It-arkitekt til politiets AI-enhed
Vil du være med til at sætte den tekniske retning for, hvordan politiet udvikler og anvender kunstig intelligens? Og har du solid erfaring med at designe, specificere og få komplekse it-løsninger fra koncept til produktion i større organisationer?
Rigspolitiet opbygger en central AI-enhed, der skal udvikle sikre, robuste og værdiskabende AI-løsninger til understøttelse af politiets opgaver. Vi søger derfor en erfaren It-arkitekt med stærk teknisk forståelse, praktisk erfaring fra udviklingsprojekter og evnen til at omsætte komplekse behov til konkrete, driftssikre løsninger. Du kan se mere her på Youtube.
Vi leder efter en profil med erfaring, høj faglighed og dokumenteret evne til at tage ansvar for løsninger i produktion. Stillingen forudsætter seniorniveau.
En central rolle i udviklingen af politiets AI-løsninger
Som it-arkitekt i AI-enheden får du en central rolle i at specificere og designe politiets kommende AI-løsninger, samt tage ansvar for teknologistakken i drift og vedligeholdelsesprocessen. Du bliver bindeled mellem udvikling, platform, sikkerhed, vedligeholdelse og drift. Du skal kunne skabe overblik, træffe beslutninger og kommunikere tekniske løsninger klart til både it-specialister og beslutningstagere.
Politiets AI-løsninger bygger på open-source og open-weight teknologier, der drives i dedikerede og sikrede miljøer. Det betyder, at erfaring med cloud-native udvikling i Azure, AWS eller lignende ikke i sig selv er tilstrækkeligt. Vores løsninger skal kunne fungere on-premise, i kontrollerede miljøer, med høje krav til sikkerhed, oppetid, adgangsstyring og compliance med kompleks lovgivning.
Du kommer til at arbejde med løsninger, hvor use-cases, applikationer, services, produkter, platform og infrastruktur skal hænge sammen sikkert fra start. Det kræver arkitekturfaglig tyngde, teknisk snilde og erfaring med at få løsninger over målstregen, som du efterfølgende selv er medansvarlig for med resten af teamet.
Du bliver en del af en tværfaglig AI-enhed
Du bliver en del af en ny og ambitiøs AI-enhed i Rigspolitiet, hvor vi arbejder agilt, tværdisciplinært og tæt på politiets konkrete behov. Vi arbejder med korte projekter, minimumsprodukter, løbende forbedring og fælles ansvar for leverancerne.
Dine primære opgaver
• Specificere og designe AI-løsninger, der kan udvikles, testes, sættes i produktion og driftes sikkert.
• Udarbejde løsningsarkitektur, dokumentation, integrationsmønstre, tekniske krav og arkitekturbeslutninger.
• Sikre sammenhæng mellem at få leveret indenfor deadline og samtidig levere en stabil drift af udviklede løsninger i et komplekst systemlandskab.
• Bidrage til arkitektur for inferens på open-source modeller, herunder brug af vLLM i Kubernetes-baserede container-miljøer.
• Rådgive udviklingsteams om teknologivalg, sikkerhed, skalerbarhed, performance og driftbarhed.
• Understøtte udviklingen herunder lave reviews og selv bidrage til kodebasen efter behov.
• Samarbejde tæt med udviklere, platformsspecialister, sikkerhedsprofiler, forretningsanalytikere, product owners, scrum masters, service designere mm.
• Sikre, at løsninger bygges med udgangspunkt i genbrug, standardisering og langsigtet vedligeholdelse i så robust en teknologistak som muligt. Fx ved konkrete valg og fravalg.
• Bidrage til governance, metodevalg og tekniske principper for AI-udvikling i politiet.
Faglige forventninger til dig
For at lykkes i stillingen forventer vi, at du har:
• 5-10 års relevant erfaring med it-arkitektur, løsningsdesign eller seniorudvikling.
• Erfaring med at designe og specificere løsninger, der er kommet i produktion i større offentlige eller private organisationer.
• Erfaring med agile teams og med at arbejde indenfor metoder som Scrum og Kanban.
• En relevant længerevarende it-uddannelse, fx datalogi, softwareudvikling, ITU, DTU, datamatiker.
• Praktisk erhvervserfaring med sikre løsninger i miljøer, hvor der er høje krav til oppetid, adgangsstyring, logning, compliance og it-sikkerhed.
• Dybdegående erfaring med AI-løsninger, herunder inferens på open-source modeller og containerbaserede miljøer.
• Erfaring med Kubernetes, Docker og moderne Dev(Sec)Ops-principper.
• Evne til at kommunikere komplekse tekniske løsninger enkelt og præcist til både tekniske og ikke-tekniske interessenter.
Det er en fordel, hvis du har certificeringer inden for ITIL, PRINCE2, Agile metoder, it-sikkerhed, Kubernetes, Linux, Terraform, eller beslægtede områder.
Personlige forventninger til dig
På det personlige plan lægger vi vægt på, at du:
• Samarbejder godt og tager ansvar for fælles leverancer.
• Kommunikerer klart, præcist og forståeligt.
• Arbejder metodisk og kan skabe struktur i komplekse problemstillinger.
• Er løsningsorienteret og har stærk kritisk problemløsningsevne.
• Kan tilpasse dig forandringer og trives i et miljø, hvor rammerne fortsat er under udvikling.
• Har nysgerrighed, teknisk snilde og en professionel tilgang til nye teknologier.
• Kan finde balance mellem tempo og kvalitet dit arbejde.
Løn- og ansættelsesvilkår
Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Du indplaceres som special- eller chefkonsulent, afhængig af din erfaring og dine kompetencer.
Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til relevant statslig overenskomst.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, og at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Rigspolitiet har røgfri arbejdstid.
Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet, Frederikskaj 6, 2450 København SV.
Kontakt og ansøgning
Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Foruden ansøgning og CV bedes du uploade relevant eksamensbevis. Alle dokumenter skal være i pdf-format.
Vi opfordrer dig til at sende et CV på maksimalt fem sider samt en kort motivation på 10–20 linjer om, hvorfor du søger stillingen, hvorfor du søger job i politiet og hvorfor du er den rette kandidat til jobbet.
Det er vigtigere for os, at du skriver kort, overlagt og præcist med egne ord, end at du sender en lang verbos ansøgning skrevet af AI.
Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk og om politiet som arbejdsplads på www.jobipolitiet.dk.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede, uanset baggrund, til at søge stillingen.
Det er et krav at du mestrer det danske sprog (både mundtligt og skriftligt), da opgaverne forudsætter det.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Ludvig Warrer på telefon 2056 1995. Vi modtager ikke SMS.
Vi forventer at afholde samtaler løbende.
Ansøgningsfrist: 14. august 2026.
København SV