Jobbeskrivelse
Måleoperatør til Automatisk trafikkontrol
Måleoperatør til Automatisk trafikkontrol

Som måleoperatør i Midt- og Vestsjællands Politi ved automatisk trafikkontrol (ATK) understøtter du færdselspolitiets arbejde med at nedbringe hastigheden på vejene til det tilladte. Du får helt konkret muligheden for at bidrage til at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken og dermed øge færdselssikkerheden og trygheden på vejene. Din indsats er værdsat og en vigtig del af politiets samlede opgave på færdselsområdet.

 

OM JOBBET
I operatørjobbet forventes det, at du foretager hastighedsmålinger i hele politikredsen, men udkørselsstedet bliver som udgangspunkt fra Greve. Du skal hver dag stille udstyret op med ansvar for at sikre, at billeder og målinger foretages korrekt. Vi har fokus på præcision og høj kvalitet af målingerne, og kollegialt udveksler vi erfaringer om opgaveløsningen. Vi lægger desuden stor vægt på at sparre med hinanden om kontakten med borgere.

 

Da arbejdet primært udføres alene, tilbyder vi her et job til dig, som er robust og trives med høj grad af selvstændighed med frihed under ansvar.

 

Vi giver en grundig oplæring i jobbet, vores måleudstyr, radio m.v., inden du begynder på opgaverne. 

 

OM DIG
Du har kørekort til kategori B og basalt kendskab til færdselsloven - særligt hastighedsbestemmelser. Endvidere har du god teknisk forståelse og it-kendskab på brugerniveau

 

Som person er du selvstændig og formår at prioritere dine opgaver. Det fungerer fint for dig at arbejde alene, og du skal trives med, at hovedparten af din arbejdsdag foregår i en bil, som holder stille.

Du besidder situationsfornemmelse og kan håndtere tilspidsede situationer på en konstruktiv måde.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende organisationsaftale for overenskomstansatte i politiet under Politiforbundets forhandlingsområde. Den månedlige grundløn ligger på 25.006,33 kr. månedligt, som tillægges 18 % pension. Der ydes tillæg for forskudt tjeneste og tjeneste på søn- og helligdage.

 

Stillingen er på 37 timer om ugen, og arbejdstiden vil variere mellem dag og aftenarbejde – kun sjældent natarbejde. Du skal påregne, at have en weekendvagt pr. måned.


Dit ansættelsesområde bliver Midt- og Vestsjællands Politi, og for nuværende bliver udkørselsstedet fra Færdselsafdelingen, Agenavej 29, 2670 Greve. Efter nærmere aftale kan udkørselsstedet blive fra en anden station i kredsen.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.


Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte fagkoordinator Patrick Otto på telefon 5128 1091  (på hverdage mellem kl. 9-14) eller på mail pan043@politi.dk.  
Du kan læse mere om os på www.politi.dk/midtvestsjælland 

 

Vi forventer at afholde samtaler snarest muligt efter ansøgningsfrist.

 

Ved ansøgning bedes du sende CV, ansøgning samt anden relevant dokumentation.

 

Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold.      

 

Ansøgningsfrist: 23. november 2025

 

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  23.11.2025
Ansøgningsfrist:  23.11.2025
Arbejdsgiver:  Midt- og Vestsjællands Politi
Jobsted (langt): 

Greve

Deltid / fuldtid:  Fuldtid