Jobbeskrivelse
Tre konsulenter, politi, som politianklagere i Københavns Politi
Tre konsulenter, politi, som politianklagere i Københavns Politi

Vi søger tre konsulenter, politi, som politianklagere på færdselsområdet til Københavns Politi – Almen Advokatur Narko og Færdsel

Hvis du har et ønske om at være konsulent, politi, på færdselsområdet, hvor du med din viden og erfaring kan hjælpe med faglig sparring, oplæring og udvikling af nye og mere erfarne medarbejdere, samt understøttelse af vores visitation og dygtige studenter, så har vi en advokatur med politianklagere, jurister og studenter, som gerne vil have dig med på holdet. Du vil blive en del af Advokaturen for Narko og Færdsel i Københavns Politi, hvor vi vægter trivsel, faglighed, og udvikling højt. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

 

Stillingerne ønskes besat med tre politiuddannede, der bliver indplaceret som konsulent, politi.

 

Om stillingen
Som politianklager vil du skulle indgå i færdselsteamet i advokaturen og være med til at behandle sager vedrørende overtrædelser af færdselsloven samt visse særlovsovertrædelser, møde i retten og være med til at sikre, at der sker relevant vidensdeling internt i anklagemyndigheden, navnlig i enheden for almene sager, men også med øvrige samarbejdspartnere i politikredsen.

 

Stillingen som konsulent er kendetegnet ved, at du har oparbejdet et højt fagligt niveau inden for færdselsområdet, at du kan håndtere sager med en høj kompleksitet, samt at du har et godt blik for samarbejdet i gruppen af politianklagere og med andre samarbejdspartnere. Som konsulent er du rollemodel for de øvrige medarbejdere, hvor du vil have oplærings- og uddannelsesfunktioner, ligesom du vil være med til at sikre kvalitet i de sager og processer, som der er i advokaturen på færdselsområdet.

 

Advokaturen for Narko og Færdsel består af 26 jurister og 11 politianklagere samt et antal studenter, hvor du som konsulent skal være med til at sikre høj kvalitet, effektivitet, kompetenceudvikling samt trivsel for advokaturens medarbejdere.

 

Om dig

  • Du har en politifaglig uddannelse (politiets basisuddannelse) og solid erfaring med behandling af straffesager inden for færdselsområdet, ligesom du har viden og erfaring inden for anklagemyndighedens område.  
  • Du har specialiseret viden og kompetencer på området med politianklagervirksomhed, og du er i stand til at løse specialiserede opgaver, ligesom du har vist selvstændighed i opgaveløsningen. 
  • Du har flair for samarbejde.
  • Du har et sikkert blik for kvalitetssikring.
  • Du formår at være en rollemodel og sparringspartner – både internt i anklagemyndigheden og i samarbejdet med politiet og eksterne parter.
  • Du har interesse for oplæring af nye medarbejdere.
  • Du har et godt og smittende humør.
  • Du formår at prioritere opgaverne og samtidig skabe gejst og motivation.

 

Om advokatur Narko/Færdsel
Advokaturen for Narko og Færdsel og er kendetegnet ved en høj faglighed inden for advokaturens ansvarsområder. Den indgår som en ud af fire advokaturer i Enheden for Almene Sager (Advokatur Særlov, Advokatur Berigelse, Advokatur Borgernær og Advokatur Narko/Færdsel), der bor på samme adresse på Vestre Teglgade 9, 2450 København SV. 

 

Personalesammensætningen i Advokaturen for Narko og Færdsel omfatter politianklagere, jurister og studenter. Vi tilbyder en uformel arbejdsplads med fokus på trivsel, et godt arbejdsmiljø, fleksibilitet samt faglig udvikling. 

 

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn i henhold til politiets klassificeringsaftale som konsulent i løngruppe 3, sats 2 (skalatrin 44) og eventuelle nuværende lokallønstillæg lukkes efter gældende regler.

 

Du stationeres indtil videre i Københavns Politi  og med foreløbig tjeneste i Enheden for Almene Sager, Advokatur Narko/Færdsel, Vestre Teglgade 9, 2450 København SV.

 

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig.

 

Ansættelse i politi og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.

Der vil ved MUS blive fastsat en plan for efter- og videreuddannelse.

Tjenesten udføres i civilt og som dagstjeneste.


Antal:    3

Varighed:    Indtil videre

Besættes:    Snarest muligt efter ansøgningsfristens udløb.

 

Kontakt og ansøgning

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: Advokaturchef Jens Ingerslev Olsen jio001@politi.dk, tlf.nr. 3034 4596 (mailen kan ikke anvendes til ansøgninger) eller specialanklager Karina Valbjørn Winther kfw001@politi.dk, tlf.nr. 2168 7316 (mailen kan ikke anvendes til ansøgninger)   

 

Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet.

- man kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via fanen "fra kandidat til kollega" og "medarbejder login" med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- man kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse.   

 

Se eventuel vejledning på POLintra: https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx (tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra). 
 

Du skal vedhæfte CV og vedhæfte en motiveret ansøgning (følgebrev).
 

Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau eller opnået tilsvarende realkompetencer, bedes du oprette bevis herfor.

 

Ansøgningsfrist: den 19. januar 2026

 

Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet og have en aktiv politimail for at komme i betragtning. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  19.01.2026
Ansøgningsfrist:  19.01.2026
Arbejdsgiver:  Københavns Politi
Jobsted (langt): 

København SV

Deltid / fuldtid:  Fuldtid