Jobbeskrivelse
Specialkonsulent, politi, søges til Nærpolitiet i Midt- og Vestsjællands Politi
Specialkonsulent, politi, søges til Nærpolitiet i Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi, søger 3 specialkonsulenter, politi, til Nærpolitiet – en til hver sektor i Midt, Vest og Øst. Specialkonsulenterne skal varetage en bred vifte af opgaver med høj kompleksitet.   

 

Om stillingen
Nærpolitiet søger specialkonsulenter, politi, til at varetage og understøtte flere vigtige kredskoordinerende nøgleroller. De primære prioriterede nøgleopgaver er varetagelse af tværfaglige samarbejder, samt koordinering og vejledning i komplekse faglige områder. Specialkonsulenten, politi, skal sikre koordinering og prioritering, samt vejlede på tværs af kredsens sektioner og anklagemyndighed, for at få sikret driften i Nærpolitiets sager og opgaver. 

 

Blandt de øvrige kredskoordinerende nøgleroller, der følger med stillingen kan nævnes daglig driftstyring, kvalitetssikring og slutning af sager, UKN-nævnsopgaver samt projektarbejde inden for fagområdet.  
Dertil vil der være flere understøttende funktioner af øvrigt personale samt deltagelse i daglige driftsopgaver.   

 

Det er påkrævet, at specialkonsulenten kontinuerligt efter- og videreuddanner sig og tilegner sig viden inde for Nærpolitiet og samarbejdspartneres arbejdsområder med henblik på, at kunne opretholde og tilegne sig de nødvendige kompetencer for at kunne rådgive korrekt og vejlede inden for de nævnte fagligheder. 

 

Om dig:
-    Du har en politifaglig uddannelse (polititets basisuddannelse).
-    Besidder et højt fagligt niveau inden for komplekst og specialiserede fagområder til efterforskning eller det kriminalitetsforebyggende arbejde. 
-    Du har et stærkt fagligt fundament og kan navigere i forskellige lovgivninger.   
-    Du kan udvise stor selvstændighed i opgaveplanlægning og løsning. Derudover er du udviklingsorienteret, har lyst til at formidle og forstår at samarbejde og skabe relationer på tværs af niveauer og faglighed.  

 

Som specialkonsulent, politi, i Nærpolitiet indgår du i en sektion, der arbejder dedikeret med forskellige specialiserede fagligheder, der spænder bredt. Herunder SSP, diverse kommunale fora, Infohus -og radikalisering, bande-EXIT, tilholdssager, samt vold i nære relationer.  Derudover er Nærpolitiet involveret i flere kredsopgaver, forebyggende tiltag og projekter, hvor vi enten understøtter eller er tovholdere. 

 

Du vil indgå i tæt samarbejde med medarbejdere fra andre sektioner samt eksterne aktører. 

 

Vi søger specifikt efter en politiuddannet medarbejder, der kan indgå i vores team af øvrige dygtige og ansvarsfulde kollegaer. Vi ønsker ansøgere, der kan se sig selv udvikle sig som specialist, på flere af vores vigtige fagområder. 

 

I Nærpolitiet lægger vi endvidere vægt på, at du er imødekommende, empatisk, tillidsfuld og besidder gode kommunikative evner, samt forstår at optræde professionelt. 

 

Vi forventer at du tager imod uddannelse, kurser og temaoplæg, således at din viden hele tiden er opdateret og aktuel. 


Løn- og ansættelsesvilkår
Du indplaceres efter klassifikationsaftalen i løngruppe 3, sats 3, skalatrin 46, som specialkonsulent. Eventuel lokallønstillæg lukkes efter gældende regler.

 

Du stationeres indtil videre i Midt- og Vestsjællands Politi efter politidirektørens bestemmelse.

 

Der vil ved MUS blive fastsat en plan for relevant efter- og videreuddannelse.

 

Stillingen er til besættelse snarest muligt og kan søges af polititjenestemænd.

 

Tjenestetiden planlægges fleksibelt i henhold til opgaven med primær tjeneste i dagtimerne med mødested i enten Sektor Øst, Vest eller Midt. Der kan planlægges for hjemmearbejdsdage efter aftale. Påklædning i det daglige er i uniform. 

 

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT. Ansættelse i politiet eller anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.


Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte politikommissær, Brian Tolstrup, telefon 4191 0341 eller via mail: BSO012@Politi.dk eller Vicepolitiinspektør, Lene Sveigaard, telefon 5179 7293, mail: LSl004@Politi.dk

 

Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet

 

- Du kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via internettet og ”Politiets hjemmesider” i venstre hjørne. Her logger du ind med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- du kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse. 

 

Se eventuel vejledning på POLintra: https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/FaellesDokumenter/Actioncard%20om%20medarbejderlogin%20(karriereportal).pdf  (tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra). 
 

Du skal vedhæfte CV og vedhæfte en motiveret ansøgning (følgebrev).
 

Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau eller opnået tilsvarende realkompetencer, bedes du oprette bevis herfor.


Ansøgningsfrist: Den 25. maj 2026

 

Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.

 

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  25.05.2026
Ansøgningsfrist:  25.05.2026
Arbejdsgiver:  Midt- og Vestsjællands Politi
Jobsted (langt): 

Holbæk

Køge

Roskilde

Deltid / fuldtid:  Fuldtid