Specialister til ØKO! Brænder du for efterforskning af økonomisk kriminalitet og kan du se dig selv om konsulent, politi, i en årrække, så tilbyder vi her en spændende og udfordrende stilling.
Om stillingen
Efterforskningsenheden i Københavns Politi er organiseret under overskriften ”Ét EFE”, hvilket understreger at enheden skal anses som ét fællesskab omkring de opgaver, der tilfalder den. Med værdierne ordentlighed, tillid og sammenhold som overligger, er de faglige fællesskaber essentielle; man hjælper hinanden, man kan stole på hinanden og man spiller hinanden gode – alt sammen med udgangspunkt i borgerne, som skal have den bedst mulige sagsbehandling.
Som konsulent, politi, i Afdelingen for Økonomisk Kriminalitet bliver du indplaceret i Afdelingen for Økonomisk Kriminalitet 1 på Teglholm Alle i København SV, hvor du refererer til en sektionsleder.
En større del af afdelingernes sager om økonomisk kriminalitet er særligt komplekse og kræver derfor specialviden/erfaring inden for bl.a. selskabslovgivning, skattelovgivning og andre særlove samt IT relateret efterforskning. Din primære opgave bliver at understøttet opgaveløsningen med din specialeviden og derigennem højne kompetenceniveauet og udviklingen i afdelingerne.
I stillingen som konsulent skal du efterforske sager om økonomisk kriminalitet og hvis nødvendigt, skal du kunne bl.a. foretage visitering og klarlægge gerningsindholdet i komplekse sager om økonomisk kriminalitet. Som konsulent skal du dermed kunne medvirke til, at sager behandles med en høj kvalitet og legalitet, samt, hvis nødvendigt, medvirke til at sager bliver tilskåret og efterforsket i balance mellem gerningsindholdet og ressourceforbruget.
Som konsulent skal du eksempelvis kunne forestå projektorienteret styring af længerevarende komplekse efterforskninger eller med din øko-kompetencer kunne varetage opgaver inden for et særligt område f.eks. hvidvask eller skattesager. Som konsulent er det forventningen, at du er med til at udvikle nye procedurer og/eller afprøve nye efterforskningsmetodikker.
I stillingen som konsulent skal du ligeledes skulle kunne oplære/undervise og vidensdele med kollegerne for dermed at medvirke til, at det faglige niveau i afdelingerne styrkes. Som konsulent vil du skulle indgå i både interne og eksterne samarbejder og derigennem repræsentere afdelingerne/Københavns Politi.
Efterforskning af økonomisk kriminalitet er i konstant udvikling og du kan derfor forvente, at blive udfordret i stillingen. Du forpligter dig samtidig til at uddanne dig fremadrettet med udgangspunkt i dit konkrete behov for løbende at vedligeholde dine kompetencer/specialviden.
Om Enheden
Afdeling for Økonomisk Kriminalitet 1 er organisatorisk forankret i Efterforskningsenheden (EFE) i Efterforskningscenter 2 sammen med Afdelingen for Økonomisk Kriminalitet 2, Afdelingen for Organiseret Kriminalitet og Afdelingen for efterretning og analyse. Ud over politiansatte, er der også ansat civile efterforskere, administrative ansatte og civile konsulenter.
Om Københavns Politi
Københavns Politi er landets største politikreds med cirka 3.400 ansatte fordelt på politiuddannede medarbejdere, administrative medarbejdere, jurister, akademikere og servicemedarbejdere.
Københavns Politi omfatter København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommune og dækker et område på ca. 171 km² med godt 630.000 indbyggere. Beskriv desuden rammerne for opgaverne, f.eks. organisatorisk placering, beskrivelse af enheden samt kollega- og samarbejdsrelationer.
Om dig
Det forventes, at du har en stor erfaring med efterforskning af sager om økonomisk kriminalitet og besidder specialiseret viden inden for skattesager, kuratorsager, hvidvask sager, fakturafabrik sager, investeringssvindel sager, punktafgift sager eller sager om IT relateret økonomisk kriminalitet.
Du skal have kompetencer inden for IT efterforskning, ligesom indgående kendskab til samarbejdspartnere som SKAT, Erhvervsstyrelsen, NSK/CØK og banksektoren er at foretrække.
Du skal kunne efterforske og fungere som sags styrer på komplekse efterforskninger og gerne have erfaring med projektstyring. Du skal have en vis selvstændighed i opgaveløsningen.
Du skal kunne undervise internt i politikredsen og indgå i eksterne mødefora med andre kredse, Rigspolitiet og eksterne samarbejdspartnere.
Der lægges vægt på gode samarbejdsevner, kommunikation/formidling, eksekvering og helhedssyn.
For at kunne søge stillingen er det et krav, at du opfylder følgende:
- Du har en politifaglig uddannelse (politiets basisuddannelse).
- Har en stor efterforskningserfaring med solid viden i økonomisk kriminalitet og besidder viden inden for skattesager, kuratorsager, hvidvask sager, investeringssvindel, fakturafabrikker, punktafgift sager og sager om IT relateret økonomisk kriminalitet.
eller
- Har en relevant uddannelse på diplom/akademisk niveau, som kan styrke dig i stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn i henhold til politiets klassificeringsaftale som konsulent, politi, i løngruppe 3, sats 2, skalatrin 44 og eventuelle nuværende lokallønstillæg lukkes efter gældende regler.
Du vil blive stationeret indtil videre i Københavns Politi, og skal foreløbig forrette tjeneste i Efterforskningsenheden, Afdelingen for økonomisk kriminalitet.
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig.
Ansættelse i politi og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.
Tjenesten udføres i civilt og som dagstjeneste, men nogen assistance til andre afdelinger i skiftehold må påregnes . Tjeneste i weekender må påregnes.
Ansøgere: Polititjenestemænd
Antal: 2
Varighed: indtil videre
Besættes: Efter nærmere aftale
Der vil ved MUS blive fastsat en plan for efter- og videreuddannelse.
Kontakt og ansøgning
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Sektion 4: Pk. Casper Holm, på telefon 4174 0472 eller mail: cho014@politi.dk (mailen kan IKKE anvendes til ansøgninger).
Sektion 6: Pk. Michael Gaml, på telefon 6139 1714 eller mail: mga001@politi.dk (mailen kan IKKE anvendes til ansøgninger).
Da vi søger en konsulent, politi, til både sektion 4 og sektion 6, må du i din ansøgning gerne skrive, hvilken sektion du søger.
Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet.
- du bedes søge via karriereportalen, hvor du logger ind via fanen "fra kandidat til kollega" og "medarbejder login" med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- du kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse.
Se eventuel vejledning på POLintra: https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx (tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra).
Du skal vedhæfte CV og vedhæfte en motiveret ansøgning (følgebrev).
Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau eller opnået tilsvarende realkompetencer, bedes du oprette bevis herfor.
Ansøgningsfrist: den 2. februar 2026
Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet og have en aktiv politimail for at komme i betragtning. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.
København SV