Vi søger to dygtige og engagerede medarbejdere til sekretariatet for Det Kriminalpræventive Råd til at udarbejde en undersøgelse om organiserede kriminelle.
I det politiske udspil “Styrket indsats mod nye tendenser i den kriminelle underverden. Ni initiativer mod bandekriminalitet og kriminelle familier” lyder initiativ nr. 7 på, at Det Kriminalpræventive Råd (DKR) skal udarbejde en undersøgelse af muliggørere, dvs. personer ansat i samfundsinstitutioner, herunder retsvæsenet, banksektoren og forskellige forvaltninger i kommunerne, som stiller oplysninger og indsigt til rådighed for kriminelle netværk, der kan styrke disse netværks kriminelle aktiviteter. Finansieringen af undersøgelsen indgår i Forslag til finanslov 2027. Det er denne undersøgelse, vi søger medarbejdere til.
Som medarbejder bliver du en del af DKR’s sekretariat, der arbejder vidensfunderet, herunder initierer og udarbejder forskning og analyser. I sekretariatet arbejder vi i høj grad på tværs af teams samt indgår i eksterne samarbejder med vores medlemsorganisationer og øvrige samarbejdspartnere. I DKR vægter vi en arbejdskultur, der er præget af godt samarbejde, imødekommenhed og høj faglighed.
Om opgaven
Opgaven består i at udarbejde en rapport om muliggørere i Danmark, der så vidt muligt svarer til den svenske undersøgelse “Möjliggörare för kriminella nätverk Om möjliggörare i kommunal, statlig och privat sektor”, som er udarbejdet af Brottsförebyggande rådet. Som medarbejder på denne opgave vil du indgå i alle dele af rapportens udarbejdelse, herunder det metodiske design af undersøgelsen, udføre interview og dokumentanalyser samt analysere og skrive rapporten. Undersøgelsen skal udarbejdes i 2027-2028.
Din profil
Vi søger to medarbejdere med en samfundsvidenskabelig eller anden relevant akademisk uddannelse, som har erfaring med at udarbejde og formidle analyser.
Vi leder efter kandidater med følgende kompetencer og styrker:
- har stærke kvalitative og kvantitative metodiske kompetencer og kan både udføre og kvalitetssikre analyser med forskellige metodiske tilgange.
- har blik for kommunikation og gerne erfaring med formidling af budskaber og undersøgelsesresultater.
- har kendskab til kriminalitetsområdet og har grundlæggende viden om og interesse for forebyggelse af kriminalitet, herunder vil viden om kriminelle netværk være en fordel.
- er samarbejdsorienteret og har blik for at inddrage relevante aktører i dine arbejdsprocesser.
- har erfaring med projektledelse og kan tilrettelægge, koordinere og drive undersøgelsesprocesser fra start til slut
- arbejder selvstændigt og struktureret.
Vi lægger vægt på, at de to profiler supplerer hinanden.
Ansættelsesforhold
To projektansættelser af ca. 18 måneders varighed.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Du bliver indplaceret som fuldmægtig, specialkonsulent eller chefkonsulent på baggrund af kvalifikationer.
Dit arbejdssted bliver Det Kriminalpræventive Råd med adresse på Artillerivej 55, 2300 København S. (Islands Brygge).
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, og at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Kontakt
Du kan finde information om Det Kriminalpræventive Råd på www.dkr.dk. Har du yderligere spørgsmål, kan du kontakte analysechef Tine Fuglsang på telefon 20 41 18 53 eller e-mail tfu@dkr.dk
Ansøgning
Frist for ansøgning inkl. CV, fuldt karakterudskrift samt evt. udtalelser og referencer:
Fredag d. 27. November 2026
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede, uanset baggrund, til at søge stillingen.
Når du søger en stilling i DKR (politiet), opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV skal du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.
Om Det Kriminalpræventive Råd
Det Kriminalpræventive Råd arbejder for, at færrest muligt udsættes for kriminalitet. Vi bidrager dermed til større tryghed blandt borgerne i Danmark. Det Kriminalpræventive Råd er den vidensfunderede, samlende og kvalificerende stemme i forhold til kriminalitetsforebyggelse i Danmark. Læs mere om DKR på www.dkr.dk.
I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed
Vi er cirka 18.000 ansatte i politiet, hvor omkring to tredjedele er polititjenestemænd og politikadetter og resten er civilt ansatte. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at rigsfællesskabet er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med det operative beredskab, forebygger eller efterforsker, eller bidrager med en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.
Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for rigsfællesskabets i alt 14 politikredse og National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). Vi sørger for, at politiet har de rette rammer for politiets arbejde og udvikling. Vi står bag god ledelse og uddannelse. Bag tjenestevåben, der matcher opgaven. Bag ordentlig hjælp, hvis såret har sat sig i sindet hos vores politikolleger. Vi står bag teknologi, der følger udvikling. Bag fordeling af ressourcerne. Bag fremtidens politi. Det er os – Rigspolitiet – der altid er bag dem, der står forrest.
Lær os bedre at kende på www.jobipolitiet.dk
København S