Jobbeskrivelse
Senioranklager til Sydøstjyllands Politi
Senioranklager til Sydøstjyllands Politi

 

Senioranklager til Sydøstjyllands Politi 

 

Anklagemyndigheden i Sydøstjyllands Politi søger en senioranklager til Fælles Advokatur for Straffesager. 

 

Stillingen er særligt egnet til dig, der for nyligt har afsluttet dit turnusforløb i anklagemyndigheden eller har nogle års erfaring som senior- eller specialanklager i anklagemyndigheden, og som har interesse for opgaver inden for personfarlig og organiseret kriminalitet. 

 

Stillingen kan være i anden advokatur og inden for andre områder afhængigt af kompetencer, ønsker og organisatoriske behov.

 

Stillingen er til besættelse snarest eller efter aftale. 

 

Om stillingen 

Stillingen som senioranklager er en generaliststilling og er kendetegnet ved at indeholde et bredt udsnit af flere forskellige opgaver. Du skal således understøtte den samlede opgavevaretagelse på tværs af embedets sagskategorier og opgaver. Derudover skal du håndtere et bredt udsnit af anklagemyndighedens straffesager, ligesom du selvstændigt skal gennemføre kvalitets- og legalitetssikring i de sager og processer, som du arbejder med.

 

Som senioranklager i Sydøstjyllands Politi vil dine opgaver vil således indebære selvstændig sagsbehandling, kvalitets- og legalitetssikring, oplæring og uddannelse af anklagerfuldmægtige i kredsen, godkendelse og underskrift af afgørelser udarbejdet af mindre erfarne kolleger, ligesom du skal møde i et bredt udsnit af straffesager. Du vil desuden få ansvar for et eller flere fagområder.

 

Stillingen er særligt egnet til dig, som har interesse for opgaver inden for personfarlig og organiseret kriminalitet, men opgaver og ansvar kan tilpasses i forhold til dine kompetencer, udviklingsønsker og organisatoriske behov. 

 

Dig
Du er uddannet jurist (cand.jur.). Stillingen vil fortrinsvis være relevant for jurister, der har gennemført anklagemyndighedens grunduddannelse og turnusforløb. Hvis du via anden joberfaring har fået tilsvarende kompetencer til selvstændigt at kunne håndtere anklagemyndighedens straffesager, er du også velkommen til at søge stillingen. 

 

Derudover forestiller vi os, at du har:

 

•    et højt fagligt niveau og selvstændigt kan omsætte faglig viden til gode resultater 
•    en solid erfaring med behandling af straffesager  
•    en bred viden om strafferet og straffeproces
•    gennemslagskraft og kommunikerer tydeligt på skrift og i tale
•    integritet og evne til at fungere som rollemodel og sparringspartner
•    en positiv tilgang, et stort engagement og holdånd i samarbejdet med andre
•    en høj personlig integritet og udviser selvstændighed og ansvarlighed
•    fokus på at sikre den rette kvalitet i sagerne og en effektiv behandling af dem, samt kan skabe resulta-ter og tage medansvar for anklagemyndighedens mål

 

Os
Sydøstjyllands Politi er én af 12 politikredse og dækker syv kommuner - Kolding, Fredericia, Billund, Vejle, Hedensted, Horsens og Skanderborg. Vi har hovedstation i Horsens, hvor anklagemyndigheden er samlet. 


Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi udgør ca. 100 medarbejdere, og er organiseret i to advokaturer; Fælles Advokatur for Straffesager og Advokaturen for Legalitet, Kvalitet og Uddannelse. Derudover består anklagemyndigheden af en administrativ enhed.

 

Som politikreds dækker vi to retskredse, og møder således ved Retten i Horsens og Retten i Kolding.

 

Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi er en udfordrende og dynamisk arbejdsplads med fokus på fleksibilitet, fællesskab, og forskellighed, samt en høj faglig standard, tværgående samarbejde og sammenhængskraft. Vi arbejder sammen om en professionel opgaveløsning, og arbejder hver dag for at skabe tryghed, sikkerhed, retfærdighed og orden i samfundet.

Læs mere på www.politi.dk/sydoestjyllands-politi og følg os på Anklager Update, Facebook og Instagram.

 

Løn- og ansættelsesvilkår
Hvis du er senioranklager og nyligt har afsluttet turnus, bliver du som udgangspunkt lønmæssigt indplaceret som fuldmægtig efter overenskomsten for akademikere i staten. Eventuelle andre tillæg forhandles via tillidsrepræsentanten.

 

Hvis du er senioranklager med mere erfaring, bliver du lønmæssigt indplaceret som specialkonsulent efter overenskomsten for akademikere i staten, medmindre du i forvejen er tjenestemand. Indplaceringen i basislønintervallet inkl. pension og eventuelle tillæg forhandles individuelt. For kandidater med et højt erfarings- og kompetenceniveau vil lønindplaceringen kunne ske i basislønintervallet for chefkonsulenter. 

 

Stillingens ansættelsesområde er Justitsministeriet med tilhørende institutioner. Hvis du allerede er ansat på Justitsministeriets ansættelsesområde, vil et skifte til stillingen være en rokering inden for dit ansættelsesområde.

 

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau – normalt til klassifikationsgraden Hemmeligt. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig. Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at du til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.

Dit arbejdssted bliver Sydøstjyllands Politi, Holmboes Allé 2, Horsens.


Søger du?

Har du lyst til at blive en del af Sydøstjyllands Politi, så søg stillingen via politiets rekrutteringssystem. Hvis du ikke i forvejen er ansat i anklagemyndigheden, bedes du også sende CV og relevante eksamenspapirer. 

 

Du kan få mere information om stillingen ved at kontakte fg. advokaturchef Frederik S. W. Paaske, tlf.nr. 29 45 68 31, eller advokaturchef Rikke Hyttel, tlf. 30 36 15 89.

 

Ansøgningsfristen er fredag den 12. juni 2026, og vi forventer at afholde samtaler løbende. 

 

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion eller etnisk baggrund.

 

Du kan læse mere om anklagemyndigheden på www.anklagemyndigheden.dk 

 

 

Sydøstjyllands Politi er én af Danmarks 12 politikredse og dækker kommunerne Kolding, Fredericia, Bil-lund, Vejle, Hedensted, Horsens og Skanderborg. Vi har hovedstation i Horsens og betjener ca. 510.000 borgere ud fra i alt 22 lokationer i kredsen. Sydøstjyllands Politi er en attraktiv arbejdsplads med mange forskellige fagligheder, og hvor medarbejdernes trivsel prioriteres højt. Vi er en organisation, der løbende tilpasser sig det omgivende samfunds krav og forventninger. Vi arbejder sammen om en professionel opgaveløsning, og vi arbejder hver dag for at skabe tryghed, sikkerhed, retfærdighed og orden i samfundet. Læs mere på www.politi.dk/sydoestjyllands-politi og følg os på POLITI  UPDATE, Facebook og Instagram.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  12.06.2026
Ansøgningsfrist:  12.06.2026
Arbejdsgiver:  Sydøstjyllands Politi
Jobsted (langt): 

Horsens

Deltid / fuldtid:  Fuldtid