Det Kriminalpræventive Råds sekretariat søger en studentermedhjælper til Staben.
Staben udgøres, udover studentermedhjælperen, af tre medarbejdere, som består af to administrative medarbejdere og en juridisk konsulent.
Stabens opgaver består dels i at udføre stabsfunktioner for sekretariatets ledelse, dels i at bistå alle medarbejdere i sekretariatet med administrative opgaver.
Opgaverne består blandt andet i:
- servicering af rådsledelsen
- medlemsadministration
- bistand ved arrangementer
- økonomi og regnskab, herunder fakturahåndtering
- IT-opgaver
- journalisering
- besvarelse af henvendelser pr. mail eller telefon
- besvarelse af høringer
- bestilling og indkøb af kontormaterialer
- bistand i juridiske spørgsmål og i forbindelse med udbud og kontrakter
- GDPR-opgaver
Studentermedhjælperens opgaver
Studentermedhjælperen indgår i stabens team og bistår med løsningen af en række stabsopgaver – blandt andet:
- besvarelse af henvendelser på telefonen eller mail
- fordeling af post og henvendelser via fysisk post eller mail
- journalisering og fordeling af høringer
- materialebestillinger og styring af lager
- mødefacilitering, d.v.s. forplejning, mødelokaler, gæstekort, afhentning af gæster
- medlemsadministration
- praktiske opgaver i forbindelse med rådsledelsesmøder, temamøder, konferencer og Folkemødet m.v.
- varetagelse af orden i printerrum og lager, d.v.s. oprydning og opfyldning af materiale
- kontakt til COOR, vores serviceleverandør
- diverse ad hoc-opgaver for Staben og de øvrige teams i DKR
Profil og kompetencer
Studentermedhjælperen skal være i gang med en uddannelse og være i besiddelse af følgende egenskaber:
- Serviceminded. Du er klar til at hjælpe, hvor det er nødvendigt
- Fleksibel. Du er åben for ændringer af arbejdstid, dog afpasset til dine studier
- Struktureret. Du er god til at planlægge og hurtig til at udføre dine opgaver
- God ordenssans. Du har orden i dine ting og rydder også gerne op efter andre
- Selvstændighed i opgavevaretagelsen. Du skal ikke “holdes i hånden” hele tiden
- Initiativrig. Du kan påtage dig en opgave uden at have fået den tildelt
- God kollega. Du har et godt humør, og er behagelig at være sammen med.
Ansættelsesforhold
Den ugentlige arbejdstid er ca. 15 timer. Arbejdstiden aftaler vi sammen – også når det gælder behov for eks. mindre arbejde i
forbindelse med eksamensperioder.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.
Dit arbejdssted bliver Det Kriminalpræventive Råd med adresse på Artillerivej 55, 2300 København S. (Islands Brygge).
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, og at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Starttidspunktet bliver snarest muligt efter sikkerhedsgodkendelsen.
Kontakt
Du kan finde information om Det Kriminalpræventive Råd på www.dkr.dk. Har du spørgsmål, kan du kontakte administrativ medarbejder Dea Finne på telefon 45 15 36 50 eller e-mail dkr@dkr.dk.
Ansøgning
Frist for ansøgning inkl. CV, fuldt karakterudskrift samt evt. udtalelser og referencer: fredag d. 20. november 2026.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede, uanset baggrund, til at søge stillingen.
Når du søger en stilling i DKR (politiet), opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV skal du uploade eventuelle eksamensbeviser. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-formatet.
Om Det Kriminalpræventive Råd
Det Kriminalpræventive Råd arbejder for, at færrest muligt udsættes for kriminalitet. Vi bidrager dermed til større tryghed blandt borgerne i Danmark. Det Kriminalpræventive Råd er den vidensfunderede, samlende og kvalificerende stemme i forhold til kriminalitetsforebyggelse i Danmark. Læs mere om DKR på www.dkr.dk.
I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed
Vi er cirka 18.000 ansatte i politiet, hvor omkring to tredjedele er polititjenestemænd og politikadetter og resten er civilt ansatte. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at rigsfællesskabet er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med det operative beredskab, forebygger eller efterforsker, eller bidrager med en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.
Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for rigsfællesskabets i alt 14 politikredse og National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). Vi sørger for, at politiet har de rette rammer for politiets arbejde og udvikling. Vi står bag god ledelse og uddannelse. Bag tjenestevåben, der matcher opgaven. Bag ordentlig hjælp, hvis såret har sat sig i sindet hos vores politikolleger. Vi står bag teknologi, der følger udvikling. Bag fordeling af ressourcerne. Bag fremtidens politi. Det er os – Rigspolitiet – der altid er bag dem, der står forrest.
Lær os bedre at kende på www.jobipolitiet.dk
København S