Helsingør, Ledelsessekretariatet
Nordsjællands Politi søger jurister til Ledelsessekretariatet.
Ledelsessekretariatet er en del af Nordsjællands Politis stabsfunktion og har til opgave at understøtte den samlede opgavevaretagelse i politikredsen.
Nordsjællands Politi lægger vægt på at være en innovativ og tidssvarende organisation.
Arbejdsopgaverne i Ledelsessekretariatet er en varierende kombination af på den ene side fortolkning og formidling af regler og problemstillinger relateret til politiets opgaveportefølje, herunder intern undervisning, konkret juridisk sagsbehandling uden for strafferetsplejen, samt udarbejdelse af bidrag til besvarelse af folketingsspørgsmål og høringer og på den anden side opgaver af mere udviklingsmæssig karakter, herunder deltagelse i projekt- og analysearbejde samt udarbejdelse af oplæg til ledelsen mv.
Arbejdsopgaverne danner afsæt for en bred berøringsflade med og indsigt i hele
organisationen. Stillingen indebærer derfor også et nært samarbejde med politikredsens øverste ledelse og øvrige ledere.
Om os
Du bliver en del af Ledelsessekretariatet, der består af 12 medarbejdere, som har enten
akademisk eller administrativ baggrund. Vi har en uformel omgangstone og vægter
faglig sparring og vidensdeling højt, ligesom vi i hverdagen er vi i tæt dialog om fortolkning og faglige vinkler.
Hverdagen er præget af mange forskelligartede arbejdsopgaver, hvoraf mange løses i et tæt samarbejde med de politioperative enheder. Vi har fokus på individuel kompetenceudvikling og et godt arbejdsmiljø, der først og fremmest er præget af høj
faglighed, fleksibilitet, menneskelig rummelighed og godt humør.
Vi lægger vægt på en god balance mellem arbejde og privatliv og er derfor fleksible i dagligdagen, ligesom der vil være mulighed for hjemmearbejde.
Om dig
Du trives i en stor organisation, som hele tiden påvirkes af politiske beslutninger, og du forstår at tænke og handle ud fra et helhedssyn. Et godt kendskab til politiet og anklagemyndighedens område er en fordel – men ikke et krav.
Du motiveres af vekselvirkningen mellem selvstændigt at dykke ned i juridiske problemstillinger og indgå i et tværfagligt samarbejde med andre kollegaer. Du er hurtig til at sætte dig ind i nye regler og fagområder, ligesom du er hurtig til at gennemskue
juridiske problemstillinger i såvel konkrete som generelle sager. Måske foretrækker du projekt- og analysearbejde frem for klassisk juridisk sagsbehandling. Vi er på udkig efter jurister, der har begge præferencer, og sammen finder vi ud af, hvilke opgaver der bedst matcher dine kompetencer.
Du er god til at formulere dig både mundtligt og skriftligt, ligesom du arbejder effektivt, selvstændigt og struktureret på et højt fagligt niveau.
Endvidere har du personlig gennemslagskraft og trives med et til tider højt tempo og en omskiftelig hverdag samtidig med, at du er omhyggelig med dit arbejde.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver lønmæssigt indplaceret i henhold til AC-overenskomsten.
Hvis du i forvejen er ansat inden for Justitsministeriets område vil stillingen være en rokering inden for dit ansættelsesområde.
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til klassifikationsgraden YDERST HEMMELIGT er nødvendig.
Ansættelse i politiet- og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.
Kontakt og ansøgning
Vil du høre mere om stillingen, er du enten i uge 27 eller 32 velkommen til at kontakte sekretariatschef Trine Bek Hansen på telefon 4174 7476.
Vi opfordrer alle interesserede uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Ansøgningsfrist: 11. august 2025
I Nordsjællands Politi er vi ca. 1.100 kolleger, der møder på arbejde i henholdsvis Helsingør, Hillerød, Birkerød, Gentofte og Frederikssund for at skabe tryghed, sikkerhed, fred og orden for borgerne i politikredsen.
For at nå kredsens mål er vi smidige og omstillingsparate. Vi arbejder sammen på tværs af politikredsen og på tværs af fagligheder, og vi udvikler løbende vores kompetencer, vores arbejdsmetoder og vores organisation til at matche nye udfordringer.
Du kan læse mere om Nordsjællands Politi på politi.dk samt på Facebook og Twitter.
Helsingør