Jobbeskrivelse
Metodestærk IT-forretningsanalytiker søges til Rigspolitet
Metodestærk IT-forretningsanalytiker søges til Rigspolitet

Har du lyst til at gøre en forskel i en stor og kompleks organisation med samfundsvigtige opgaver? Har du sans for både forretning, brugere og IT – og kan du sikre, at vores systemer understøtter forretningens behov optimalt? Kunne du tænke dig at arbejde på et system som hver dag berør 15.000 brugere, så læs endelig videre. 

Du sidder i dag i en stilling som Business Analyst, kravanalytiker eller lignende, og søger nye udfordringer. Så er du måske den forretningsanalytiker, vi søger til Koncern IT (KIT), sektionen for Forretning og Modernisering, som bla. sidder med forretningsejerskabet på POLSAS. 

Om rollen
Som forretningsanalytiker bliver du bindeleddet mellem forretningen (Politikredsene) og KIT. Du får sammen med resten af teamet, det overordnede ansvar for et eller flere forretningssystemer – fra udvikling til anvendelse og videreudvikling.

Du arbejder tæt sammen med sektionen som har ansvaret for den tekniske leverance, samt support, mens du sikrer, at løsningerne skaber værdi for brugerne ude i kredsene og understøtter organisationens mål. 

Dine opgaver
•    Være bindeled mellem KIT og brugerne i politikredsene og øvrige interessenter 
•    Afdække organisationens og projekternes behov og omsætte dem til konkrete krav og løsninger.
•    Skabe overblik over arbejdsgange, systemer og sammenhænge og identificere muligheder for forbedringer.
•    Være med til at sikre, at forretningssystemer understøtter processer, lovgivning og strategiske mål
•    Gøre data og komplekse problemstillinger forståelige og anvendelige som grundlag for beslutninger og handling.
•    Interesse for god datakvalitet
•    Deltage i udviklings- og implementeringsinitiativer
•    Identificere og foreslå nye arbejdsmetoder, processer og teknologiske løsninger, der skaber værdi og øger effektiviteten.

Din profil
Du er en struktureret og samarbejdsorienteret profil med forståelse for både processer og IT. Du trives med at arbejde på tværs af organisationen og kan formidle svært stof på en forståelig måde. Vi lægger større vægt på din metodiske tilgang, din nysgerrighed og din evne til at skabe resultater sammen med andre end på, hvilken branche du kommer fra.

Du har en relevant videregående uddannelse på bachelor eller kandidatniveau, fx inden for samfundsvidenskab, IT, organisation eller et beslægtet område. Det vigtigste er, at du kan omsætte din faglige viden til praksis og arbejde struktureret med komplekse problemstillinger i krydsfeltet mellem organisation, processer og IT.

Vi forestiller os, at du:
o    Har en stærk metode til at afdække, indhente og dokumentere oplysninger.
o    Er analytisk, nysgerrig og kritisk i arbejdet med opgaver og information.
o    Evner at se sammenhænge mellem processer, data og systemer.
o    Har interesse for, hvordan systemer hænger sammen, herunder deres afhængigheder.
o    Evner at gøre komplekse udfordringer overskuelige og skabe struktur.
o    Tager selv initiativ, påtager dig ejerskab og sikrer, at opgaver bliver fulgt til dørs.
o    Skaber fremdrift ved at involvere de rette interessenter og sikre et stærkt samarbejde om at finde de bedste løsninger.
o    Er stærk i dialog og formidling til forskellige typer interessenter.
o    Har erfaring med eller kendskab til projektlederarbejde.
o    Er motiveret for at drive mindre projekter og tager ansvar for, at de kommer sikkert i mål. 

Vi tilbyder
•    Et meningsfuldt job i en stor organisation med en vigtig samfundsopgave
•    En rolle med indflydelse på, hvordan systemer og løsninger skaber værdi i forretningen og for de i alt 15.000 brugere
•    Et fagligt stærkt miljø med dygtige kolleger inden for både IT, forretning og projektledelse
•    Et samarbejde på tværs af organisationen
•    Fleksible arbejdsvilkår og gode muligheder for kompetenceudvikling
•    Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

Om Koncern IT
Koncern IT leverer digital infrastruktur og udviklingskraft til hele organisationen. Vi arbejder for at sikre stabil drift, høj informationssikkerhed og brugervenlige IT-løsninger, der understøtter kerneopgaverne og skaber værdi for borgere og medarbejdere. I Forretning og Modernisering har vi forretningsejerskabet på POLSAS, Index mv. 

Ansættelsesvilkår
Du ansættes på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Du bliver indplaceret som fuldmægtig, specialkonsulent eller chefkonsulent på baggrund af kvalifikationer.

Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet med adresse på Frederikskaj 8, 2450 København SV. Der er mulighed for at arbejde hjemmefra op til 2 dage ugentligt.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Rigspolitiets har røgfri arbejdstid.

Yderligere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Charlotte Nielsen på 2313 0572 (ferie 14.-16. olktober). Du kan læse mere om vores ansættelsesproces og politiet som arbejdsplads her

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Foruden ansøgning og CV bedes du uploade relevant eksamensbevis. Alle dokumenter skal være i pdf-format.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede, uanset baggrund, til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist:  28. oktober 2026.

Vi forventer at afholde samtaler løbende.

I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed
Vi er cirka 18.000 ansatte i politiet, hvor omkring to tredjedele er polititjenestemænd og politikadetter og resten er civilt ansatte. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at rigsfællesskabet er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med det operative beredskab, forebygger eller efterforsker, eller bidrager med en af de mange andre vigtige funktioner i politiet. 

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for rigsfællesskabets i alt 14 politikredse og National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). Vi sørger for, at politiet har de rette rammer for politiets arbejde og udvikling. Vi står bag god ledelse og uddannelse. Bag tjenestevåben, der matcher opgaven. Bag ordentlig hjælp, hvis såret har sat sig i sindet hos vores politikolleger. Vi står bag teknologi, der følger udvikling. Bag fordeling af ressourcerne. Bag fremtidens politi. Det er os – Rigspolitiet – der altid er bag dem, der står forrest.  

Lær os bedre at kende på www.jobipolitiet.dk 

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  28.10.2026
Ansøgningsfrist:  28.10.2026
Arbejdsgiver:  Rigspolitiet
Jobsted (langt): 

København SV

Deltid / fuldtid:  Fuldtid