Jobbeskrivelse
Driftsleder til advokatur i Enheden for specielle sager i anklagemyndigheden i Københavns Politi
Driftsleder til advokatur i Enheden for specielle sager i anklagemyndigheden i Københavns Politi

Driftsleder til advokatur i Enheden for specielle sager i anklagemyndigheden i Københavns Politi

Ønsker du at varetage en central rolle i etablering og udvikling af en nyoprettet, midlertidig advokatur, så er muligheden her nu i landets største politikreds. Stillingen er til besættelse efter nærmere aftale.


Om stillingen 
Du er formentlig allerede senioranklager (specialkonsulent) eller specialanklager i Anklagemyndigheden, men brænder for nye udfordringer med uformel ledelse. I denne stilling bliver du drivkraften for udvikling og ansvarlig for at koordinere, planlægge og facilitere driften. Du vil desuden skulle understøtte ledelsen i relation til det overordnede overblik over ressourcer og opgaver. 

Stillingen vil være i en nyoprettet midlertidig advokatur med fokus på modtagelse og oplæring af nye anklagere. En prioriteret opgave vil desuden være ansvaret for håndtering af en sagsportefølje over en periode på ca. 2 år. 

Der vil være mulighed for at være mentor og deltage aktivt i at uddanne anklagere og anklagerfuldmægtige, ligesom retsarbejde i et vist omfang må forventes. 


Om os
I Københavns Politi, Enheden for specielle sager, er der tre specialeadvokaturer (Økonomisk kriminalitet, Organiseret kriminalitet og Personfarlig kriminalitet) samt advokatur Kvalitet og Udvikling. Dit arbejdssted bliver Københavns Politi, Teglholm Allé i Sydhavnen.

Den nye advokatur vil desuden have et tæt samarbejde og koordinering med advokaturerne i Enheden for almene sager, herunder navnlig de to nyetablerede drifts- og oplæringsadvokaturer.


Vi tilbyder
En uhøjtidelig og dynamisk arbejdsplads med mange engagerede og dygtige kolleger samt et godt socialt samvær. Spændende og udfordrende opgaver og muligheden for at skærpe dine faglige kompetencer, helhedsforståelse og ikke mindst udvikle dine evner inden for driftsledelse og samarbejde. Stillingen vil desuden give dig indgående indsigt i og forståelse for organisationen og driften af Københavns Politi. 

Vi sætter fællesskabet højt både i opgaveløsningen, i driften og socialt. Det giver mulighed for en alsidig hverdag med mange forskelligartede opgaver med mulighed for både faglig og personlig udvikling.  


Om dig
•    Du er en dygtig jurist, som har en solid erfaring med behandling af straffesager  
•    Du har et godt og smittende humør og er med til at skabe et godt arbejdsmiljø
•    Du sætter en ære i at samarbejde på tværs til gavn for helheden
•    Du formår at prioritere opgaverne og samtidig skabe gejst og motivation 
•    Du har kendskab til og brugt Qlikview, herunder den digitale sagsstyringsreol
•    Du formår at være en vigtig rollemodel og sparringspartner – både internt i anklagemyndigheden og i samarbejdet med politiet og eksterne parter 
•    Du har blik for oplæring af andre


Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver lønmæssigt indplaceret som specialkonsulent efter overenskomsten for akademikere i staten, medmindre du i forvejen er tjenestemand. Indplacering i basislønintervallet inkl. pension og eventuelle tillæg forhandles individuelt.

Stillingens ansættelsesområde er Justitsministeriet med tilhørende institutioner. Det er en forudsætning, at du i forvejen er ansat med ansættelsesområdet: Justitsministeriet med tilhørende institutioner. Et skifte til stillingen er en rokering inden for dit ansættelsesområde.

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau – normalt til klassifikationsgraden Hemmeligt. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig. Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at du til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerheds-god¬kendelse.


Kontakt og ansøgning
Vil du høre mere om stillingen, kan du kontakte ledende advokaturchef Kristine Scharling på telefon 51795465 eller e-mail mks001@politi.dk.   

Når du søger en stilling i Politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i Politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger.

Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format. Hvis du ikke i forvejen er ansat i anklagemyndigheden, bedes du også sende CV og relevante eksamenspapirer. 

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk baggrund.

Du kan læse mere om anklagemyndigheden på www.anklagemyndigheden.dk 

Ansøgningsfristen er d. 1 juli 2026. Vi forventer at afholde samtaler løbende.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  01.07.2026
Ansøgningsfrist:  01.07.2026
Arbejdsgiver:  Københavns Politi
Jobsted (langt): 

København SV

Deltid / fuldtid:  Fuldtid