Hillerød / Station Midt
Nordsjællands Politi søger en engageret, selvstændig, serviceorienteret og IT interesseret medarbejder, som effektivt og ressourcebevidst vil assistere med at opretholde et højt driftsniveau for politikredsens vognpark.
Du bliver en del af sektionen for Logistik og indkøb. Sektionen er en del af staben og under centeret for Internt Tilsyn og Service. Sektionen har 15 administrative medarbejdere samt en leder. Sektionen har i det daglige ansvaret for henholdsvis, Facility Management (FM) og kontraktstyring, uniformer, intern sikkerhed, våben og ammunition, materiel og særligt udstyr samt politikredsens køretøjer. Sektionen hører hjemme på Station Midt, Østergade 1, 3400 Hillerød.
Du vil sammen med en af sektionens øvrige medarbejdere have det primære ansvar for driften af de ca. 250 køretøjer, som politikredsen råder over. Køretøjerne omfatter både udrykningskøretøjer, civile køretøjer, særlige og større transportkøretøjer samt motorcykler. Køretøjerne er fordelt på 5 hovedstationer, station syd i Gentofte, station midt i Hillerød, station nord i Helsingør, station vest i Frederikssund, Udlændinge Center Nordsjælland (UCN) samt under-/lokalstationer i hhv. Nivå og Helsinge.
Arbejdsopgaver:
• Styring af værkstedsbesøg og service for at sikre effektiv reparation og vedligeholdelse af kredsens køretøjer, herunder sikre tidsmæssig indmelding til periodisk syn.
• Korrekt håndtering og dokumentation af indkomne skadesanmeldelser på køretøjerne.
• Behandling af fakturaer og kontering i SDI (Statens Digitale Indkøbssystem) samt håndtering af diverse administrative bestillings- og tilmeldingsopgaver.
• Deltage i andre spændende og udviklende opgaver, der er vigtige for organisationen at få løst, og hvor du og dine kompetencer har betydning.
Faglige kvalifikationer:
• Du har erfaring med administrative styresystemer, og du er ikke bange for at afprøve nye sy-stemers anvendelighed i forhold til at skabe overblik, optimering af administrative processer eller optimeret ressourcestyring.
• Du har fokus på rettidig omhu i forbindelse med data kvalitet og opgavestyring.
• Du er fortrolig med Excel og Word.
• Erfaring fra tidligere og lignende stillinger kan være en fordel, men er ikke en nødvendighed.
Personlige kvalifikationer:
• Du er vant til at håndtere rutineprægede opgaver, men er heller ikke bange for at afprøve nye arbejdsgange samt iværksætte nye processer.
• Du er engageret og naturligt nysgerrig i at afsøge muligheder for optimering af dine arbejdsopgaver.
• Du er selvstændig og gerne opsøgende i forhold til afdelingens løbende udviklingspotentiale.
• Du er helt naturligt imødekommende, serviceorienteret og nysgerrig samt opmærksom på egen udvikling.
• Samarbejde og deling af viden forekommer dig i øvrigt helt naturligt, og du er ikke uvant med eller bange for at kommunikere både åbent og tillidsfuldt.
Vi tilbyder:
• Et vigtigt og meningsfyldt arbejde inden for en offentlig virksomhed, der løser mange samfundsvigtige opgaver, og hvor arbejdet ofte kan være mere eller mindre uforudsigeligt.
• Et selvstændigt og uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor du vil få et indgående kendskab til politiets organisation og kultur samt materiel.
• Faglig udvikling og adgang til forskellige former for administrative uddannelser.
• Dygtige, engagerede og serviceorienterede kollegaer.
• Gode muligheder for en varieret arbejdsdag samt faglig og personlig udvikling.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK STAT samt OAO-fællesoverenskomsten.
Din arbejdsuge bliver på 37 timer.
Stillingen er til besættelse efter nærmere aftale.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sik-kerhedsniveau. Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.
Kontakt og ansøgning:
For spørgsmål vedrørende stillingen kan du kontakte Anders Jørgensen på tlf. 4138 7015 eller e-mail: AJO001@politi.dk
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.
Ansøgningsfrist: 15. juni 2026
Hillerød