Vil du stå i spidsen for et projekt med stor samfundsmæssig betydning – og være med til at digitalisere behandlingen af straffesager?
Vi søger en seniorprojektleder, der kan drive et komplekst it- og digitaliseringsprojekt i samspil med Rigspolitiet, Anklagemyndigheden, Danmarks Domstole, Danmarks Fængsler samt Justitsministeriet.
Din rolle
Som projektleder får du en central rolle i et større it- og digitaliseringsprojekt, hvor forretning, teknik og organisation skal spille tæt sammen. Du har ansvar for at planlægge, styre og gennemføre projektet fra analyse og design til implementering og overgang til drift.
Du arbejder i et komplekst landskab med mange interessenter, høj faglighed og stor afhængighed mellem systemer. Du evner at skabe overblik, fremdrift og tillid – og du kan navigere sikkert mellem ledelse, specialister, leverandører og brugere.
Alle områder i Justitsministeriets område er aktivt involveret, og du vil får ansvar for at sikre en velfungerende løsning på tværs af de forskellige myndigheders behov og krav.
Dine primære opgaver
• Planlægge og lede Rigspolitiets Koncern ITs opgaver i det tværgående program Digitalisering Af StraffesagsKæden (DASK)
• Sikre klart scope, realistiske planer, risikostyring og fremdrift
• Koordinere arbejde på tværs af forretning, analyse, udvikling, test, drift og implementering
• Sikre involvering af og samspil med øvrige områder i Justitsministeriet i tæt samarbejde med deres tilsvarende projekter og projektledere
• Drive samarbejdet med interne og eksterne leverandører
• Forberede og afholde styregruppemøder samt udarbejde beslutningsoplæg og statusrapportering
• Sikre sammenhæng mellem forretningsbehov, tekniske løsninger og organisatorisk implementering
• Understøtte gevinstrealisering og overgang til drift
• Bidrage til fælles projektmetoder, governance og videndeling i centeret
Om dig
• Du har erfaring med projektledelse i større it- eller digitaliseringsprojekter
• Du arbejder struktureret og kan styre både tid, økonomi, kvalitet og interessenter
• Du er stærk i kommunikation og samarbejde – også i komplekse organisationer
• Du kan skabe fremdrift uden at miste blik for mennesker og forretning
• Erfaring fra offentlig sektor eller store organisationer er en fordel, men ikke et krav
• Du behøver ikke være teknisk specialist, men du forstår samspillet mellem systemer, processer og organisation
• Kendskab til projektmodeller og -metoder (fx PRINCE2, SAFe, Scrum, hybridmodeller) er en fordel
Vi tilbyder
• En central rolle i moderniseringen af politiets mest kritiske it-systemer
• Projekter med høj kompleksitet og stor samfundsmæssig betydning
• Et stærkt fagligt miljø med projektledere, analytikere, udviklere, test- og implementeringsspecialister
• Mulighed for at udvikle dig både fagligt og ledelsesmæssigt
• En arbejdsplads med fokus på samarbejde, faglighed og langsigtede løsninger
Løn – og ansættelsesvilkår
Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.
Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet med adresse på Polititorvet 14, 1780 København V. Hele Rigspolitiet bliver samlet i løbet af 2026 og 2027 med adresse på Frederikskaj, København SV.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Rigspolitiet har røgfri arbejdstid.
Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Daniel Toft Kjærulff på DKJ007@POLITI.DK eller Chefkonsulent Søren Eismark SEI007@POLITI.DK. Kontaktpersonerne er som udgangspunkt ikke tilgængelig mellem jul og nytår. Du kan derfor tidligst forvente svar på henvendelser efter 2. januar 2026.
Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk
Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.
Der afholdes løbende samtaler.
Ansøgningsfrist: d. 20. januar 2026
I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed
I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.
Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver.
Lær os bedre at kende på www.jobipolitiet.dk
København SV