Jobbeskrivelse
Civil analytiker til Central Efterforskning, Midt- og Vestjyllands Politi
Civil analytiker til Central Efterforskning, Midt- og Vestjyllands Politi

Kriminalitetsbilledet ændrer sig løbende og bliver stadig mere komplekst. Økonomisk kriminalitet spiller en stigende rolle og stiller høje krav til analyse, overblik og evnen til at gennemskue komplekse økonomiske sammenhænge. Efterretnings- og Analyseenheden (EAE) under Central Efterforskning i Midt- og Vestjyllands Politi søger derfor en civil analytiker, der kan bidrage til en målrettet og effektiv indsats mod økonomisk kriminalitet.


Har du baggrund fra økonomi, revision, bank eller finans – og motiveres du af at bruge dine analytiske kompetencer i en samfundsvigtig kontekst – kan dette være din mulighed for at bringe din faglighed i spil på en ny og meningsfuld måde.


Om stillingen
Som civil analytiker i EAE vil dit primære arbejdsområde være analyse og efterretning inden for økonomisk kriminalitet. Du bliver en central faglig ressource og bidrager til at skabe et solidt beslutningsgrundlag for både strategiske og operative prioriteringer. Der vil skulle udarbejdes både operative og strategiske oplæg indeholdende analyser, konklusioner og anbefalinger til brug for prioriteringen af den politimæssige indsats.


Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • analyse af komplekse økonomiske forhold, pengestrømme og mønstre
  • udarbejdelse af efterretningsvurderinger, måludpegning og efterforskningsoplæg
  • analytisk understøttelse af aktuelle efterforskninger inden for økonomisk kriminalitet
  • monitering af strategisk udpegede områder inden for økonomisk kriminalitet
  • sparring med sektionslederen omkring aktueller opgaver og prioriteringer
  • faglig sparring med ledelse, analytikere og efterforskere
  • tæt samarbejde med efterforskerne i Central Efterforskning
  • løbende opbygning, vedligeholdelse og formidling af viden om tendenser og metoder inden for økonomisk kriminalitet og
  • fortløbende ad-hoc opgaver i sektionen


Du vil arbejde i et tværfagligt miljø sammen med erfarne efterforskere og analytikere, hvor høj faglighed, kvalitet og samarbejde er afgørende. Du vil indgå i et motiverende og engageret tværfagligt arbejdsmiljø, hvor du vil få mulighed for at udvikle dig og få udfordret dine kompetencer.


Om dig
Du har en relevant akademisk uddannelse, fx inden for økonomi, revision, finans, regnskab, cand.merc., cand.polit. eller tilsvarende. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra bank, finanssektor, revisionsbranchen eller lignende.


Vi lægger vægt på, at du:

  • har stærke analytiske kompetencer og arbejder struktureret og metodisk
  • har erfaring med eller interesse for analyse af økonomiske data og komplekse problemstillinger
  • kan identificere mønstre, sammenhænge og risici i større datamængder
  • formidler analyser og vurderinger klart og præcist – både skriftligt og mundtligt
  • kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå konstruktivt i et tæt samarbejde og
  • har høj faglig integritet og sans for kvalitet.


Erfaring med politi- eller efterretningsarbejde er ikke et krav. Vi lægger vægt på din faglige profil, motivation og lyst til at lære.


Vi tilbyder

  • et meningsfuldt og fagligt udfordrende arbejde, hvor dine kompetencer gør en reel forskel
  • et engageret og tværfagligt arbejdsmiljø med høj faglighed
  • mulighed for specialisering inden for økonomisk kriminalitet og efterretningsanalyse
  • grundig oplæring i politiets metoder, værktøjer og analysedoktrin og
  • gode rammer for faglig og personlig udvikling.


Du vil opleve et spændende og alsidigt arbejde i en velfungerende sektion med højt til loftet, hvor omgangstonen er uformel og det sociale miljø vægtes højt. 


Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuldtid 37 timer ugenligt.


Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

 

Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.


Dit arbejdssted bliver Midt- og Vestjyllands Politi, Stationsvej 74, 7500 Holstebro. Midt- og Vestjyllands Politi er en røgfri arbejdsplads.


Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes til rette niveau, og at du kan bibeholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse.


Der forventes at blive afholdt samtaler i ugerne umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.


Stillingen forventes herefter besat snarest muligt.


Kontakt og ansøgning
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte politikommissær Henrik Varbøl på tlf.: 61195294 eller e-mail hva007@politi.dk. (Mailen kan ikke bruges til ansøgninger).


Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Foruden ansøgning og CV bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.


Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset køn, alder, religion eller etnisk baggrund.


Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk og om politiet som arbejdsplads på www.jobipolitiet.dk.

 

Ansøgningsfrist: 11.03.2026

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  11.03.2026
Ansøgningsfrist:  11.03.2026
Arbejdsgiver:  Midt- og Vestjyllands Politi
Jobsted (langt): 

Holstebro

Deltid / fuldtid:  Fuldtid