Jobbeskrivelse
Medarbejder til UKN-teamet i FNT, Midt- og Vestjyllands Politi
Medarbejder til UKN-teamet i FNT, Midt- og Vestjyllands Politi

Har du lyst til at gøre en forskel og have stor indflydelse på arbejdsmetoderne?  

 

Afdelingen Forebyggelse, Nærhed og Tryghed (FNT) søger en medarbejder til Ungdomskriminalitetsnævn(UKN) og socialsøgsteamet. 

 

FNT er centralt placeret i Midt- og Vestjyllands politi, og organiseret med en central- og en decentral (lokal) sektion, der er stationeret på kredsens syv lokalstationer og tre nærpolitistationer. FNT indgår som en selvstændig afdeling under linjechefen for Central Efterforskning. Du ansættes i FNT’s centrale sektion, med stationeringssted i Holstebro. 

 

I stillingen bliver du en del af et team på 3 medarbejdere, der håndterer 3 primære arbejdsopgaver:

  • henvisning af sager til Ungdomskriminalitetsnævnet
  • underretninger til kommuner via screeningsværktøjet socialsøg
  • administrering af intern kommunikation, herunder afdelingens funktionspostkasse

 

Ungdomskriminalitetsnævn 
Du er blandt andet ansvarlig for at foretage daglige screeninger af kriminalitet forøvet i politikredsen af børn og unge i alderen 10 til 17 årige, samt vurdere deres risikofaktorer i forhold til at befinde sig i fødekæden til den hårdere kerne af kriminelle. Du udarbejder henvisninger til ungdomskriminalitetsnævnet samt forestår kontakten til de sociale myndigheder og andre relevante samarbejdspartnere. Internt er du med til at koordinere driften af UKN sagerne, således at frister mv. overholdes. 

 

Socialsøg 
Som offentlig ansat har man en skærpet pligt til at underrette myndighederne, hvis man får kendskab til bekymrende forhold omkring børn og unge under 18 år, hvor der kan være behov for særlig støtte. Du er blandt andet ansvarlig for at foretage screeninger med et særligt udviklet IT-værktøj, omtalt som “socialsøg”. Værktøjet afdækker forældreadfærd, der kan medføre bekymringer for børns forhold og trivsel. Ud fra screeningerne visiteres sagerne, og der udfærdiges relevante underretninger til kommunerne.  

 

Faglige kompetence

  • du har gerne en socialfaglig relevant profil, hvor du kender til arbejdet med ungdomskriminalitet og kriminalitetsforebyggelse
  • du har stærke kompetencer inden for driftsstyring og administrative opgaver 
  • du har gerne kendskab til kommunale sagsgange, herunder tilbud til kriminalitetstruede unge 
  • du er i stand til at sætte dig ind i nyt lovgrundlag, der vedrører ungdomskriminalitet.   

 

I arbejdet vil du ikke have ikke direkte borgerkontakt, men du er med til at sikre, at bekymringer bliver taget alvorligt og omsat til handling, hvorfor din indsats er afgørende for børn og unge. I tillæg til de primære opgaver forventes det, at du har lyst til at undervise i dit fagområde – internt, som eksternt, og at du sammen med dit team er klar til, at planlægge og afholde temadage og konferencer. Du har desuden lysten til at tilegne dig et indgående kendskab og brugererfaring med politiets it-systemer.  

 

Du forstår din rolle som repræsentant for politiet udadtil, og du har et stærkt helhedssyn og formår at tænke og handle ud over egne opgaver og på tværs af fag og organisation.  

 

Personlige kompetencer

  • du brænder for det forebyggende arbejde og har interesse i at gå i dialog med interne og eksterne samarbejdsparter
  • du kan arbejde selvstændigt, men samtidig besidde gode samarbejdsevner og være en holdspiller
  • du er nysgerrighed, ansvarsbevidst, tålmodig og udadvendt og i stand til at tilpasse kommunikationen til vekslende modtagere. 

 

Uddannelseskrav
Det forventes, at du gennemgår politiets uddannelser om UKN og socialsøg.

 

Løn- og ansættelsesvilkår
Er du uddannet socialrådgiver, vil du blive ansat på den til enhver tid gældende organisationsaftale for socialrådgivere i Staten.

 

Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver til gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. 

 

Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.

 

Dit ansættelsessted bliver Forebyggelse, Nærhed og Tryghed ved Midt- og Vestjyllands Politi, Stationsvej 74, 7500 Holstebro

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. 

 

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

 

Kontakt og ansøgning
For yderligere information henvises til vpi. Frederik Sundtoft, tlf. 40358837.

 


Ansøgningsfrist: 10.10.2025

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  10.10.2025
Ansøgningsfrist:  10.10.2025
Arbejdsgiver:  Midt- og Vestjyllands Politi
Jobsted (langt): 

Holstebro

Deltid / fuldtid:  Fuldtid