Vil du være med at styrke it-understøttelsen af den internationale efterforskning i politiet? Og vil du være med i opbygningen et nyt fagdomæne, hvor vi har samlet alle internationale applikationer og it-projekter på det internationale område? Vi søger lige nu en række nye kollegaer som skal være med til at sikre, at politiet kan løse kritiske opgaver effektivt og sikkert.
Din rolle i en vigtig mission
I Rigspolitiets Koncern IT har vi etableret International digitalisering som et nyt domæne. Vi beskæftiger os med opgaver som f.eks. digital understøttelse af internationale efterlysninger og håndtering af fingeraftryk, samarbejde om international efterforskning, grænsekontrol og generelt med at styrke Danmarks nationale sikkerhed.
Domænet og vores interne processer er stadig under opbygning, og vi holder til i nye lækre lokaler i Ejby. Her er højt til loftet og plads til, at dine erfaringer og ambitioner kan være med til at udvikle vores Ways of working, vores samarbejdsrelationer og domænets fremtid.
Jobbet
Vi leder efter en dygtig testmanager til et større team, der arbejder på vores projekt vedr. grænse-kontrol. Det er et omfangsrig og komplekst projekt og løsning som bruges i lufthavne, havne og øvrige grænseovergange i Danmark, Grønland og Færøerne. Løsningen består af decentrale og centrale systemer, integrationer, e-gates, mobilt kontroludstyr, håndholdt udstyr og meget mere. En god kombination af mange brugergrupper, hardware, software og integrationer. Alt pakket ind i høj informationssikkerhed.
Du vil komme til at koordinere de funktionelle- og tekniske tests for et testhold, i et tæt samarbejde med leverandør- og driftsteam. Holdet består af engagerede tekniske testere, funktionstestere og testautomatiseringsspecialister. Teamet arbejder tæt sammen med vores it-arkitekter, driftsspecialister, leverandørens specialister, samt brugerne.
Grænsekontrolløsningen udvides over de næste år med mere funktionalitet og mere fysisk udstyr.
Her er nogle af de opgaver, du skal løse i stillingen:
- Vedligehold af teststrategi
- Koordinering af sikkerhedstest, performance test, stabilitetstest, brugervenlighedstest, funktionstest og integrationstest
- Udarbejdelse af testplaner, herunder de delte tidsplaner sammen med projektledelsen
- Daglig test management (Scrum)
- Koordinering med vores testlab omkring udstyrstest
- Initiering af workshops, om emner som scoping, risikobaseret test, lessons learned m.m.
- Leverandør- og interessenthåndtering for testaktiviteter
- Deltagelse i europæiske samarbejder omkring test af grænsekontrolløsninger
Hvem er du?
Du har flair for koordinering og kommunikation og er god til både at tænke i aktuelle og fremadrettede behov, så du skaber dynamik i testplanlægning og -udførelse.
Du har minimum 5 års erfaring med testmanagement og med ledelse af testprojekter og testere. Du er formentlig uddannet inden for it, evt. med en bachelor fra ITU eller DTU – eller du har opnået tilsvarende niveau gennem dine resultater og/eller erfaringer. Vi forventer, at du er ISQTB Foundation certificeret eller har tilsvarende certificering. Det er en fordel hvis du har ISTQB Advanced Test Manager.
Som kollega håber vi på, at du:
- Ser dine opgaver i et helhedsperspektiv, og at du har overblik og er handekraftig
- Har gode samarbejdsevner og motiveres af at skabe resultater i samarbejde med andre
- Finder det naturligt at tænke teknisk og funktionel test på en bred vifte af udstyr
- Kan kommunikerer på dansk og engelsk i både skrift og tale
Bliv en del af os
Vi tilbyder et dynamisk og udfordrende arbejdsmiljø med gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Flere af os arbejder tæt sammen med internationale kollegaer og har derfor også tjenesterejser. Vi har et stort fokus på at levere digitale løsninger der understøtter vores politifaglige kollegaer og en interesse i at forstå de politifaglige behov er derfor en fordel.
Ansættelsesvilkår
Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst
Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet med adresse på Ejby Industrivej 33, 2600 Glostrup. Hele Rigspolitiet bliver samlet i løbet af 2026 og 2027 med adresse på Frederikskaj.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Thor Jessen på mail TJE062@politi.dk eller tlf. 20311308
Foruden ansøgning og CV bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.
Vi ønsker som arbejdsplads at afspejle mangfoldigheden i samfundet, og vi opfordrer derfor alle interesserede til at søge uanset baggrund.
Rigspolitiet har røgfri arbejdstid.
Ansøgningsfrist: d. 18. januar 2026
Vi afholder samtaler løbende.
I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed
I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.
Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver.
Lær os bedre at kende på www.jobipolitiet.dk.
Glostrup