Jobbeskrivelse
Konsulent, politi til ADM, Beredskabsfaglig sektion, Pædagogik og didaktik, i Københavns Politi
Konsulent, politi til ADM, Beredskabsfaglig sektion, Pædagogik og didaktik, i Københavns Politi
Har du specialiseret viden inden for pædagogik og didaktik, samt forståelse for kredsens øvrige behov, problemstillinger og prioriteringer søger Beredskabsfaglig sektion (BFS) netop nu en konsulent, politi, inden for pædagogik og didaktik.
 

Om stillingen

Konsulenten skal sikre, at den høje faglighed, som BFS står for, bliver leveret på et højt didaktisk og pædagogisk niveau, så kursisterne får det maksimale ud af uddannelserne. Det kræver mange års erfaring og diverse pædagogiske uddannelser at kunne se, hvorledes uddannelse skal opbygges, således kursisten får mest mulig læring ud af uddannelsestiden.

 

Om dig

Vi har følgende krav til dig:

Du skal

  • have en politifaglig uddannelse (politiets basisuddannelse) samt have specialiseret viden og kompetencer inden for pædagogik.
  • have gennemført relefante pædagogiske kurser på diplomniveau (fuld diplom er ikke et krav) eller opnået lignende kompetencer.
  • have en vis selvstændighed i opgaveløsningen.


Vi har følgende forventninger til dig:

Du skal:

  • evne at samarbejde med eksterne uden at gå på kompromis med retningen for Københavns Politi.
  • kunne videreformidle din viden, således den kommer hele Københavns Politi til gode.
  • sikre, at alle instruktører i BFS fortsat udvikles og holdes skarpe på det pædagogiske område
 
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn i henhold til politiets klassificeringsaftale som konsulent, politi, i løngruppe 3, sats 2, skalatrin 44 og eventuelle nuværende lokallønstillæg lukkes efter gældende regler.

Du vil blive stationeret indtil videre i Københavns Politi, og d
u skal foreløbig forrette tjeneste i Beredskabsfaglig sektion, Artillerivej 55, 2300 København S.
 
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig.
 
Ansættelse i politi og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.
 
Ansøgere: Polititjenestemænd
 
Antal: 1
 
Varighed: Indtil videre

 

Der vil ved MUS blive fastsat en plan for efter- og videreuddannelse.

Besættes: Snarest muligt efter ansøgningsfristens udløb.

 

Kontakt og ansøgning

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

Politikommissær Claus Dalsgaard Silkjær, tlf. 2249 8289, cdl001@politi.dk (mailen kan IKKE anvendes til ansøgninger). 

 

Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet.

- du bedes søge via karriereportalen, hvor du logger ind via fanen "fra kandidat til kollega" og "medarbejder login" med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- du kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse.   

Se eventuel vejledning på POLintra: https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx (tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra). 
 

Du skal vedhæfte CV og vedhæfte en motiveret ansøgning (følgebrev).
 

Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau eller opnået tilsvarende realkompetencer, bedes du oprette bevis herfor.

 

Ansøgningsfrist: den 29. januar 2026

 

Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet og have en aktiv politimail for at komme i betragtning. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  29.01.2026
Ansøgningsfrist:  29.01.2026
Arbejdsgiver:  Københavns Politi
Jobsted (langt): 

København S

Deltid / fuldtid:  Fuldtid