Vil du være et af mange uundværlige tandhjul i en vigtig og samfundsbærende organisation, som hver dag gør en forskel i andre menneskers liv – så synes vi, at du skal læse videre…
Vi har en ledig juriststilling på holdet i Sydøstjyllands Politi i Visitations- og Afgørelsescentret. Der er ikke mange blå blink eller håndjern i afdelingen – men der er indtil flere kolleger i uniform, og afdelingen er helt afgørende for, at vi som et samlet hold i Sydøstjyllands Politi hver dag kan levere relevant, godt og rettidigt politi- og anklagerarbejde til samfundet og den enkelte borger, der har brug for det.
Vi gør os umage og er omhyggelige hver eneste dag og i hver eneste opgave, vi løser, fordi kvalitet betyder noget. Vi overholder love og regler, så vi behandler alle ens, korrekt og med respekt. Vi er også effektive, så ingen skal vente længere end nødvendigt på et svar eller en afgørelse fra os.
Hos os er trivsel og et godt arbejdsmiljø noget, vi er sammen om. Det er et fælles ansvar at sørge for, at holdet spiller godt sammen på alle niveauer.
Hvad laver vi i Visitations- og Afgørelsescentret?
Centret er en del af politilinjen og her visiteres konkrete potentielle straffesager i den indledende fase til enten efterforskning eller til slutning. Nogle sagstyper - hovedsageligt særlovssager, herunder færdselssager, men også straffelovsovertrædelser afgøres efter endt sagsbehandling i dette center. Afdelingens medarbejdere er ofte som følge af deres viden og erfaring livline på stort og småt i behandlingen af straffesager, før de når til Anklagemyndigheden. Det nyder hele holdet godt af, og din kontaktflade vil derfor være stor.
Du vil blive juridisk konsulent og juridisk fyrtårn i centret.
I afdelingen …
synes vi, det er vigtigt, at vi i fællesskab tager ansvar for, at du er i løbende udvikling og vedbliver med at være skarp og med at bringe nye kompetencer og energi til holdet.
Dine kollegaer vil være både politiuddannede, administrative medarbejdere, jurister og juridiske studentermedhjælpere.
Din profil
• Har en juridisk kandidateksamen (cand.jur.)
• Er kvalitetsbevidst og effektivt
• God til at opbygge og vedligeholde samarbejdsrelationer med andre faggrupper
• Er selvstændig og kan tage ansvar for egne opgaver
• Du kan sikre faglig retning og støtte inden for afdelingens juridiske fagområder.
• Du er proaktiv og kan drive udviklingen inden for afdelingens juridiske fagområder.
Det er ikke sikkert, at du kan alt det faglige på forhånd. Men hvis vi alligevel er et match, så finder vi i fælleskab ud af, hvordan vi supplerer det, du har med dig med ny viden og grundig oplæring.
Generelt
Dit arbejdssted bliver Sydøstjyllands Politi med adresse på Holmboes Alle 2, 8700 Horsens.
Løn og ansættelsesvilkår – Visitations- og Afgørelsescentret
Du bliver ansat på vilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Det er endvidere en forudsætning for din ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt og kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse gennem hele din ansættelse.
Kontakt og ansøgning
Yderligere oplysninger om stillingen og arbejdspladsen kan fås ved henvendelse til chefkonsulent Lenette Skak på telefon 21 24 21 99.
Samtaler forventes afholdt i uge 34
Vi opfordrer alle interesserede til at ansøge uanset køn, alder, race eller etnisk baggrund.
Ansøgningsfrist: 10. august 2025
Sydøstjyllands Politi er én af Danmarks 12 politikredse og dækker kommunerne Kolding, Fredericia, Billund, Vejle, Hedensted, Horsens og Skanderborg. Vi har hovedstation i Horsens og betjener ca. 510.000 borgere ud fra i alt 22 lokationer i kredsen. Sydøstjyllands Politi er en attraktiv arbejdsplads med mange forskellige fagligheder, og hvor medarbejdernes trivsel prioriteres højt. Vi er en organisation, der løbende tilpasser sig det omgivende samfunds krav og forventninger. Vi arbejder sammen om en professionel opgaveløsning, og vi arbejder hver dag for at skabe tryghed, sikkerhed, retfærdighed og orden i samfundet. Læs mere på www.politi.dk/sydoestjyllands-politi og følg os på X, Facebook og Instagram.
Horsens