Jobbeskrivelse
Administrativ medarbejder søges til understøttelse af IT relaterede efterforskningsopgaver
Administrativ medarbejder søges til understøttelse af IT relaterede efterforskningsopgaver

Er du den administrative profil, som med lyst, engagement og ydmyghed kan medvirke til at udvikle samspillet i sektionen. Er du den opsøgende og eksekverende profil, som kan understøtte sektionens arbejdsopgaver, og blive en central profil på sektionens forkontor, så skal du søge denne stilling. 

 

Den administrative stilling er forankret i Københavns politi, efterforskningsenheden, efterforskningsstøtte, Teknisk efterforskning. 

 

Sektionens personale er specialiseret i IT-undersøgelser og IT efterforskning, og det er her, at dit administrative bidrag er vigtigt i forhold til den samlede opgavevaretagelse fra starten af efterforskningen, til afgørelsen i retten.  

 

Om jobbet 

 

Det primære arbejdsområde spænder vidt i det daglige, men som nævnt handler det om at understøtte administrativt i forhold til IT-undersøgelser og IT efterforskning. 
Nedenstående vil med sikkerhed indgå i opgaveporteføljen: 

 

-    Modtagelse af IT koster, samt registrering af disse.
-    Rådgivning og vejledning på sektionens forkontor 
-    Håndtering af politiets kameraregister (POL CAM)
-    Oprydning/Sletning af data fra servere i forhold til sagens afslutning
-    Visitering og prioritering af udlæsninger på IT devices.
-    Kontrol af IT koster
-    Håndtering af koster i NKC sag
-    Sikring af overvågning fra tilgængelige systemer
-    Bearbejdning af mediedata fra diverse politiaktioner
-    Godkendelse af IT relaterede regninger for hele EFE. 

 


Du vil få mulighed for at indgå i opgaveløsninger, når bidraget er af administrativ karakter. Teknisk Efterforsknings bidrag til efterforskningen har vist sig at være altafgørende, når der reageres prompte i opgaverne, og der udvises en udpræget grad af operativ parathed. Det niveau skal ligeledes højnes inden for den administrative del af sektionens arbejde.


Om dig 

 

Du skal have en administrativ uddannelse. Det vil være en fordel, hvis du allerede har erfaring og kompetencer fra en lignende stilling, som kan understøtte sektionens opgaver. 

 

Du skal have kendskab og erfaring i anvendelse af almindeligt forekommende programmer og systemer inden for det administrative felt, ligesom du skal være lærenem i oplæring i nye interne systemer. 

 

Som person skal du være serviceminded og i stand til at arbejde selvstændigt med opgaver. Du skal befinde dig godt tilpas i at arbejde i et miljø, hvor opgaverne kan være uforudsigelige, og have korte tidsfrister. Samtidig skal du kunne trives med selvstændig tilrettelæggelse af dine arbejdsopgaver, og være opsøgende i forhold til sparring, læring af nye opgaver. 

 

Du skal være imødekommende, initiativrig, og have en adfærd, der både i arbejdsmæssige og andre sammenhænge er positiv, kreativ, fleksibel og innovativ. 

 

Det er desuden vigtigt, at du er psykisk robust, da du i et vist omfang ikke kan undgå at blive konfronteret med alvorlig personfarlig kriminalitet. 

 

Du skal have mulighed for at møde på tjeneste i forbindelse med akut opståede opgaver uden for normal arbejdstid, f.eks. i weekends og om natten. 

 


Løn- og ansættelsesvilkår 

 

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. 

 

Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.

 

Daglig arbejdstid er, som udgangspunkt 0800 – 1500 på mandage, onsdage og fredag og 0800 – 1600 på tirsdag og torsdage. 

 

Dit arbejdssted er Efterforskningsenheden på adressen, Vestre Teglgade 9B, 2450 København SV. 

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. 

 

Københavns Politi har røgfri og nikotinfri arbejdstid. Den røgfrie og nikotinfrie arbejdstid gælder uanset, hvorfra man arbejder. 

 


Kontakt og ansøgning 

 

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte sektionsleder PK. Gunnar Nørager, tlf. 40448733 eller mail gno002@politi.dk (Mail kan IKKE bruges til ansøgninger) 

 

Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk 

 

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. 

 

Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format. 

 

Vi lægger vægt på diversitet og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk baggrund.

 

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  28.04.2026
Ansøgningsfrist:  28.04.2026
Arbejdsgiver:  Københavns Politi
Jobsted (langt): 

København SV

Deltid / fuldtid:  Fuldtid