Politimuseet søger en historiker til udstillingsudvikling, arrangementer og den daglige museumsdrift.
Om Politimuseet
Politimuseet er Danmarks eneste landsdækkende politimuseum og har omkring 45.000 besøgende om året. Museet formidler politiets historie fra dets tidligste tid til i dag gennem udstillinger, undervisning, rundvisninger og arrangementer.
Museet varetager desuden rundvisninger hos Københavns Politi i samarbejde med politikredsen. Organisatorisk er Politimuseet en del af Københavns Vestegns Politi.
Dine opgaver
Du indgår i museets daglige arbejde i tæt samarbejde med det øvrige personale. Dine primære opgaver bliver at:
• Varetage projektansvaret for udvikling og etablering af nye udstillinger med fokus på børneaktiviteter
• Udvikle og gennemføre ferieaktiviteter og særarrangementer i samarbejde med den ansvarlige for museets skoletjeneste
• Bidrage til praktiske og administrative opgaver i forbindelse med museets formidling og drift.
Museets øvrige opgaver omfatter blandt andet særudstillinger, podcastproduktion, foto- og genstandsregistrering samt uniformsudlejning til filmproduktioner.
Dine kvalifikationer
Du har en relevant akademisk uddannelse inden for historie og erfaring med udstillingsarbejde og udvikling af museumsarrangementer. Vi lægger vægt på, at du kan føre projekter fra idé til gennemførelse og omsætte historisk viden til aktiviteter for forskellige målgrupper, herunder børn.
Erfaring med projektarbejde samt kendskab til politiorganisationen og politiets historie vægtes højt.
Du arbejder selvstændigt og struktureret, følger opgaverne til dørs og bevarer overblikket, når flere opgaver skal løses samtidig. Du har blik for både fagligt indhold og praktisk gennemførelse og samarbejder godt på tværs af fagligheder.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som fuldmægtig med rådighedstillæg på overenskomstvilkår i henhold til de enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Arbejdstiden er 37 timer om ugen, som udgangspunkt inden for normal dagtjeneste. Der forventes fleksibilitet, og arbejde om aftenen og i weekender indgår i forbindelse med aktiviteter og arrangementer.
Stillingen er tidsbegrænset til 9 måneder med tiltrædelse 1. februar 2027.
Dit arbejdssted bliver Politimuseet, Fælledvej 20, 2200 København N.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at denne kan opretholdes under hele ansættelsen.
Københavns Vestegns Politi har nikotin- og røgfri arbejdstid.
Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder, Frederik Jan Strand, mail: FJS001@politi.dk.
Læs mere om museet på www.politimuseum.dk.
Du kan finde mere information om politiet generelt på www.politi.dk og www.jobipolitiet.dk.
Vi lægger vægt på diversitet og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.
Ansøgningsfrist: Den 19. november 2026.
Københavns Vestegns Politi – Vi arbejder for din tryghed
Københavns Vestegns Politi er en af Danmarks 13 politikredse og betjener 11 storkøbenhavnske forstadskommuner med godt 455.000 borgere vest for København. Politikredsen har cirka 900 ansatte med forskellige fagligheder – fra polititjenestemænd til specialister inden for IT, jura og administration. Læs mere om Københavns Vestegns Politi på politi.dk og Facebook.
København N