Anklagemyndigheden ved Københavns Politi søger senioranklagere til flere advokaturer i Enheden for Almene Sager. Stillingerne er særligt egnet til dig, der for nyligt har afsluttet dit turnusforløb i anklagemyndigheden.
Stillingerne er til besættelse snarest muligt.
Om stillingerne
Stillingerne som senioranklager er generaliststillinger og er kendetegnet ved at indeholde en bred vifte af for-skellige opgaver og ansvarsområder, som i takt med erfaring vil stige i kompleksitet og ansvar. Som senioranklager skal du understøtte den samlede opgavevaretagelse på tværs af embedets sagskategorier og opgaver, herunder ved at håndtere et bredt udsnit af anklagemyndighedens straffesager, ligesom du skal gennemføre kvalitets- og legalitetssikring i sagerne.
Vi søger dig, som gerne vil oparbejde erfaring eller yderligere erfaring med de mange forskelligartede opga-ver i Enheden for Almene Sager.
Dine opgaver vil bl.a. indebære:
- håndtering af enhedens mere vanskelige straffesager ved at træffe afgørelser eller rejse tiltale og møde i hovedforhandling i sagerne,
- faglig sparring med anklagere før turnus,
- kvalitetssikring og godkendelse af anklagerfuldmægtiges udkast til afgørelser og tiltaler mv.,
- at være mentor for anklagerfuldmægtige,
- kvalitets- og legalitetssikring af straffesager, herunder politiets arbejde, og
- legalitetstilsyn med politiet.
Afhængigt af, hvilken advokatur du er forankret i, vil dine opgaver herudover kunne indebære:
- oplæring og uddannelse af nye anklagere i kredsen,
- behandling af alvorlige og vanskelige færdselsstraffesager om f.eks. vanvidskørsel eller trafikdrab,
- behandling af særlovsstraffesager om f.eks. våbenlovsovertrædelser eller overtrædelser af dyreværns-lovgivningen, databeskyttelseslovgivningen mv.
- ansvar for studenterteam,
- bistand til politiets efterforskning og indhentelse af kendelser,
- varetagelse af grundlovsforhør og arrestantbehandling eller
- juridisk visitation af straffesager.
I stillingerne som senioranklager vil opgaver og ansvar blive tilpasset i forhold til dine kompetencer og udviklingsønsker, ligesom der efter noget tid vil blive mulighed for at rokere til andre advokaturer i Københavns Politi.
Dig
Du er uddannet jurist (cand.jur.). Stillingen vil fortrinsvis være relevant for jurister, der har gennemført anklagemyndighedens grunduddannelse og turnusforløb. Hvis du via anden joberfaring har fået tilsvarende kompetencer til selvstændigt at kunne håndtere anklagemyndighedens straffesager, er du også velkommen til at søge stillingen.
Derudover forestiller vi os, at du:
- er en dygtig og engageret anklager eller senioranklager med fokus på kvalitet og legalitet,
- har et højt fagligt niveau og kan omsætte selvstændig faglig viden til gode resultater,
- har høj faglig og personlig integritet,
- har en solid erfaring med behandling af straffesager og en bred viden om strafferet og straffeproces,
- har gennemslagskraft og kommunikerer tydeligt og inspirerer til høj faglighed i samarbejdet med an-dre,
- har en positiv tilgang og evner at sikre den rette kvalitet i sagerne
- har fokus på en effektiv behandling af sagerne,
- kan samarbejde på tværs af advokaturer og organisation og har et stort engagement i samarbejdet med andre samt
- formår at bidrage til de almene advokaturers fortsatte udvikling og gode arbejdsmiljø.
Os
Enheden for Almene Sager består af 6 advokaturer: Advokaturerne for Straffe- og Retssagsbehandling A, B, C, X og Q samt Advokaturen for Grundlovsforhør, Arrestantbehandling og Sagsvisitation.
Advokaturerne for Straffe- og Retssagsbehandling X og Q varetager hovedsagligt onboarding, oplæring og den lokale uddannelse af nye anklagere i kredsen samt straffesagsbehandling af de mindre tunge sager inden for personfarlig kriminalitet, narkotikakriminalitet, berigelseskriminalitet, økonomisk kriminalitet og færdselsover-trædelser.
Advokaturerne for Straffe- og Retssagsbehandling A, B og C varetager straffesagsbehandlingen på hovedparten af kriminalitetsområderne i København, herunder sager inden for personfarlig kriminalitet, narkotikakriminali-tet, berigelseskriminalitet, økonomisk kriminalitet, våbenlovsovertrædelser, færdselsforseelser og andre sær-lovsovertrædelser.
Advokaturerne arbejder tæt sammen og understøttes af advokatursekretariatet.
I Enheden for Almene Sager sætter vi fællesskabet højt både i opgaveløsningen, i driften og socialt. Det giver mulighed for en alsidig hverdag med mangeartede opgaver og gode, tætte relationer mellem kollegaer.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver som udgangspunkt lønmæssigt indplaceret som fuldmægtig med rådighedstillæg efter overenskomsten for akademikere i staten. Har du gennemført anklagemyndighedens grunduddannelse, honoreres du med et tillæg, der gælder på Justitsministeriets område efter Akademikeroverenskomstens bilag vedrørende oversigt over tillæg og særbestemmelser (grunduddannelsestillæg). Har du minimum fem års anciennitet, gennemført turnus og i alt haft tre forskellige job eller funktioner vil du ligeledes blive honoreret med et tillæg efter samme bilag (efter turnus tillæg). Indplacering og eventuelle andre tillæg forhandles via tillidsrepræsentanten.
Afhængig af erfaring og kompetencer vil du kunne indplaceres som specialkonsulent efter akademikeroverenskomstens bilag om protokollat om specialkonsulenter og chefkonsulenter på nyt lønsystem. Indplacering og eventuelle andre tillæg forhandles individuelt.
Du vil derudover indgå i anklagemyndighedens vagtordning.
Stillingens ansættelsesområde er Justitsministeriet med tilhørende institutioner. Hvis du allerede er ansat på Justitsministeriets ansættelsesområde, vil et skifte til stillingen være en rokering inden for dit ansættelsesområde.
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau – normalt til klassifikationsgra-den Hemmeligt. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig. Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at du til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.
Dit arbejdssted bliver anklagemyndigheden ved Københavns Politi, Enheden for Almene Sager, Vestre Teglgade 9, 2450 København SV.
Søger du?
Har du lyst til at blive en del af anklagemyndigheden ved Københavns Politi, så send din ansøgning. Hvis du ikke i forvejen er ansat i anklagemyndigheden, bedes du også sende CV og relevante eksamenspapirer.
Du kan få mere information om stillingen ved at kontakte Britt Rønne på telefonnummer 40434138 eller e-mailadresse BRO001@politi.dk.
Ansøgningsfristen er er den 6. december 2026 og vi forventer at afholde samtaler løbende.
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion eller etnisk bag-grund.
Du kan læse mere om anklagemyndigheden på www.anklagemyndigheden.dk
København SV