Jobbeskrivelse
IT-tekniker - Specialist i bred IT-support og service i PET
IT-tekniker - Specialist i bred IT-support og service i PET

Vil du arbejde med til at drift af kritisk IT i PET i et team med højt humør, der hver dag gør en forskel?

Motiveres du af at levere IT-support, der har en direkte indflydelse, og trives du med at sikre optimal drift af IT-udstyr og -løsninger? Vil du være en del af et engageret team, hvor godt humør og samarbejde er i højsædet, og samtidig bidrage til PET’s vigtige mission? Så er du måske vores nye IT-tekniker. 

Om rollen
Som IT-tekniker i PET vil du være en central del af at sikre en velfungerende IT-infrastruktur for hele organisationen. Du vil primært være ansvarlig for opgaver inden for klargøring og logistik, der sikrer, at vores medarbejdere har de digitale værktøjer, de behøver for at udføre deres arbejde – fra livvagter til analytikere. Selvom du vil yde support til vores kolleger, er dette ikke en traditionel 1st-line supportrolle. I stedet vil du have en alsidig funktion med fokus på at sikre en stabil IT-drift og koordinere de nødvendige opgaver for at understøtte vores kerneopgaver. Du bliver en del af et engageret team, der prioriterer hjælpsomhed og godt samarbejde.

Dine primære opgaver vil omfatte:
•    Koordinering og udførelse af flytteopgaver af IT-udstyr
•    Lagerstyring af IT-udstyr og tilbehør
•    Fejlfinding og support på pc’ere (hardware og software)
•    Sikker destruktion af IT-udstyr i henhold til gældende retningslinjer
•    Support på udvalgte eksterne lokationer (periodisk rejseaktivitet)
•    Deltagelse i mindre IT-projekter, f.eks. implementering af nyt udstyr eller software
•    Samarbejde med facility management om installation og vedligeholdelse af IT-relateret udstyr 
•    Bidrage til optimering af IT-processer og -løsninger.

Du får en afgørende rolle i at levere en stabil og effektiv IT-service til alle dele af PET. Dit engagement og din serviceorienterede tilgang vil sikre, at kollegerne kan fokusere på deres kerneopgaver. Du vil have et tæt samarbejde med kolleger og fagkoordinatorer.

Vi arbejder som et team, der varetager forskelligartede opgaver med et fælles mål: at yde en god service og sikre, at vores brugere oplever én helhed. Vi lykkes, når vi har overblik over opgaverne, løser dem inden for givne rammer og tid, og samtidig giver brugerne en god oplevelse med statusopdateringer og professionel service.

Om dig

Du har erfaring med IT-support, er vant til at løse tekniske problemer og har lyst til at lære nyt. Du er god til at forstå brugernes behov og til at kommunikere med brugere på alle niveauer. 

Vi lægger stor vægt på dine personlige kompetencer, herunder:
•    Stærkt servicegen og en positiv indstilling
•    Evne til at arbejde selvstændigt og tage ansvar
•    Evne til at bevare roen og overblikket i pressede situationer
•    Proaktiv og initiativrig tilgang til opgaver
•    Villighed til at lære og dele viden 
•    Engagement i PET’s værdier og bidrag til et positivt arbejdsmiljø.

Din motivation og interesse for PET’s mission er lige så vigtig som dine tekniske færdigheder, så gør dig gerne nogle tanker omkring det.
Du kan læse mere om de personlige kompetencer vi vægter højt her: www.pet.dk/fra-ansoegning-til-ansaettelse

Få en hverdag, der aldrig bliver hverdag
Det kræver IT-profiler at værne om frihed, mennesker og demokrati og PET er en stor IT-arbejdsplads. Her arbejder Java-udviklere, infrastrukturspecialister, netværksteknikere, autodidakte hackere, firewallspecialister og mange andre med en baggrund inden for IT. Nogle har valgt PET for at arbejde med store og komplekse opgaver. Andre faldt for, at vi selv designer mange af vores løsninger fra bunden, udvikler og implementerer dem. Vores kollegaer skal bruge vores arbejde, og vi er med fra start til slut. Endelig har mange af os valgt jobbet for at arbejde med en sag, der er større end profit og timefakturering.

Vi har et højere formål.
Vores arbejdsplads er som ingen andre. Som IT Partner i PET bliver du en del af en hverdag, der er præget af opgaver, som ikke findes andre steder, og hver dag byder på nye udfordringer, som ikke fandtes i går. Vi har en hverdag, der aldrig bliver hverdag, og det kan du også få.

Ansættelsesforhold
Ansættelsesstart pr. 1. december 2026. Vi forventer at påbegynde samtaler i uge 39. 

Du kan læse mere om hele PET’s ansættelsesproces på www.pet.dk/job

Et ansættelsesforhold i PET skal behandles med diskretion, hvilket du som ansøger skal være opmærksom på. Det betyder, at du som udgangspunkt godt kan fortælle tætte og fortrolige relationer, som du har tillid til, at du har søgt en stilling i PET, men ikke hvad jobbet indebærer. 

Det er en forudsætning for ansættelse i PET, at du kan sikkerhedsgodkendes, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Som sikkerhedsgodkendt forventes det, at du er særlig opmærksom på din tavshedspligt i forhold til klassificeret information. 

Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.

Dit arbejdssted bliver på Klausdalsbrovej 1 i Søborg, lige ved siden af Buddinge station, hvor både S-tog og bus kører lige til døren. I PET arbejder vi på interne systemer og med fortrolige opgaver, og derfor møder vi også på arbejde hver dag for at løse vores opgaver.    

Yderligere information
Du kan lære meget mere om PET som arbejdsplads på www.pet.dk/job, hvor du bl.a. kan læse mere om alle de fagligheder, der arbejder i PET og deres hverdag. Du kan også lytte til vores podcastserie ’Tjenesten og truslerne’.

Du er også altid meget velkommen til at kontakte os på hverdage på mail hr-rekruttering@politi.dk eller på telefon +45 24 62 18 45, hvis du har spørgsmål til stillingen, PET som arbejdsplads eller lignende. 

Når du søger en stilling hos PET, giver du lov til, at vi må indhente dit CPR-nummer via CPR-registeret med henblik på identifikation af dig i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Vi indhenter dit CPR-nummer, så vi sikkert kan fremsende relevante og nødvendige dokumenter til dig via Digital Post.

Det er vigtigt for os, at PET afspejler den mangfoldighed, som vi arbejder for. Derfor opfordrer vi alle interesserede, uanset køn, alder, religion, seksualitet og etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.

Træd ind i en lukket verden, der åbner nye døre, hvor vi udvikler os, træner og bygger videre på det, vi kan. Om vi udvikler nye systemer, analyserer data eller finjusterer fodstillingen til skydetræning, så er vi altid på tæerne. Det skaber gode muligheder for, at du kan rykke dig med os, vokse med opgaverne og åbne nye døre i dit arbejdsliv.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  08.09.2026
Ansøgningsfrist:  08.09.2026
Arbejdsgiver:  Politiets Efterretningstjeneste
Jobsted (langt): 

Søborg

Deltid / fuldtid:  Fuldtid