Jobbeskrivelse
Administrativ medarbejder i fleksjob til Anklagemyndigheden, Midt- og Vestjyllands Politi
Administrativ medarbejder i fleksjob til Anklagemyndigheden, Midt- og Vestjyllands Politi

Nu har du muligheden for at bidrage til et af de vigtigste områder inden for retssikkerheden i Danmark. Som medarbejder i Anklagemyndighedens Administrative Enhed er du dermed medvirkende til at straffesagerne bliver behandlet ordentligt og objektivt.  

 

Vi søger en medarbejder til fleksjob, som kan lide at skabe orden i afsluttede sager og holde styr på et stort arkiv. Samtidig en person, der kan indgå i et tillidsfuldt arbejdsmiljø og løse mindre administrative opgaver, hvor der er fokus på rettidighed og kvalitet i opgaveløsningen.

 

Om dig

  • du har en relevant kontoruddannelse eller lignende. 
  • du kan arbejde struktureret og med overblik.
  • du er præcis og omhyggelig
  • du er en god holdspiller, som har blik for vigtigheden af forskellighed 
  • du er omgængelig og mødestabil

 

Om Anklagemyndigheden 
Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi består af ca. 80 medarbejdere, der ud over administrative medarbejdere, tæller jurister, politianklagere og studerende. 

 

Vi lykkes, fordi vi arbejder tværfagligt med respekt for hinanden og vores forskelligheder. Vi værdsætter tryghed, rummelighed samt godt kollegaskab. 

 

Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi er placeret på hovedpolitistationen i Holstebro, hvortil der er gode transportforhold. Vi er en røgfri arbejdsplads. 


Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat på 18 timer om ugen og forudsætter, at du er godkendt til fleksjob.

 

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesskabet. Pension efter gældende regler.

 

Sikkerhedsgodkendelse og opretholdelse heraf er yderligere en forudsætning for din ansættelse.


Kontakt og ansøgning

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

 

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte sektionsleder Mads Fjendsbo  på telefon 29 31 61 20. 

 

Samtaler forventes afholdt løbende.

 

Når du søger en stilling ved politiet opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere stillinger ved politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt stilling. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger. 

 

Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset alder, køn religion og etnicitet. 

 

Ansøgningsfrist: 25.03.2026

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  25.03.2026
Ansøgningsfrist:  25.03.2026
Arbejdsgiver:  Midt- og Vestjyllands Politi
Jobsted (langt): 

Holstebro

Deltid / fuldtid:  Fleksjob