Jobbeskrivelse
Midt- og Vestjyllands Politi søger kontorelever til Servicecentret/114.
Midt- og Vestjyllands Politi søger kontorelever til Servicecentret/114.

Når man spørger ansatte i politiet om, hvad de især sætter pris på i deres job, vil de blandt andet fortælle om variationen i jobbet og hvordan det er at være ansat i en stærk organisation, der er med til at gøre en forskel for borgerne. De vil også fortælle, at det er en organisation med muligheder for karriereudvikling, hvor faglighed og personlig udvikling er i fokus. Politiet er også et stærkt brand, hvor fællesskabsfølelsen er stor.

 

HVAD KAN DU FORVENTE SOM ELEV VED MIDT- OG VESTJYLLANDS POLITI? 

 

Du bliver en del af en aktiv og engageret elevgruppe på 23 elever, der er sammensat af både 1. og 2. års elever. Som supplement til dine praktikophold og dine skoleophold, afvikler vi studiedage, hvor målet er kendskab til forskellige arbejdsopgaver i organisationen. Vores elever bliver bl.a. tilbudt at køre med på en patrulje sammen med politiuddannede og en dag med hunde- og færdselsafdelingen. 

 


HVEM ER DU?
Vi lægger vægt på, at du er åben, nysgerrig og har gode kompetencer med hensyn til at indgå i relationer. Du kommunikerer godt med både kolleger og de borgere, der har brug for politiets assistance.

Derudover forventer vi at du:
•    evner at reflektere og analysere i forhold til arbejdsopgaver og egen læring,
•    tager ansvar for egen udvikling og kan tage imod konstruktiv feedback,
•    besidder et vist niveau af IT kendskab og har lyst til at optimere eget niveau,
•    er god til at kommunikere skriftligt. 

 

HVEM ER VI?
Midt- og Vestjylland Politi er arealmæssigt Danmarks største politikreds. Vi er ca. 1300 ansatte, hvoraf hovedparten er politiuddannede, jurister eller administrative med offentlig administration som speciale. 

 

HVAD ER SERVICECENTERET:
Servicecentret er en del af Beredskabsafdelingen i Politisøjlen hos Midt- og Vestjyllands Politi, og består af 3 afdelinger: Servicecentret (114), Politiekspeditionen samt Central Visitation. Afdelingen er placeret på Politigården i Holstebro.
Servicecentret behandler primært telefoniske og skriftlige anmeldelser, med fokus på god borgerservice. 
I Servicecentret arbejdes der i 2-holdsskift, og arbejdstiderne er 8 timers vagter, som er placeret i tidsrummet kl. 07.00-23.00, alle dage året rundt. Det gælder også weekender. Elever vil på deres 2. praktik år indgå i dette vagtrul i et vist omfang. 


 
Løn- og ansættelsesvilkår
Du har bestået eller forventer at bestå:
-    EUX Business eller HHX
-    STX, HTX eller HF suppleret med et 5 ugers EUS – forløb.
-    HG eller HGS kontor med speciale i offentlig administration.
Er du fyldt 25 år inden grundforløbets start, bedes du sende en realkompetencevurdering med din ansøgning. Er du i tvivl om, hvorvidt du opfylder adgangskravene, bedes du kontakte dit uddannelsessted.


Tiltrædelse forventes at være d. 1. januar 2026. 


Dit ansættelsessted bliver Midt- og Vestjyllands Politi med udgangspunkt i Holstebro. Midt- og Vestjyllands politi er en røgfri arbejdsplads. 

 

Der indgås som udgangspunkt en aftale om en 2-årig uddannelsesstilling med 37 timers arbejdsuge. 

 

Ud over den praktiske uddannelse er der ca. 15 ugers skolegang inklusiv den afsluttende fagprøve. Denne foregår på UCH – Holstebro. 

 

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fælles overenskomst. 

 

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

 

Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til elevstillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Marlene Bjerregård Olesen, tlf. 40846298, mail: MJO016@politi.dk.


Du skal udfærdige en motiveret ansøgning og uploade denne samt dit CV, eksamensbeviser og eventuel realkompetencevurdering. 

 

Når du ansøger om en stilling ved politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere stillinger ved politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt Stilling. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.


Vi skal have din ansøgning senest 18. september 2025. Der vil blive gennemført 2 samtaler.

 

Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  18.09.2025
Ansøgningsfrist:  18.09.2025
Arbejdsgiver:  Midt- og Vestjyllands Politi
Jobsted (langt): 

Holstebro

Deltid / fuldtid:  Fuldtid