Er du skarp til det administrative - og har du lyst til at udvikle dig i takt med en organisation i konstant bevægelse? Så er det måske dig vi søger
Hos Nordsjællands Politi søger vi en dygtig og nysgerrig administrativ medarbejder, der både har gode kompetencer med i bagagen og motivation til at lære nyt. Du bliver en vigtig del af et fagligt stærkt team i en organisation, der løbende tilpasser sig nye behov og arbejdsformer.
Om stillingen:
Intern Service er en del af Staben i Nordsjællands Politi, der til daglig understøtter hele organisationen. Vi kan tilbyde et meningsfuldt arbejde i en organisation med stor samfundsmæssig betydning. Du kommer til at sidde i et mindre storrumskontor i det daglige, men der vil være arbejdsopgaver væk fra ens kontorplads, eksempelvis i arkivrum, koster rum og på kredsens andre politistationer.
Du får en varierende arbejdsdag, som veksler mellem praktiske og administrative opgaver. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
• Håndtering af korrespondance. Jobbet indeholder en del kommunikation via telefon og mail det er derfor væsentligt, at du formulerer dig klart, præcist og tydeligt både i skrift og tale.
• Support til kollegaer og ledelse i det daglige
• Arkiv håndtering
• Administration af koster og hittegods
• Sagsbehandling og dokumenthåndtering i frakendelsessager
• Sagsbehandling i forbindelse med udsat bohave
• Administrative ad hoc opgaver
• Bidrag til løbende optimering af arbejdsgange
Vi forestiller os, at du:
• Har erfaring med administrativt arbejde og lyst til at bygge videre på det
• Er struktureret, omhyggelig og serviceminded
• Har mod på at lære nye systemer og tilegne dig ny viden
• Har gode IT-kundskaber
• Er en holdspiller, der bidrager til et godt arbejdsmiljø
• At du trives i en travl og omskiftelig hverdag med forskellige opgavetyper
• Trives med at være en del af en teamorienteret og samfundskritisk arbejdsplad
Det vil være en fordel, hvis du har kørekort
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt.
Dit primære arbejdssted vil være på politistationen i Hillerød, Station Midt, Østergade 1, 3400 Hillerød, men der vil forekomme arbejdsdage på nogle af vores andre lokationer.
Stillingen er til besættelse pr. 1. oktober 2025
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til, at kontakte fungerende sektionsleder Janne Nielsen på tlf.: 51978255 eller på mail: Jen010@politi.dk
Du kan finde mere information om politiet generelt på www.politi.dk
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk baggrund.
Hillerød