Jobbeskrivelse
Infrastruktur-udvikler til PET, der vil være med, når det gælder
Infrastruktur-udvikler til PET, der vil være med, når det gælder

Motiveres du af at designe og udvikle løsninger, der understøtter en platform i rivende udvikling? Har du en passion for at hjælpe udviklere med at modernisere et applikationslandskab? Finder du glæde i at hjælpe andre med at lykkes? Og har du en vedvarende interesse for at udvikle dine IT-egenskaber, i takt med at nye teknologier opstår? Så er du måske vores nye infrastruktur-udvikler.

 

Bliv en del af holdet som har ansvaret for PET’s Platform as a Service
Som infrastruktur-udvikler hos PET vil du sammen med kollegaer få en central rolle i, hvordan PET’s private cloud platform skal understøtte et moderne applikationslandskab. Du skal være med til at vurdere, hvornår det skaber værdi at udvikle et produkt fra bunden af, og hvornår det er bedre at trække på et eksisterende open-source eller kommercielt produkt. Du vil arbejde tæt sammen med platformspecialister, data scientists, applikationsspecialister og andre infrastruktur-udviklere i sektionen.

Du bliver en del af Center for Infrastruktur i Sektionen Platform - en sektion som spænder bredt, hele vejen fra metallet i bunden til brugerne i toppen. Du kommer til at sidde med en gruppe specialister i hele stakken, og vil derfor blive en del af et spændende team, som er i konstant udvikling.

Dine primære opgaver vil omfatte:
 

•    Udvikling af vores Internal Developer Platform
•    Spotte Developer Experience udfordringer og løse disse
•    Onboarde udviklere til brug af de løsninger du selv har været med til at idriftsætte
•    Dokumentere platformens løsninger med henblik på at en udvikler kan integrere via selvhjælp
•    Automatisere den underliggende infrastruktur med henblik på at understøtte en cloud-like experience

Du er nysgerrig på at udvikle dine evner og lære nyt
Du besidder stærke kommunikations- og samarbejdsevner, med erfaring i at arbejde effektivt på tværs af teams. Du er resultatorienteret og tager ejerskab for dine opgaver med stor fokus på at bringe dem i mål. Selv under pres og med højt tempo, bevarer du overblikket og handler effektivt. Du er god til at håndtere konflikter, og til at finde konstruktive løsninger. Du er nysgerrig og har lyst til at dygtiggøre dig og videreudvikle dine kompetencer. I PET har vi et stort fokus på uddannelse og ønsket om, at du får tiden og ressourcerne til at kunne indfri dit potentiale.

Vi forventer desuden, at:
•    Du har en uddannelsesmæssig baggrund som datamatiker, datatekniker, programmør, softwareingeniør eller lignende
•    Du har gerne tre års erfaring og har arbejdet med at udvikle og idriftsætte løsninger på egen infrastruktur
•    Du har erfaring med Docker, Kubernetes, GitOps, CI/CD pipelines, Message queues, dotnet (core) eller lignende

I PET vægter vi desuden visse personlige kompetencer højt. Det er kompetencer, som vi mener, er essentielle for alle PET-ansatte uanset faglig baggrund. Det gør vi, fordi det er vigtigt for os, at vi finder det rette match. Du kan læse om kompetencerne her www.pet.dk/job.

Få en hverdag, der aldrig bliver hverdag
Det kræver IT-profiler at værne om frihed, mennesker og demokrati og PET er en stor IT-arbejdsplads. Her arbejder Java-udviklere, infrastrukturspecialister, netværksteknikere, autodidakte hackere, firewallspecialister og mange andre med en baggrund inden for IT. Nogle har valgt PET for at arbejde med store og komplekse opgaver. Andre faldt for, at vi selv designer mange af vores løsninger fra bunden, udvikler og implementerer dem. Vores kollegaer skal bruge vores arbejde, og vi er med fra start til slut. Endelig har mange af os valgt jobbet for at arbejde med en sag, der er større end profit og timefakturering. Vi har et højere formål.

Vores arbejdsplads er som ingen andre. Som infrastruktur-udvikler i PET bliver du en del af en hverdag, der er præget af opgaver, som ikke findes andre steder, og hver dag byder på nye udfordringer, som ikke fandtes i går. Vi har en hverdag, der aldrig bliver hverdag, og det kan du også få.

Ansættelsesforhold
Ansættelsesstart pr. 1. november. Vi forventer at påbegynde samtaler i uge 35. Du kan læse mere om hele PET’s ansættelsesproces på www.pet.dk/job

Et ansættelsesforhold i PET skal behandles med diskretion, hvilket du som ansøger skal være opmærksom på. Det betyder, at du som udgangspunkt godt kan fortælle tætte og fortrolige relationer, som du har tillid til, at du har søgt en stilling i PET, men ikke hvad jobbet indebærer.
 
Det er en forudsætning for ansættelse i PET, at du kan sikkerhedsgodkendes, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Som sikkerhedsgodkendt forventes det, at du er særlig opmærksom på din tavshedspligt i forhold til klassificeret information.
 
Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.

Dit arbejdssted bliver på Klausdalsbrovej 1 i Søborg, lige ved siden af Buddinge station, hvor både S-tog og bus kører lige til døren. I PET arbejder vi på interne systemer og med fortrolige opgaver, og derfor møder vi også på arbejde hver dag for at løse vores opgaver.    

Yderligere information
Du kan lære meget mere om PET som arbejdsplads på www.pet.dk/job, hvor du bl.a. kan læse mere om alle de fagligheder, der arbejder i PET og deres hverdag. Du kan også lytte til vores podcastserie ’Tjenesten og truslerne’.

Du er også altid meget velkommen til at kontakte os på hverdage på mail hr-rekruttering@politi.dk eller på telefon +45 24 62 18 45, hvis du har spørgsmål til stillingen, PET som arbejdsplads eller lignende.

Når du søger en stilling hos PET, giver du lov til, at vi må indhente dit CPR-nummer via CPR-registeret med henblik på identifikation af dig i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Vi indhenter dit CPR-nummer, så vi sikkert kan fremsende relevante og nødvendige dokumenter til dig via Digital Post.
Det er vigtigt for os, at PET afspejler den mangfoldighed, som vi arbejder for. Derfor opfordrer vi alle interesserede, uanset køn, alder, religion, seksualitet og etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.


Træd ind i en lukket verden, der åbner nye døre, hvor vi udvikler os, træner og bygger videre på det, vi kan. Om vi udvikler nye systemer, analyserer data eller finjusterer fodstillingen til skydetræning, så er vi altid på tæerne. Det skaber gode muligheder for, at du kan rykke dig med os, vokse med opgaverne og åbne nye døre i dit arbejdsliv.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  13.08.2025
Ansøgningsfrist:  13.08.2025
Arbejdsgiver:  Politiets Efterretningstjeneste
Jobsted (langt): 

Søborg

Deltid / fuldtid:  Fuldtid