Jobbeskrivelse
Sektionsleder til kredskoordination i Center for Ny Infrastruktur
Sektionsleder til kredskoordination i Center for Ny Infrastruktur

Vi søger en fagligt dygtig og ambitiøs sektionsleder til at stå i spidsen for at koordinere kommunikation og ønsker fra politikredse til Koncern ITs service og support i Rigspolitiet. Så hvis du vil være med til at udvikle og understøtte dansk politi, opbygge nye samarbejdsflader mellem politikredsene og koncern it, samt sikre struktur, styring, prioritering og kommunikation i forhold til vores kredsvendte services, er du måske vores nye sektionsleder. 

Om jobbet
Varetagelsen af koordinationsopgaven spænder fra offentlig administration, indkøbsstyring, styring og prioritering af varer og ydelser med fokus på god forvaltningsskik og en løbende koordination med politikredsene. Sektionen er placeret i Center for Ny Infrastruktur.

Vi søger lige nu en sektionsleder i Center for Ny Infrastruktur. Sektionen skal opbygge et styrket samarbejde med politikredsene bl.a. via en in-flowmodel for koordination af kredsenes it-behov på service- og supportområdet. Det er sektionens opgave at hjælpe med at indsamle og kvalificere ønsker og behov fra kredsene, samt hjælpe med at omsætte og kvalificere dem som initiativer, der kan prioriteres af kredsene. Sektionen skal ligeledes styrke den generelle kommunikation og koordination med kredsene, så Koncern IT løbende kan tilpasse sine services og support til bedst muligt at understøtte kredsenes opgaveløsning.

Koncern IT yder i dag en lang række services i kredsene, og da politiet er en stor organisation, er der behov for at kunne understøtte styring og koordinering på tværs af kredsene. Dette gælder særligt tilvejebringelse af indkøbsgrundlag, koordinering af større indkøb eller tværgående prioriteringer. 

Du forventes at engagere dig i lederfællesskaberne i politiet og arbejde for helstøbte løsninger, ligesom du gennem dit lederskab har fokus på, at Rigspolitiets Koncern IT er en attraktiv og karriereudviklende arbejdsplads.

Dine kompetencer
Du er en erfaren og dygtig embedsmand med erfaring fra forskellige forvaltningsdiscipliner på it-området i Staten. 

Du har gode kommunikative evner i skrift og tale, et stærkt ordensgen og organisationsforståelse. Vi forventer, at du har erfaring med at indgå i partnerskaber i en offentlig kontekst, herunder erfaring med at arbejde i en organisation, hvor opgaverne er mangeartede og den offentlige bevågenhed stor.

Du er en engageret og samarbejdende leder, der har en veludviklet evne til at etablere gode og konstruktive samarbejdsrelationer både internt og eksternt. Du er aktiv, opsøgende, lyttende og strukturerende og vant til at betjene topledere i staten. Dette både i forhold til mødeforberedelse, styring og afrapportering, samt i generel ledelseskommunikation.

Du følger effektivt op på håndteringen af opgaverne inden for dit ansvarsområde. Du er handlekraftig og trives med at sikre høj kvalitet både i sektionens skriftlige arbejde, såvel som de indeholdte forvaltningsdiscipliner.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår som chefkonsulent med personaleledelse i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.

Såfremt du i forvejen er ansat som tjenestemand i Justitsministeriet koncern, kan du bevare din nuværende ansættelsesform.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Dit arbejdssted bliver Koncern IT i Rigspolitiet med aktuel adresse på Frederikskaj 8, 2450 København SV.

Rigspolitiets har røgfri arbejdstid.

Yderligere information
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte centerchef Christian Schmidt-Madsen på tlf. 23288811.
Du kan læse mere om vores ansættelsesproces og politiet som arbejdsplads her.

Vi ønsker som arbejdsplads at afspejle mangfoldigheden i samfundet, og vi opfordrer derfor alle interesserede til at søge uanset baggrund. 

Ansøgningsfrist er den 1. maj 2026.

I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed 
I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver.

Du kan finde generel information om politiet her.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  01.05.2026
Ansøgningsfrist:  01.05.2026
Arbejdsgiver:  Rigspolitiet
Jobsted (langt): 

København SV

Deltid / fuldtid:  Fuldtid