Politiinspektør/Lederforløb 3 udviklingsstilling til Sydøstjyllands Politi
OM STILLINGEN I Sydøstjyllands Politi
Politisøjlen i politikredsen er organiseret med tre linjer – Patruljecenteret, Efterforskningscenteret og Beredskabscenteret samt Politistaben, der er en stabsfunktion til chefpolitiinspektøren.
Aktuelt er det stillingen som linjechef for Beredskabscenteret i Sydøstjyllands Politi, med ledelsesansvaret for Vagtcentralen, Servicecenteret, Indsatsledelsen, Hunde- og Færdselscenteret og Grænsekontrolenheden, som er ledig.
Som linjechef for Beredskabscenteret refererer du til chefpolitiinspektøren.
Som linjechef for Beredskabscenteret vil du få et bredt ansvarsområde, hvor du bl.a. skal
- Omsætte strategiske prioriteringer til meningsfulde mål, tilrettelægge effektive arbejdsprocesser med øje for balanceret ressourceanvendelse og resultatskabelse med høj kvalitet samt ikke mindst opfølgning herpå
- Lede og udvikle hele lederholdet og medarbejderne i en opgaveportefølje, hvor der er stort fokus fra det politiske niveau, pressen og det omgivende samfund generelt
- Bidrage aktivt til et stærkt tværgående samarbejde, så det sikres, at politikredsen leverer de bedst mulige løsninger til gavn for borgerne
- Sikre fokus på en løbende intern og ekstern kommunikation, der internt skal bidrage til motivation og engagement og eksternt skal bidrage til tryghed, tillid og opbakning til politiet
OM DIG I Sydøstjyllands Politi
Du har strategisk forståelse og indsigt, bred ledelsesmæssig erfaring, politisk tæft samt erfaring med organisatoriske processer. Din ledelsesstil skal være involverende, delegerende og tydelig. Samtidig skal du være resultatorienteret, loyal og tage ansvar for, at dit center opfylder de stillede krav og mål samt bidrage til at politikredsens øvrige mål opnås. Du skal i din ledelsesstil have fokus på betydningen af psykologisk tryghed og trivsel for øje. Som person skal du kunne genkende dig selv i lederegenskaberne ”den du R” - ”reflekterende”, ”rummelig” og ”relationel”.
GENERELT OM STILLINGEN
Ansvarsområde og referenceforhold fastsættes lokalt på linjechefniveau. Der refereres som udgangspunkt til chefpolitiinspektøren.
Du har som politiinspektør ansvaret for de politimæssige opgaver i politikredsen/Rigspolitiet inden for dit ansvarsområde, og du skal sikre, at politiopgaverne i dine enheder udføres effektivt og i overensstemmelse med den gældende lovgivning og de fastsatte mål- og resultatkrav for politikredsen/Rigspolitiet.
Du udøver dine ledelsesopgaver gennem ledere, der som udgangspunkt er vicepolitiinspektører.
GENERELT OM DIG
Du har en politifaglig uddannelse og en solid ledererfaring fra politiet.
Du opfylder de krav, der er til politiinspektørniveauet i politiet, jf. krav til politiledere. Du skal være vurderet egnet til linjeledelse i Pitstop 3 i Lederforløb 3 eller være i funktion som politiinspektør pr. 1. januar 2026 for at kunne udnævnes på baggrund af den tidligere aftalte overgangsordning med gennemførsel af uddannelsesaktiviteter på masterniveau svarende til 20 ECTS-point og de krævede føringsuddannelser.
I udvælgelsesprocessen vil det blive vurderet, i hvor høj grad, du lever op til kompetenceprofilen for linjeledelse, der bygger på ledelsesgrundlaget og supplementet om de personlige lederegenskaber.
Du er reflekteret, rummelig og relationel som en helt naturlig del af din ledelsesstil.
Du skal evne at omsætte de strategiske indsatser til operative mål for dit ansvarsområde.
Du skal have gode analytiske, samarbejds- og kommunikationsevner, ligesom du skal have god organisationsforståelse.
Du har opnået erfaring fra deltagelse i tværgående projekt- og udviklingsarbejde, og har erfaring fra både en politikreds og Rigspolitiet.
Du er åben og opmærksom på samfundsudviklingen og har god politisk tæft og forståelse, så politiet som organisation er i stand til løbende at tilpasse sig de behov og krav, der stilles til politiets opgaveløsning.
Mulighed for at søge stillingen som en Lederforløb 3 udviklingsstilling
Hvis du ikke opfylder kravene for udnævnelse til politiinspektør, kan du søge stillingen som en udviklingsstilling med Lederforløb 3.
Det kræver, at du skal være vurderet egnet i Pitstop 2.
Læs mere om Lederudvikling og Lederforløb 3 på POLintra her: (tag kopi af link og sæt ind i browser).
https://prodsp2019polintra.politinet.net/lederportal/min_udvikling/lf3/Sider/default.aspx
LØN OG ANSÆTTELSESFORHOLD VED UDNÆVNELSE SOM POLITIINSPEKTØR
Lønnen er efter gældende klassificeringsaftale. Stillingen er for tiden klassificeret i lønramme 37 med et tillæg på kr. 150.700 (marts 2012 niveau). Den aktuelle månedsløn udgør kr. 69.929 kr.
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig.
Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.
Du stationeres indtil videre i Sydøstjyllands Politi med tjeneste efter politidirektørens bestemmelse.
Politidirektøren har oplyst, at du indtil videre skal forrette tjeneste som linjechef for Beredskabscenteret.
LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR VED EN LEDERFORLØB 3 UDVIKLINGSSTILLING
Du oppebærer din nuværende løn samt tillæg om funktion i højere stilling efter gældende regler. Eventuelle nuværende funktionstillæg lukkes efter gældende regler.
Hvis du tilgår fra en anden politikreds kan du blive tidsbegrænset stationeret i Sydøstjyllands Politi eller efter beslutning gennemføre Lederforløb 3 efter retningslinjer for tjenesterejser i politiet.
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig.
Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.
Du kan ikke automatisk blive udnævnt i stillingen efter afslutningen af Lederforløb 3. Stillingen skal publiceres landsdækkende, og du skal søge stillingen for at komme i betragtning til (Kongelig) udnævnelse som politiinspektør.
KONTAKT OG ANSØGNING
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefpolitiinspektør Brian Fussing, tlf. 4138 2198 eller chefpolitiinspektør og National HR Partner Morten Laustsen, tlf. 2175 3919.
Bemærk, at for ansøgninger til udnævnelse som politiinspektør gælder, at ansøgningen skal stiles til Kongen.
Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet.
- Man kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via fanen "fra kandidat til kollega" og "medarbejder login" med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- Man kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse.
Se eventuel vejledning på POLintra:
https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx
(tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra).
Du skal vedhæfte CV, en motiveret ansøgning (følgebrev) og evaluering til ansøgt chargeret stilling. Evalueringen må højst være et år gammel.
Er du udnævnt politiinspektør, er evaluering ikke nødvendig, da du kan rokeres.
For ansøgere til Lederforløb 3 udviklingsstilling:
Er du vurderet egnet i Pitstop 2, er evaluering ikke nødvendig, da vurderingen i Pitstop 2 er tilstrækkelig.
Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau, bedes du oprette dokumentation herfor.
Ansøgningsfrist: den 20. marts 2026.
Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet og have en aktiv politimail for at komme i betragtning. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger. ¬¬¬
Sydøstjyllands Politi
Sydøstjyllands Politi er én af Danmarks 12 politikredse og dækker kommunerne Kolding, Fredericia, Billund, Vejle, Hedensted, Horsens og Skanderborg. Vi har hovedstation i Horsens og betjener ca. 510.000 borgere ud fra i alt 22 lokationer i kredsen. Sydøstjyllands Politi er en attraktiv arbejdsplads med mange forskellige fagligheder, og hvor medarbejdernes trivsel prioriteres højt. Vi er en organisation, der løbende tilpasser sig det omgivende samfunds krav og forventninger. Vi arbejder sammen om en professionel opgaveløsning, og vi arbejder hver dag for at skabe tryghed, sikkerhed, retfærdighed og orden i samfundet.
Læs mere på www.politi.dk/sydoestjyllands-politi og følg os på Facebook og Instagram.
Horsens