En unik mulighed for dig, der vil arbejde med data i praksis.
Er du nysgerrig på, hvordan data faktisk bruges i en stor organisation – og har du lyst til at omsætte din faglige viden til noget, der reelt gør en forskel? Så har vi jobbet til dig.
Vi søger en studentermedhjælper til en spændende stilling, hvor hverdagen spænder bredt – og hvor data spiller en afgørende rolle i mange sammenhænge. Du bliver en del af Strategi & Udvikling i Midt- og Vestjyllands Politi, hvor du får kolleger med kompetencer inden for projektledelse, udvikling, driftsanalyse, ledelsesinformation og digitalisering.
Hvad du kommer til at arbejde med
Du bliver en del af et miljø, hvor data og analyse er med til at understøtte både store beslutninger og små forbedringer. Dine opgaver kan blandt andet være
- at hjælpe med dataanalyse og databehandling
- at lave kvantitative analyser og bidrage til rapportering
- at samarbejde med brugere og kolleger fra forskellige afdelinger
- hvis du har lyst: mulighed for mindre opgaver inden for softwareudvikling
- din primære arbejdsplatform bliver Microsoft Office.
Du vil få ansvar for konkrete opgaver, men vi sørger for, at du får støtte og sparring undervejs – og du får mulighed for at bringe din viden og idéer i spil.
Hvem vi håber at finde
Vi ved godt, du nok ikke kan det hele til at begynde med, men vi leder efter dig, der har lysten og motivationen til at lære.
Du har interesse for data og analyse, og du er nysgerrig på, hvordan man kan bruge det i praksis. Måske har du allerede prøvet kræfter med analyseværktøjer, måske er du først lige begyndt – det vigtigste er, at du har mod på at lære og tage del i arbejdet.
Vi forestiller os også, at du:
- synes det er spændende at tænke i kreative løsninger – især når teknologien sætter nogle snævre rammer
- kan arbejde struktureret og selvstændigt – og samtidig trives med samarbejde og
- er i gang med en relevant videregående uddannelse* og kan se muligheder for at koble jobbet med dit studie.
Det får du med dig
Hos os får du mulighed for at prøve din faglig viden af i praksis – og ikke mindst: Du får
- rig mulighed for udvikling af kompetencer og faglighed
- erfaring med, hvordan data bruges i en kompleks organisation
- arbejdsopgaver, der kan danne grundlag for projekter eller opgaveskrivning på dit studie
- fleksibilitet, så jobbet kan passe ind i dit studieliv
- mulighed for at blive en del af et sted, hvor du både lærer og bidrager
*) Relevante uddannelser kan f.eks. være IT, Kommunikation og Organisation (ITKO), Teknologibaseret Forretningsudvikling, Erhvervsøkonomi HA, Finansbachelor – og mange andre.
Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 15 timer om ugen.
Dit arbejdssted bliver Midt- og Vestjyllands Politi, Stationsvej 74, 7500 Holstebro.
Midt- og Vestjyllands Politi er en arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse.
Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål angående stillingen, er du velkommen til at kontakte analytikerne Tommy Kikkenborg (20547107) og Amalie Buch (29163556)
Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk og om politiet som arbejdsplads på www.jobipolitiet.dk
I forbindelse med din ansøgning bedes du uploade CV, indskrivningsbekræftelse samt hidtidige eksamens resultater.
Når du søger en stilling i politiet opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Alle dokumenter skal oploades i pdf-format.
Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Vi forventer at afholde samtaler primo september eller efter aftale.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.
Holstebro