Jobbeskrivelse
Det Kriminalpræventive Råd søger en studentermedhjælper til staben
Det Kriminalpræventive Råd søger en studentermedhjælper til staben

I Det Kriminalpræventive Råd søger vi en studentermedhjælper, der skal hjælpe med at løse vores stabsopgaver. 
 

Vi har kontor på Islands Brygge, og du bliver en del af stabens team, der består af fire medarbejdere. 

Stabens opgaver består i at udføre støttefunktioner for hele sekretariatet. Det indebærer blandt andet bistand med administrative opgaver, IT-mæssige opgaver, besvarelse af henvendelser, bistand ved arrangementer og ved udbud samt kontrakter. Desuden varetager staben besvarelse af høringer, medlemsadministration, servicering af rådsledelsen og GDPR-opgaver mv.

Dine opgaver
Dine arbejdsopgaver vil variere, men kan bl.a. byde på:
 

  • Besvarelse af henvendelser på telefonen eller mail
  • Fordeling af post og henvendelser via fysisk post eller mail
  • Materialebestillinger og styring af lager, publikationer mv.
  • Mødefacilitering (forplejning, booke mødelokaler, gæstekort, afhente gæster)
  • Medlemsadministration
  • Praktiske opgaver i forbindelse med rådets arrangementer (rådsledelsesmøder, temamøder, Folkemødet mv.)
  • Varetagelse af printerrum (oprydning og opfyldning med materiale)
  • Kontakt til leverandører og ejendomsadministration 
  • Diverse ad hoc-opgaver for staben og de øvrige teams i DKR


Vi forventer, at du

  • Arbejder struktureret, selvstændigt og er klar til at tage ansvar. Du har masser af gåpåmod og er ikke bange for at kaste dig ud i opgaver, du ikke har prøvet før.
  • Er udadvendt, initiativrig, imødekommende, serviceminded og god til at samarbejde. 


Du behøver ikke at være langt henne i din uddannelse, ligesom der ikke er krav om, at du skal være indskrevet på en universitetsuddannelse. 
 

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.
 

Stillingen er 15 timer om ugen fordelt på 2-3 dage efter nærmere aftale.

Dit arbejdssted bliver Det Kriminalpræventive Råd, Artillerivej 55, 2300 København S.

Det Kriminalpræventive Råd har røgfri arbejdstid.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
 

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål angående stillingen, kan du kontakte Dea Finne tlf. 2446 9020 mail: def@dkr.dk.
 

Ansøgning
Du bedes foruden ansøgning og CV uploade dit uddannelsesbevis.

Vi ønsker som arbejdsplads at afspejle mangfoldigheden i samfundet, og vi opfordrer derfor alle interesserede til at søge uanset baggrund.

Ansøgningsfrist: 19. marts 2025

Tiltrædelse den 1. maj 2025 eller snarest derefter.
 

Om Det Kriminalpræventive Råd
DKR har som mission at fremme et trygt samfund ved at forebygge og oplyse om kriminalitet. Sammen med vores 60 medlemsorganisationer fra alle dele af samfundet peger vi på, hvordan vi mest effektivt forebygger kriminalitet. Læs mere: www.dkr.dk.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  19.03.2025
Ansøgningsfrist:  19.03.2025
Arbejdsgiver:  Rigspolitiet
Jobsted (langt): 

København S

Deltid / fuldtid:  Deltid