Jobbeskrivelse
Grønlands politi søger Serviceassistenter til Vagtcentralen i Nuuk
Grønlands politi søger Serviceassistenter til Vagtcentralen i Nuuk

Grønlands Politi søger motiverede og dygtige serviceassistenter til vores landsdækkende Vagtcentral i Nuuk.

Vagtcentralen er politikredsens operative omdrejningspunkt for alle politistationer i Grønland. Vagtcentralen varetager opgaver indenfor daglig drift og SAR (Search And Rescue), samt varslede og uvarslede hændelser.

Det er en spændende arbejdsplads, hvor vi konstant møder nye udfordringer, og vi sætter stor pris på et godt arbejdsmiljø, professionalisme, loyalitet og punktlighed.

Vi tilbyder endvidere et godt sammenhold med gode muligheder for personlig udvikling.

 

Tiltrædelse: snarest mulig efter aftale 

 

Om dig

Vi forestiller os, at du har en kontorfaglig baggrund, dette er dog ikke et krav. 

Vi forventer, at du har relevant erhvervserfaring og kompetencer til at løfte afdelingens opgaver, som beskrevet nedenfor. 


Derudover tænker vi, at du:

  • er en glad, positiv og stabil person, som ikke er bange for at tage fat
  • er indstillet på at møde på dag- og nattevagter samt i weekenden og på helligdage
  • er selvstændig og parat til at indgå i konstruktive dialoger, ligesom du har en praktisk orienteret tilgang til opgaverne
  • er struktureret og fleksibel, serviceminded og udadvendt
  • er handlingsorienteret
  • er fortrolig med IT-systemer på brugerniveau
  • er i stand til at holde hovedet koldt i stressede situationer og er psykisk stærk

 

Om stillingen

Primært vil du skulle beskæftige dig med:

  • Professionel, serviceminded og hensigtsmæssig borgerbetjening
  • Modtagelse af telefoniske og skriftlige henvendelser
  • Opstart af mindre komplicerede anmeldelser i vores IT-system
  • Elektronisk opdatering af såkaldte døgnrapport-hændelser
  • Samarbejde med andre politikredse under Rigspolitiet samt andre sektioner og afdelinger i Grønlands Politi
  • Kommunikation på grønlandsk, dansk og gerne også på engelsk

 

Jobbeskrivelsen er ikke udtømmende og kan tilrettes efter såvel organisationens behov samt dine kompetencer. I forbindelse med tiltrædelse vil du modtage grundig oplæring i dine arbejdsopgaver.

 

Løn og ansættelsesvilkår

Du ansættes i vagtcentralen i Nuuk. 

 

Aflønning vil ske efter uddannelsesniveau og kvalifikationer, og i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. 

 

Arbejdstiden er 40 timer ugentligt. Eftersom Vagtcentralen har døgnåben, vil du skulle indgå i 3-holdsskifte alle ugens dage, hvorfor du vil skulle møde såvel inden for normal arbejdstid 0800-1600, men ofte også udenfor normal arbejdstid.

 

Ansættelsesperioden er ubegrænset, med 3 måneders prøvetid.

 

Der kan til stillingen anvises en umøbleret personalebolig, som du selv indbetaler indskud, leje og løbende udgifter til. Boligens størrelse afhænger af antallet af personer i din husstand. Da der kan være ventetid på anvisning af personalebolig, vil du få stillet en møbleret vakantbolig til rådighed i mellemtiden. Der kan forekomme indkvartering på hotel i en kortere periode, hvis der også er ventetid på en vakantbolig. Der stilles ikke vakantbolig til rådighed såfremt du allerede er bosat i Nuuk. 

 

Der ydes fri bohaveflytning og tiltrædelsesrejse for dig og din husstand i henhold til de, til enhver tid, gældende regler herom. 


Det er en forudsætning, at du kan sikkerhedsgodkendes på det nødvendige niveau for stillingen. Du kan blive pålagt at varetage funktioner, hvor en højere sikkerhedsgodkendelse er påkrævet. Ansættelsen i politiet og i anklagemyndigheden er betinget af, at du til enhver tid kan opretholde den krævede sikkerhedsgodkendelse.

 

Grønlands Politi har indført røg- og nikotinfri arbejdstid. 

 

Kontakt og ansøgning

Såfremt du har spørgsmål vedr. stillingens indhold m.v., er du velkommen til at kontakte Politikommissær Jørgen Madsen  +299-567176.

Husk at der er 3 timers tidsforskel mellem Danmark og Grønland.

 

Ønsker du at vide mere om politiet generelt, kan du besøge vores hjemmeside www.politi.dk. 



Ansøgning, CV, eksamensbevis og eventuelle udtalelser skal uploades i PDF-format via politiets rekrutteringssystem på job.politi.dk. 

Ansøgningsfrist: 21.06.2026

Der vil blive afholdt samtaler snarest muligt efter ansøgningsfristens udløb. Enten ved personligt fremmøde eller alternativt via ITV/Teams, hvis du er bosiddende uden for Nuuk.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

 

KALAALLIT NUNAANNI POLITIIT
Ataatsimut toqqissisimatitsivugut
GRØNLANDS POLITI
Sammen skaber vi tryghed
 

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  21.06.2026
Ansøgningsfrist:  21.06.2026
Arbejdsgiver:  Grønlands Politi
Jobsted (langt): 

Nuuk

Deltid / fuldtid:  Fuldtid