Jobbeskrivelse
Fysioterapeut til forebyggelse, trivsel og arbejdsmiljø
Fysioterapeut til forebyggelse, trivsel og arbejdsmiljø

 

Fysioterapeut til forebyggelse, trivsel og arbejdsmiljø søges! 

 

Vil du være med til at styrke sundhed, trivsel og forebyggelse i en organisation, hvor fysisk parathed og robusthed er afgørende?
Sydøstjyllands Politi søger en fysioterapeut, der både kan arbejde med individuel behandling og bidrage til strategisk forebyggelse af arbejdsskader og udvikling af arbejdsmiljøet. 

 

Om stillingen

Som led i det strategiske arbejde med at sikre et godt arbejdsmiljø arbejder vi målrettet med forebyggende initiativer, der skal reducere risikoen for arbejdsskader. Dette sker blandt andet gennem risikovurderinger og systematisk opfølgning på hændelser. Stillingen vil omfatte opgaver relateret til det generelle arbejdsmiljø i Sydøstjyllands Politi. Den erfaring og faglige indsigt, du bidrager med inden for forebyggelse og håndtering af arbejdsskader, vil få en central betydning i vores analytiske arbejde fremadrettet. 

 

Du vil blive ansat i HR-afdelingen, hvor vi er 22 medarbejdere. Vi er i HR repræsenteret med forskellige uddannelsesbaggrunde, herunder politi, akademikere samt administrative medarbejdere. Vi har en uformel omgangstone, løser opgaver i fællesskab og arbejder for at give politikredsen den bedst mulige stabsunderstøttelse.

 

I det daglige vil du indgå i et arbejdsfællesskab i HR-afdelingen inden for arbejdsmiljø, sygefravær, trivsel og udvikling. 

 

Dine primære opgaver vil være:
•    Visitation og manuelle fysioterapeutiske behandlinger af medarbejderne
•    Udarbejdelse af personligt målrettede træningsprogrammer, såvel forebyggende som tilpasset et genoptrapningsforløb efter en skade
•    Yde sparring og instruktion i forebyggelse af arbejdsrelaterede skader
•    Forskelligartede arbejdsmiljøopgaver. Eksempelvis understøttelse af arbejdsmiljøorganisationen, sygefraværsanalyse, trivselsmålinger, facilitering af temadage m.m. 
•    Løbende indgå i relevante projekter i HR-afdelingen


Stillingen kombinerer fysioterapeutiske behandlinger med en central rolle i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde.

 

Du får stor selvstændighed i opgaveløsningen og mulighed for at præge udviklingen af det forebyggende sundhedsarbejde i hele politikredsen. 

 

Om dig

Du er fagligt stærk og motiveres af at gøre en forskel for medarbejdere i en organisation, hvor fysisk og mental robusthed er en del af hverdagen. 

 

Vi ser gerne, at du:
•    Har solid erfaring med fysioterapeutiske behandlinger 
•    Har erfaring med forebyggende indsatser i en arbejdsmiljøkontekst
•    Har erfaring med udarbejdelse af målrettede træningsprogrammer tilpasset medarbejderens jobfunktion
•    Trives med at arbejde proaktivt og selvstændigt. 
•    Har gennemslagskraft, evner samtidig, at skabe tillidsfulde relationer blandt andet via en god portion humor og en uhøjtidelig væremåde
•    Er god til at kommunikere mundtligt og skriftligt på en motiverende og inspirerende måde

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til relevant overenskomst. Din arbejdstid er 37 timer pr. uge inkl. frokostpause.

 

Det er en forudsætning for din ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt og kan opretholde den gennem hele ansættelsen.

 

Dit arbejdssted bliver Sydøstjyllands Politi, Holmboes Allé 2, 8700 Horsens.

 

Kontakt og ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-Chef Allan Mikkelsen, på tlf. 4041 8803, ami003@politi.dk eller Sektionsleder Morten Jessen på tlf. 9350 1086, mje029@politi.dk


Foruden ansøgning og CV, bedes du vedhæfte dokumentation for relevant uddannelse. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

 

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du bedes navngive dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. 

 

Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset køn, alder eller etnisk baggrund.

 

Ansøgningsfristen er onsdag den 18. marts 2026

 

Samtaler forventes afholdt i uge 12 eller uge 13 2026.

Sydøstjyllands Politi er én af Danmarks 12 politikredse og dækker kommunerne Kolding, Fredericia, Billund, Vejle, Hedensted, Horsens og Skanderborg. Vi har hovedstation i Horsens og betjener ca. 510.000 borgere ud fra i alt 22 lokationer i kredsen. Sydøstjyllands Politi er en attraktiv arbejdsplads med mange forskellige fagligheder, og hvor medarbejdernes trivsel prioriteres højt. Vi er en organisation, der løbende tilpasser sig det omgivende samfunds krav og forventninger. Vi arbejder sammen om en professionel opgaveløsning, og vi arbejder hver dag for at skabe tryghed, sikkerhed, retfærdighed og orden i samfundet. Læs mere på www.politi.dk/sydoestjyllands-politi og følg os på POLITI  UPDATE, Facebook og Instagram.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  18.03.2026
Ansøgningsfrist:  18.03.2026
Arbejdsgiver:  Sydøstjyllands Politi
Jobsted (langt): 

Horsens

Deltid / fuldtid:  Fuldtid