.

 

Du ønsker at udfordre og udvikle din faglighed ved at samarbejde med kollegaer med andre uddannelsesmæssige baggrunde og andre myndigheder om at skabe operative løsninger, når det er allersværest.

 

Du har gode IT- og engelskkundskaber, da vi anvender en række forskellige IT-værktøjer og har en stor international kontaktflade. Derud er det et krav, at du begår dig sikkert på skrift.

 

Som person er det en fordel, at du er udadvendt og har nemt ved at omgås og kommunikere med nye mennesker jævnligt. Du arbejder selvstændigt og løsningsorienteret og så er du dedikeret, nytænkende og parat til at indgå i et alsidigt samarbejde for et fælles mål. 

 

Du får brug for din robusthed og din gode dømmekraft til at træffe de rette valg i en travl hverdag, hvor dine beslutninger har betydning. Du har en positiv tilgang til verden, og du kan sætte dig ind i nyt og komplekst materiale.

 

Du trives med at arbejde i en foranderlig og travl hverdag, og udviser derfor engagement og stor fleksibilitet i forhold til de opgavetyper, der skal løses.

 

Det er en fordel, hvis du har erfaring med efterretningsarbejde, eksternt myndighedssamarbejde og/eller efterforskning af økonomisk kriminalitet. Men vigtigst er din vilje til at udvikle dig fagligt, lære nye arbejdsmetoder samt din indstilling til at samarbejde bredt i politiet og med andre myndigheder og private virksomheder.


Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse 1. marts 2026.

 

Du lønindplaceres efter klassificeringsaftalen (som pb/pa) og eventuelle lokallønstillæg lukkes efter gældende bestemmelser.

 

Du stationeres tidsbegrænset (3 år) i National enhed for Særlig Kriminalitet, og du skal foreløbig forrette tjeneste i sektionen for monitering af økonomisk kriminalitet i Efterretnings- og Analysecentret på adressen, Ejby Industrivej 125, 2600 Glostrup.

 

Efter den tidsbegrænsede periode stationeres du på ny i din egen politikreds.

 

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau – HEM. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig

 

Ansættelse i politiet er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse. 


Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte politikommissær Mike Johansen på tlf. 4045 1054.

 

Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet

 

- Du kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via fanen "fra kandidat til kollega" og "med-arbejder login" med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- Du kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse. 
 

Se eventuel vejledning på POLintra: https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx (tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra). 
 

Du skal vedhæfte CV og vedhæfte en motiveret ansøgning (følgebrev).


Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau eller opnået tilsvarende realkompetencer, bedes du oprette bevis herfor.

 

Ansøgningsfrist: den 18. september 2025

 

Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet. 

Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for politistillinger.

 

Vi forventer at afholde samtaler løbende eller i umiddelbart forlængelse af ansøgningsfristen.


OM NATIONAL ENHED FOR SÆRLIG KRIMINALITET
NSK er en operativ specialenhed i politiet og anklagemyndigheden. Vi er de mest specialiserede inden for efterforskning og strafforfølgelse af den mest komplekse kriminalitet og inden for efterforskningsunderstøttelse.

 

Vores opgave er at beskytte Danmark mod den mest komplekse og alvorlige kriminalitet, som gør størst skade på vores samfund.

Vi efterforsker og strafforfølger derfor den organiserede, økonomiske og digitale kriminalitet, der rammer Danmark.

 

Derudover understøtter NSK alle politikredse i Danmark samt i Grønland og på Færøerne. Vores understøttelse består blandt andet i digital og fysisk kriminalteknik på gerningssteder, visitation og indledende efterforskning af digital kriminalitet og monitering af særlige områder.

 

Der er cirka 1.200 ansatte i NSK med mange forskellige baggrunde og kompetencer. Vi er politi-uddannede, anklagere, analytikere, it-specialister, teknikere, kontorfunktionærer og meget mere, der alle bidrager til vores fælles formål.

 

NSK holder til flere steder i Danmark og har flere udsendte forbindelsesofficerer – blandt andet i Europol i Haag. Vi har hovedsæde i Ejby tæt ved København, og har derudover lokationer i Glostrup, indre København, Aarhus, Fredericia, Randers og Silkeborg.

 

NSK er i gang med at etablere et nyt samlet hovedsæde i Jylland ved Aarhus-området. Det er forventningen, at NSK’s ansatte i Aarhus, Randers og Silkeborg skal samles på den nye lokation i 2026.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  18.09.2025
Ansøgningsfrist:  18.09.2025
Arbejdsgiver:  National enhed for Særlig Kriminalitet
Jobsted (langt): 

Glostrup

Deltid / fuldtid:  Fuldtid