Er overblik, engagement, solid juridisk dømmekraft og stor mental kapacitet ord, du bruger om dig selv? Brænder du for ledelse af ledere? Leder du efter et job, som giver mening ud over det sædvanlige? Så er du måske vores nye afdelingschef for Juridisk Afdeling i PET
Vi står for din, Danmarks og Rigsfællesskabets sikkerhed. Vi arbejder med loven i hånden i samfundets skyggesider. Det er vores pligt at opspore, undersøge og stoppe dem, der truer vores samfund og vil os det ondt. Vi er Politiets Efterretningstjeneste – den nationale efterretnings- og sikkerhedstjeneste. Vi arbejder for dig – vil du arbejde for os
Vi tilbyder en stilling som afdelingschef for Juridisk Afdeling, hvor du med dine solide ledelseskompetencer og tunge baggrund inden for operativ jura skal lede lederne i de tre juridiske centre, der understøtter PET’s operative virke. Du skal endvidere – sammen med de øvrige afdelingschefer – bidrage til understøttelse af PET’s direktion, og til at PET’s strategi omsættes til konkrete resultater.
Som afdelingschef er du afhængig af andre ledere og medarbejdere for at lykkes. Derfor forventer vi, at du kan tiltrække og fastholde de rigtige mennesker omkring dig og samtidig kan sætte den nødvendige retning i et tæt samarbejde med PET’s direktion og de øvrige afdelingschefer. Vi forventer, at du har en stor erfaring med ledelse på både strategisk og juridisk-operativt niveau, og at du kan sikre, at dine ledere vedligeholder og udbygger deres specialiserede kompetencer, så de løbende tilpasses et komplekst sikkerhedsbillede og PET’s operative behov.
Som afdelingschef for Juridisk Afdeling er du uddannet jurist og har herudover relevant lederuddannelse og erfaring med strategisk ledelse, meget gerne inden for efterretnings- og sikkerhedsområdet. Du er en visionær og ambitiøs leder med solid erfaring fra en politisk styret organisation og med et godt indblik i og forståelse for de politiske processer på sikkerhedsområdet. Du har herudover solid erfaring med operativ jura inden for PET-lovens, politilovens og retsplejelovens område. Du evner at motivere og samarbejde med ledere og medarbejdere med vidt forskellige fagligheder og er vant til at arbejde struktureret og metodisk med et godt blik for de nødvendige kommunikative, administrative og organisatoriske greb, der sikrer en stabil ledelse. Du har dokumenteret erfaring med at eksekvere og skabe resultater – også under pres, hvilket vil sige, at du besidder den mentale kapacitet til hurtigt og sikkert at gennemskue komplekse informationer og sætte dig ind i nye og skiftende opgaver
I PET vægter vi desuden visse personlige kompetencer højt. Det er kompetencer, som vi mener er essentielle for alle PET-ansatte uanset faglig baggrund. Det gør vi, fordi det er vigtigt for os, at vi finder det rette match. Du kan læse om kompetencerne her www.pet.dk/job
I PET står vi på et fælles ledelsesgrundlag, hvor vores ledelsesværdierne Helhed, Udvikling, Ordentlighed, Tillid og Handlekraft sætter retning for den Effekt, vi som ledere skal skabe. Ledelsesværdierne er med til at forankre os i et stærkt ledelsesfællesskab, hvor dit bidrag bliver væsentligt. Du kan læse nærmere om vores ledelsesværdier her
Få en hverdag, der aldrig bliver hverdag
Som ansat i PET bliver du en del af en hverdag, der er præget af opgaver, som ikke findes andre steder, og hvor hver dag byder på nye udfordringer, som ikke fandtes i går.
Uanset om vi efterforsker en potentiel terrortrussel eller arbejder i det skjulte, så er vi fælles om at afværge truslerne mod Danmarks sikkerhed. Vi løser opgaven ved at være på forkant og klar, når det gælder. Derfor følger og vurderer vi konstant de potentielle trusler. På kontoret og i marken. Herhjemme og i resten af verden
Selvom vores arbejde er præget af alvoren i det højere formål, er tonen uformel, og du vil opleve et unikt sammenhold på tværs af afdelinger og fagområder, hvor vi rykker sammen, når det gælder. Vi har en hverdag, der aldrig bliver hverdag, og det kan du også få.
Ansættelsesforhold
Stillingens besættes i en lønramme 38 på åremål
Ansættelsesstart pr. 1. november 2025 eller efter aftale
Vi holder løbende samtaler, men alle ansøgninger vil blevet gennemgået. Du kan læse mere om hele PET’s ansættelsesproces på www.pet.dk/job.
Dit arbejdssted bliver på Klausdalsbrovej 1 i Søborg, lige ved siden af Buddinge station
Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation
Er du tjenestemand, kan du ansættes på tjenestemandsvilkår. Ansøgninger for tjenestemænd skal stiles til Kongen
Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst
Et ansættelsesforhold i PET skal behandles med diskretion, hvilket du som ansøger skal være opmærksom på. Det betyder, at du som udgangspunkt godt kan fortælle tætte og fortrolige relationer, som du har tillid til, at du har søgt en stilling i PET, men ikke hvad jobbet indebærer
Det er en forudsætning for ansættelse i PET, at du kan sikkerhedsgodkendes, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Som sikkerhedsgodkendt forventes det, at du er særlig opmærksom på din tavshedspligt i forhold til klassificeret information.
Yderligere informatio
Vi forventer at påbegynde samtaler i uge 42
Du er altid meget velkommen til at kontakte os på hverdage på mail hr-rekruttering@politi.dk eller på telefon +45 24 62 18 45, hvis du har spørgsmål til stillingen, PET som arbejdsplads eller lignende
Når du søger en stilling hos PET, giver du lov til, at vi må indhente dit CPR-nummer via CPR-registeret med henblik på identifikation af dig i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Vi indhenter dit CPR-nummer, så vi sikkert kan fremsende relevante og nødvendige dokumenter til dig via Digital Post
Det er vigtigt for os, at PET afspejler den mangfoldighed, som vi arbejder for. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset køn, alder, religion, seksualitet og etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.
Søborg