Jobbeskrivelse
Økonomikonsulenter i Rigspolitiet
Økonomikonsulenter i Rigspolitiet

Vi udarbejder analyser, ser sammenhænge og sikrer, at politiets ressourcer bruges bedst muligt.

Vi er Rigspolitiet, og vi inviterer dig indenfor i en organisation, hvor økonomien bag vores politiarbejde er lige så kompleks, som den er vigtig. Vi arbejder med store budgetter, mange interessenter og et klart mål: at sikre, at politiets ressourcer bruges bedst mulig.
I økonomifunktionerne udarbejder vi analyser, der skal bruges i praksis. Vores arbejde og din indsats er afgørende for at skabe et solidt økonomisk fundament for politiets arbejde.

Når økonomien bliver til virkelighed
I Rigspolitiet får du mulighed for at kombinere høje ambitioner med høj faglighed. Vi kan kun lykkes sammen med initiativ, nysgerrighed og samarbejde på tværs. Og vi er som organisation store nok til at have udfordrende opgaver til dig mange år frem.

Vi har brug for økonomikonsulenter, der vil være med til at skabe løsninger i en samfundskritisk kontekst, og som kan understøtte projekter med budgetter, økonomiske analyser og økonomistyring samt sætte lederne i stand til at se sammenhænge, muligheder og udfordringer.

Det tætte samspil med ledelsen og kombinationen af økonomisk forståelse og organisatorisk indsigt er det, der gør mit arbejde spændende,” – Økonomikonsulent i Rigspolitiet.

Du er bindeleddet, der får tallene til at give mening
Vi forventer, at du har en relevant samfundsvidenskabelig baggrund, fx inden for statskundskab, jura eller økonomi, og at du har bred økonomisk indsigt og erfaring med budgetprocesser- og vejledning, gerne fra en politisk styret organisation.

Det vigtigste er, at du er nysgerrig, analytisk og har lyst til at understøtte ledelsen i forhold til analyser, effektiviseringsønsker, budgetprognoser og projektøkonomi. Du kender den diplomatiske fremgangsmåde og kan agere selvstændigt og trygt i dialog med forskellige fagligheder, på alle niveauer i organisationen.

Det er jo grundlæggende enormt meningsfuldt at arbejde i Rigspolitiet. Vi arbejder hele tiden for at få mest muligt politi og sikkerhed ud af de ressourcer, vi har til rådighed. Vi omsætter analyser og budgetter til konkrete løsninger og skaber overblik og forståelse”, Johannes, Leder

Verdens nemmeste ansættelsesproces
Hop ind på vores spil her og quiz dig gennem vores spil. Den tager kun få minutter – og du finder lynhurtigt ud af, om vi kunne være det rette match for hinanden. Vi skal nok kontakte dig, hvis vi har et muligt match. Nemt, hurtigt og uden bøvl. Du kan også læse mere omkring kultur, kollegaer og karrieremuligheder for vores økonomikonsulenter her.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Anne Frost fra Mercuri Urval på 4017 0359. Hvis du hellere vil søge stillingen på traditionel vis, så søg stillingen hos os senest d. 1. december 2025 via linket nedenfor. Her får du brug for et CV og en kort motivation for jobbet. Vi holder samtaler løbende.

Løn og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Du indplaceres på baggrund af kvalifikationer.

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Rigspolitiet har røgfri arbejdstid.

Din arbejdsplads vil være på Polititorvet, Kbh. V.

Vi ønsker som arbejdsplads at afspejle mangfoldigheden i samfundet, og vi opfordrer derfor alle interesserede til at søge, uanset baggrund.

Vi ser frem til at høre fra dig.

I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed
I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver.

Du kan finde generel information om politiet her.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  01.12.2025
Ansøgningsfrist:  01.12.2025
Arbejdsgiver:  Rigspolitiet
Jobsted (langt): 

København V

Deltid / fuldtid:  Fuldtid