Jobbeskrivelse
It-sikkerhedsspecialister til Rigspolitiets cyber- og informationssikkerhed
It-sikkerhedsspecialister til Rigspolitiets cyber- og informationssikkerhed

Er du interesseret i undersøgelse af hændelser og uregelmæssigheder gennem logs, netværksflows og threat intelligence, samt lave præcise forespørgsler i forskellige Query Languages mod store mængder datamængder, så du kan sige, at du med sikkerhed har fundet den rigtige nål i høstakken?

 

Eller har du erfaring med DLP og EDR og kan bruge det aktivt til gavn for organisationen? 

 

Er du ekspert i ovennævnte eller vil du gerne blive det. Så har du nu mulighed, for at få en spændende og afgørende rolle i arbejdet med at beskytte politiets it-systemer og informationer
 

Sikring af politiets cyber- og informationssikkerhed
Vi søger flere kollegaer til Rigspolitiets sektion for Security Operations i Koncern IT. Sektionens opgaver omfatter it sikkerhedsovervågning, kontrol med it-sikkerhedsniveauet og AV/DLP funktioner.

 

Vi løser dagligt en bred vifte af opgaver, herunder sikkerhedsanalyser og teknisk analyse af data fra overvågningsværktøjer samt håndtering og opklaring af sikkerhedshændelser – alt sammen i et komplekst it-landskab.

 

Sektionen er sammen med sektionen for Arkitektur, Risiko og Compliance rammesættende, og koordinerende for cyber- og informationssikkerheden i hele politiet. Den består af en gruppe engagerede medarbejdere med forskellige baggrunde, som aktivt bidrager til et positivt arbejdsmiljø med godt humør og en uformel omgangstone.

 

Du bliver en del af et dedikeret team af specialister, der arbejder med cyber- og informationssikkerhed på teknisk niveau på baggrund af det aktuelle trusselsbillede.

 

Opgavefordelingen tager højde for teamets faglige sammensætning og den enkeltes kompetencer og interesser, så du har mulighed for selv at være med til at præge dit arbejdsområde og udviklingsforløb.

 

Om dig 
•    Vi vægter at du har en relevant uddannelsesmæssig og teknisk baggrund samt allerede har et bredt kendskab til teknisk it-sikkerhed. 
•    Du besidder stærke analytiske kompetencer, men kan også foretage mindre driftsopgaver af vedligeholdelsesmæssig karakter.
•    Har du suppleret din uddannelse med relevante certificeringer (GIAC, CISSP, OSCP, CEH, eller lignende) vil det være en fordel, men ikke et krav.
•    Kendskab til og erfaring med SIEM platforme eller DLP og EDR i on-prem løsninger og i skyen vil være en fordel.


Din person
•    Du evner at skabe overblik og struktur i komplekse situationer og opgaver, uanset om du skal arbejde med tekniske analyser, sikkerhedshændelser eller loganalyser.
•    Du kan levere en selvstændig og proaktiv indsats.
•    Du fremtræder rolig og tålmodig, bevarer overblikket og løser opgaverne - også i pressede situationer.
•    Du har humor og overskud, skaber let relationer og er lydhør i samarbejdet med andre.
•    Du drives af din nysgerrighed og interesse for feltet, og motiveres af at lære nyt.


Løn- og ansættelsesvilkår

For civile:

Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Du indplaceres som fuldmægtig, specialkonsulent eller chefkonsulent afhængig af din erfaring og kompetencer.

 

Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. 

 

For polititjenestemænd:

Hvis du i forvejen er polititjenestemand og dermed er politiuddannet (politiets basisuddannelse), kan du beholde din ansættelsesform.

 

Du bliver indplaceret efter klassificeringsaftalen som pb/pa. Eventuelle lokallønstillæg lukkes efter gældende regler. 

 

Du bliver enten stationeret indtil videre i Rigspolitiet med foreløbig tjeneste i Koncern IT.

 

Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet, Koncern IT placeret på Polititorvet 14 i København. Rigspolitiet er ved at flytte hovedkvarter til et nyt domicil på Frederikskaj i Sydhavn.

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Rigspolitiet har røgfri arbejdstid.

 

Kontakt og ansøgning 
Hvis du har spørgsmål, eller interesseret i at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Sektionsleder Lars Borgeskov på mobil 2257 8700. Du kan læse mere om vores ansættelsesproces og politiet som arbejdsplads her

 

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede, uanset baggrund, til at søge stillingen.

 

Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet

- Du kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via internettet og ”Politiets hjemmesider” i venstre hjørne. Her logger du ind med din politimail (første gang ved glemt password) (for polititjenestemænd) eller
- du kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse (for civile).


Se eventuel vejledning på POLintra: https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx (tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra). 
 

Du skal vedhæfte CV og vedhæfte en motiveret ansøgning (følgebrev).
 

Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau eller opnået tilsvarende realkompetencer, bedes du oprette bevis herfor.

 

Ansøgningsfrist: den 20. september 2026

 

Vi forventer at afholde løbende samtaler.

 

I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed

Vi er cirka 18.000 ansatte i politiet, hvor omkring to tredjedele er polititjenestemænd og politikadetter og resten er civilt ansatte. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at rigsfællesskabet er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med det operative beredskab, forebygger eller efterforsker, eller bidrager med en af de mange andre vigtige funktioner i politiet. 

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for rigsfællesskabets i alt 14 politikredse og National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). Vi sørger for, at politiet har de rette rammer for politiets arbejde og udvikling. Vi står bag god ledelse og uddannelse. Bag tjenestevåben, der matcher opgaven. Bag ordentlig hjælp, hvis såret har sat sig i sindet hos vores politikolleger. Vi står bag teknologi, der følger udvikling. Bag fordeling af ressourcerne. Bag fremtidens politi. Det er os – Rigspolitiet – der altid er bag dem, der står forrest.  

Lær os bedre at kende på www.jobipolitiet.dk 

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  20.09.2026
Ansøgningsfrist:  20.09.2026
Arbejdsgiver:  Rigspolitiet
Jobsted (langt): 

København V

Deltid / fuldtid:  Fuldtid